Stærk kultursatsning er vejen frem i Sønderborg – interview med Stephan Kleinschmidt

Skrevet af

17. december, 2013

Kulturen spiller en afgørende rolle i udviklingen af Sønderborg Kommune i dag. Både p.g.a. de kvaliteter og værdier, den har i sig selv, og som skaber af fælles identitet og ny vækst. Som formand for Kultur- og Erhvervsudvalget i kommunen gennem to valgperioder opfordrer Stephan Kleinschmidt uden tøven til, at man – trods krisetider og på trods af, at Kulturby 2017 gik til Aarhus – fremover holder fast i kommunens nye kulturprofil. Og gerne styrker den som led i Sønderborgs transformation fra handelsby til vidensby. Det budskab går han ud med i valgkampen.

“Kultur og kunst er vigtig i sig selv, ingen tvivl om det. Men mange har også erkendt – ikke bare fordi vi er i en økonomisk krisetid men også set i sammenhæng med kommunesammenlægningerne – at kulturen faktisk er identitetsskabende og med til at sikre og udvikle det nødvendige fællesskab”, siger den sønderjyske politiker Stephan Kleinschmidt.

Måske ikke så overraskende at høre fra den mand, der tilskrives idéen til S2017, Sønderborg Kommunes kandidatur som Europæisk Kulturhovedstad i kamp med Aarhus. Men for Klein­schmidt handler kulturen langt fra bare om større byer og kulturhovedstæder. Hans tro på kulturen og dens lokale betydning bunder bl.a. i hans opvækst og i hans professionelle engagement som projektleder i Vækstcenteret i Region Syddanmark. Et projekt, der arbejder med markering af Sønderjylland og Slesvig, som én region, og som skal bidrage til at skabe nye vækstmuligheder i området.

Kultur som lokal udviklingskraft
Af nogle betragtes det som odiøst og utilbørligt at tale om kultur i forbindelse med lokale vækststrategier, men i Sønderborg giver det god mening. I alle tilfælde har man i indeværende valg-periode kombineret det politiske arbejde med kultur- og erhvervsudvikling. Stephan Kleinschmidt er således formand for Kultur- og Erhvervsudvalget i Sønderborg Kommune. En kombination, som lyder oplagt set i relation til kommunens omfattende udviklingsprojekt og etablering af et nyt stort kvarter i midten af Sønderborg, dér hvor den nedlagte erhvervshavn lå før. Kleinschmidt er heller ikke personligt i tvivl om det fornuftige i denne kombination.

SK: Udvalgets tilgang til kulturen, både i sidste valgperiodes Kultur- og fritidsudvalg men bestemt også i det nuværende udvalg, har fået en stor betydning i hele Sønderborg-området. Man har fået øjnene op for, hvad kultur betyder og kan. Blandt andet takket være kommunens kulturbysatsning og før det, med eta-bleringen af Alsion, som ikke kun er et universitet med en forskerpark, men som også rummer en af Europas bedste koncertsale. For mig demonstrerer det, at vi i Sønderborg har set og forstår, at kultur også har lokalt udviklingspotentiale og er en lokal udviklingsfaktor. Også i forhold til områdets erhvervsudvikling.

Når vi f.eks. taler om rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, noget der er et voksende problem her, så er der rigtig mange, ikke mindst vores store virksomheder, som har indset, at et mangfoldigt kulturliv spiller en afgørende rolle, hvis de skal kunne tilbyde medarbejdere – og for den sags skyld også studerende – en attraktiv hverdag. Dén dagsorden havde man ikke her for bare 8-10 år siden.

Og jeres kulturprioriteringer handler ikke bare om Sønderborg by?
Langt fra, understreger udvalgsformanden. Sønderborg er i dag en af landets helt store kommuner – sammenlagt af hele syv tidligere selvstændige kommuner ved kommunalreformen. Og ifølge Stephan Kleinschmidt var den f.eks. blandt de første til seriøst at tilbyde borgerne lokalbiblioteker med meget udvidede åbningstider via selvbetjening i tillæg til de bemandede åb­ningstider.

SK: Dét gjorde vi som en service og ikke for at spare. Hvor biblioteksvæsenet selv havde peget på tre, vedtog vi politisk at gå videre og tilbyde denne mulighed fem steder i vores store kommune – nemlig i Broager, Dybbøl, Gråsten, Hørup og Vester Sottrup. Det er ligeledes en helt bevidst satsning, at arrangementer ikke kun foregår i Sønderborg, men også ude på kommunens andre biblioteker. Der skal også være ordentlige tilbud uden for Sønderborg. Af samme grund er der etableret borgerservice i et par af lokalbibliotekerne.

