Stærk demokratidiskussion på de svenske ‘Biblioteksdagar’

Skrevet af

15. juni, 2017

Sveriges biblioteksforening adskiller sig fra DB ved at være en samlet forening for skole-, folke- og forskningsbiblioteker og en forening for fagfolk, hvor DB er mere politisk defineret. Derfor hedder det svenske årsmøde heller ikke “Bibliotekspolitisk topmøde“ som i DB, men “Biblioteksdage“ og “branchedage”. Men det gør ikke nogen særlig forskel i forhold til emner og strategiske debatter. Det svenske årsmøde er som det danske stærkt politisk fokuseret, især i et større samfundsperspektiv.

Mødet er bygget op med en række plenumpræsentationer med politisk og strategisk indhold og en lang række parallel-seminarer, hvor der fokuseres mere fag-fagligt på nye medier, nye formidlingsformer, udfordringer, brugere. På årets møde i Växjö var demokratidiskussionen det gennemgående tema, og mødets overskrift “Bibliotek – en alle-mannsrät”.

Skarp minister
Et af de stærkeste oplæg blev givet af den kun 34 årige svenske utbildningsminister, Gustav Fridolin (Miljøpartiet de grønne). Han lagde ud med at tale om netop det frie ord og truslerne imod det, om den voksende informationsmængde og den faldende forståelsesrate. Om betydningen af at skabe rum, der formidler for-ståelse.

Med et Zygmunt Bauman citat gik han i kødet på Facebook og de andre sociale medier: Facebook er et egocamera, du tror, du møder andre, men du møder kun dig selv. Det rigtige møde er ikke båret af likes. Biblioteket kan derimod være sted for ægte møder. Fokusér mere på kompetencer og glem diskussioner om antal hyldemeter for at skabe sådanne møder, sagde ministeren.

Han var også stærkt optaget af, at så stor en andel af børn og unge ikke får lært at læse. ”Vi må løse problemet i fællesskab. Skolen må arbejde sammen med biblioteker og andre kulturinstitutioner, idræt, foreninger. Tag ungerne med sammen på biblioteket efter klubtræningen. Bibliotekerne må hjælpe folk med at skelne mellem sandt og falskt, lære brugerne digital selvkritik, styrke den grundlæggende dannelse.” Men der er et kompetence-forsyningsproblem i bibliotekerne, sagde han, og pegede på nødvendigheden af at skabe mere dynamiske uddannelser og efteruddannelser.

Den nationale biblioteksstrategi, der er under udarbejdelse i Sverige, kommenterede ministeren også ved at sige, at et af de vigtigste krav til bibliotekerne frem-over vil være, at de hurtigt kan forandre sig. Og så sluttede ministeren af med at mane til kamp mod de mørke kræfter, ”det frie ord er vores grund, vi skal afklare bibliotekets rolle i det offentlige rums service, herunder hvordan vi møder den, der aldrig kommer selv.”

Demokratidiskussionen
Demokratidiskussionen blev fulgt op i flere indlæg senere. Maria Pia Cabero fortalte om tilblivelsen af Rättviseförmedlingen, et netværk med 100.000 deltagere, der hjælper med at finde kompetencer primært blandt indvandrere ‘for konstruktivt at korrigere skævhederne i samfundet’. Offentligheden opfatter fremmedhed negativt. Faktisk ser hun minoritetsgruppernes rettigheder som truede. Derfor må man aktivt promovere ‘de fremmedes’ kompetencer, så samfundets sande mangfoldighed bliver frigjort.

Alexander Bard er et svensk fænomen, en blanding mellem filosof og stand up’er, der selv betegner sig bl.a. som internetsociolog.

I en enkelt forelæsning bevægede han sig fra stenalderen til nutiden med fokus på forandringsprocesserne. Vi glor skærm 8-9 timer om dagen, det udfordrer alt, også demokratiet. Hans bud på kulturelle værdier i den virtuelle tidsalder er deltagelse og stadig relationsskaben som et opgør med kapitalismens individualisme.

National biblioteksstrategi
Bibliotekssverige følger arbejdet med den nationale biblioteksstrategi. I øjeblikket ventes der på en omverdensanalyse, der er publiceres i september. I foråret 2018 kommer det første egentlige oplæg til strategi. Projektet har hidtil produceret en række kortfilm om forskellige biblioteksopgaver og nogle rapporter, senest en kritisk skolebiblioteksrapport. Der var således ikke egentligt nyt at berette, men formanden for udredningsgruppen, Erik Fichtelius, faldt ind i temaet, fordi størstedelen af hans indlæg fokuserede på ‘fake news’ og ‘alternative facts’ som en udfordring af demokratiet, som bibliotekerne er godt rustede til at tage op.

Biblioteksforeningen har op til årsmødet i øvrigt selv været igennem en demokratisk proces om deltagelse eller ej i årets bog-messe. Her er skandalen, at Bogmessen i Göteborg har givet en stand til det højreekstreme blad Nya Tider, så kræfter i biblioteksforeningen talte for at boykotte messen i protest. Men flertallet går ind for at stille op, så sådan bliver det.

 

 

 

 

 

 

 

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget