St.St.Blicher og Blicher-Selskabet

Skrevet af

13. oktober, 2018

Mange danske forfattere har fået sig et litterært selskab. Et sådant selskab tager sig så af digterens liv og værker. Det gælder også St. St. Blicher (1782-1848).

Blicher-Selskabet blev stiftet i 1951 af programredaktør Felix Nørgaard, selskabets første formand, sammen med en række kendte navne ikke mindst skuespillerne Th.P. Hejle, Kai Holm, Albert Luther, Thorkild Roose, overborgmester H.P. Sørensen, landsretssagfører Jon Palle Buhl og professor Hans Brix.

Nørgaard blev selskabets formand gennem 38 år, og jeg afløste ham i 1989. Måske lidt ufrivilligt, men der var ikke andre, der ville. Jeg hørte radiodirektør Laurits Bindslev på mødet sige: “Ja, du synger da i hvert fald bedre end Felix”. På trods af den lidet trøsterige ros er det gået alligevel, og vi har holdt et fornuftigt medlemstal på omkring 500-600.

Der er blevet forsket og udgivet fine værker og bøger om Blicher i min tid. Et værk om året, deriblandt den store Blicherbibliografi i 1992. Tidligere udkom i forbindelse med Blichers 200-årsdag Udvalgte Værker, der kan læses på nettet på ADL.dk. Selskabet har også udgivet en dvd og flere cd’er ofte i samarbejde med de tre Blicher-museer i Jylland: Blicheregnens Museum i Thorning, Blichermuseet på Herningsholm og Malvinas hus i Spentrup. Alle oprettet med støtte fra selskabet.
Jeg bliver ofte spurgt om, hvordan det har kunnet lade sig gøre at udgive de fornemme bogbind. Svaret er en tak til de fonde, der gennem årene har støttet selskabet med et millionbeløb. Her fortjener især Lida og Oskar Nielsens fond i Esbjerg en tak. Det er altså slet ikke Kulturministeriet, der skal takkes. Alene at finde ud af hvordan man skal søge, kan afholde en fra at begynde på det.

Selskabets formål har fra start været at fremme og uddybe interessen for Steen Steensen Blichers liv og værker, og selskabet skulle tjene sit formål ved afholdelse af aftener med kunstnerisk tolkning af digterens værker, ved afholdelse af foredrag og lejlighedsvis udgivelse af publikationer, som der så højtideligt står i vedtægterne. Inden for oplæsningskunsten har vi trukket på de ‘fine gamle navne’ ikke mindst fra Det Kgl. Teater. Der er også gennem årene blevet musiceret med gode danske navne ved vore arrangementer i København. To om året: Et forårsmøde og en årsfest som regel i Teatermuseet i Hofteateret. Gennem årene har der været afholdt utallige seminarer bl.a. andet i København, på Skærum Mølle i Vestjylland og på Jaruplund i Sydslesvig.

To store udenlandske udgivelser er det også blevet til med A Diary of a Parish Clerk and other Stories, ved Paula Hostrup Jessen og en introduktion af forfatteren Margaret Drabble på Athlone i London, 1996 og en plancheudstilling i England (London) og i USA i aftale med ambassaderne. I 2007 kom Der Himmelberg, 12 noveller oversat af professor Walter Methlagel og hans hustru Inger præsenteret i Østrig og på ambassaden i Berlin.

Gennem alle årene er Blicherprisen blevet uddelt 42 gange til betydelige danske forfattere bl.a. Ida Jessen og Jens Smærup Sørensen som nogle af de sidste. Professor Hans Brix og maleren Johs. Larsen var de første.

Mange dygtige folk har siddet i bestyrelsen og medvirket i arbejdet med at udgive værker enten om eller af Blicher. I den nuværende bestyrelse sidder bl.a. skuespiller Paul Hüttel, der på en uvurderlig måde har medvirket med oplæsning af en lang række Blicherværker. Lektorerne Helle Frisman, Henrik Ljungberg og Dorrit Færk Møller har hver på deres måde medvirket ved udgivelsen af en række værker. Vi venter os også en del af de yngre medlemmer af bestyrelsen: Provst Per Vibskov Nielsen, museumsinspektørerne Marianne Hougaard og Jesper Meyer Christensen. Næstformand er specialkonsulent Peder Porse, Ry, der gør et stort arbejde i det jyske og James Lerche, sekretær og kasserer.

Årets klassiker, når man skal fortælle om årets klassiker Steen Steensen Blicher, kunne det være fornuftigt kort at spørge: Hvad gav han os, og hvad giver han os?” Svaret kan man finde i selskabets nye bog Ak! Hvor forandret! og 17 andre noveller, redigeret af undertegnede og med tegninger af Henrik Monved.  Det er en bog på 300 sider med noveller, der på hver deres måde kan knyttes til Blichers liv. Inddelt i ni afsnit med to noveller i hvert, kommer vi gennem digterens liv fra 6-årigt plejebarn i Skytten på Aunsbjerg til den gamle digter, der beskriver sit møde med en tyveknægt i novellen Bettefanden.

En digter, der havde evnen til at styrke sin skrivefantasi ved mødet med danskere af alle lag i alle mulige situationer og give os dem i hænde.
 

Følg med på http://blicherselskabet.dk/

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...