Sommerlæsning med Paw Østergaard Jensen

Skrevet af

13. juni, 2019

Den danske velfærdsmodel 1891-2011. Af Søren Kolstrup (2. udgave 2015)
Jeg skal have læst en bog, der har ligget og ventet et stykke tid: Søren Kolstrup Den danske velfærdsmodel 1891-2011, fordi jeg gerne vil være klogere på, hvad vores nuværende socialpolitiske diskurs er gjort af. Specielt efter at være blevet socialudvalgsformand haster det med at få mere viden og måske hente en idé eller to i historiens gemmer.

Hjemløs. En roman af Michael Valeur (2018)
Valeurs Hjemløs er lidt i samme boldgade, men i skønlitterær form. En roman om hjemløsemarchen i 1928, som var med til at øge det politiske pres på datidens politikere og sætte fart på sociale reformer i mellemkrigsårene.

Derudover skal jeg altid igennem en Paul Auster og en Herman Bang historie i min ferie. De er to forskellige men begge nogle af de bedste, og det er næsten som at spise slik at læse dem :-).

4321. Af Paul Auster (2017)
Auster er fantastisk. Af hans bøger har jeg bl.a. læst Timbuktu, en hund der fortæller sit menneskes historie. En ny kunne måske være den seneste fra 2017: 4321. En murstensroman om Archibald Isaac Ferguson født i Newark i New Jersey i 1947. Om hans liv fra barndom til begyndelsen af 20’erne, fortalt i fire forskellige versioner. ‘Amerikansk samtidslitteratur, når den er bedst’.

Ved vejen. Af Herman Bang (1886)
Jeg har Herman Bangs samlede noveller og romaner i 10 bind og læser gerne et om sommeren. Skal jeg anbefale en, må det blive klassikeren “Ved vejen”, en af novellerne i Stille Eksistenser. Den findes i mange andre udgaver og er en stor kærlighedshistorie fra en lille dansk stationsby i den realistiske og veldrejede fortællestil, som Bang er suveræn til, og hvor man som læser gør sig sine tanker og nærmest selv skriver med.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...