Ikke at vi ikke har skullet spare, to biblioteker blev lukket i forbindelse med vores ny biblioteksstruktur, men erstattet af to såkaldte hot-spots. Samtidig fik vi imidlertid en udviklingspulje op at stå på 1 mio. kroner i 2-3 år, fordi biblioteket på flere områder skulle videreudvikles. Dét gjorde, at vi kunne arbejde med forskellige nye projekter, herunder modne det, der handler om at flytte hovedbiblioteket ned til havnen i Multikulturhuset. En del af Frank Gehry’s masterplan for det nye kvarter i Sønderborg: Byens Havn.

Hvordan oplevede du beslutningen om at udnævne Aarhus til kulturby i 2017 frem for Sønderborg?
SK: Oprigtigt talt, som et slag i ansigtet. En skuffelse over, at juryen ikke kunne se det særlige perspektiv i vores ansøgning. At det var hele Sønderjylland, hele den dansk-tyske region og projektets stærke europæiske dimension, vi ville slå et slag for. Dét der blev prioriteret – og det siger juryvurderingen jo også – var Aarhus’ nuværende kulturprofil og aktuelle kulturkapacitet. Og lige den kan vi da ikke hamle op med. Sønderborgs  force og spændende perspektiv var et stærkt udviklingsfacet og det regionale aspekt.

At Sønderborg  kan tage spændende udviklingsinitiativer og magter at realisere store projekter er bl.a. kultur- og videnscenter Alsion et eksempel på. Og at vi kan spille med i den kulturelle superliga og formår at inddrage store kapaciteter og internationale sværvægtere viser bl.a. vores havneprojekt, der indgik som en del af Kulturbyprospektet Countryside Metropolis sammen med initiativer i regionen og kommunens miljøvision ProjectZero.

 

Hvad går ProjectZero ud på?

SK: Sønderborg er i dag kendt for tre store visioner. ProjectZero og havneprojektet, som jo også omfatter multikulturhuset ved havnen. Den tredje vision var så at blive europæisk kulturhovedstad i 2017.
Det sidste blev vi ikke, men de to første holder vi fast i. Deres betydning rækker langt ud over Kulturby 2017. Der er tale om visioner udformet parallelt, hvor der har været et helt tydeligt overlap og nogle fælles snitflader, som bidrager til at gøre de enkelte projekter meget mere spændende.

I ProjectZero arbejdes der ud fra en vision om at skabe økonomisk vækst i Sønderborg-området baseret på en CO2-neutral udvikling. Det er lige som havneprojektet et Offentligt-Privat-Partnerskab fra 2007 – forankret i ProjectZero Fonden, der er etableret med indskud fra SYD ENERGI, Danfoss (Bitten og Mads Clausens Fond), Sønderborg Kommune, DONG Energy og Nordea Fonden.

SK: At vi satser på disse to store projekter skal jo i øvrigt også ses i sammenhæng med, at kommunen har en negativ tendens i lokaludviklingen og venter nedgang i befolkningstallet. Det er udfordringer, som skal håndteres og modvirkes, og det skal bl.a. havneprojektet og ProjectZero medvirke til.

Hvad betyder det for en kommune som Sønderborg, at den samarbejder med en internationalt kendt kapacitet som Frank Gehry i dens udviklingsprojekter – er der bare tale om et pr-stunt?
SK: Både ja og nej.  Sandsynligheden for at kunne realisere komplekse projekter som en masterplan for hele det store havneprojekts 50.000 kvadratmeter er større, tror vi, hvis man inddrager folk i verdensklasse. Det viser også alvoren bag projektet, at dette ikke er en tilfældig men en velgennemtænkt udvikling. I øvrigt har Gehry ikke tegnet selve bygningerne i området. Han står kun for masterplanen; han har lagt fundamentet for den arkitektoniske udfoldelse. Hvordan de enkelte byggerier i sidste ende udformes, er overladt til arkitekter af de kommende delprojekter, som nu f.eks. Henning Larsen Architects, der skal stå for et hotel og waterpark-projekt på havnen.

Pris og tidsplan
Omkring halvdelen af kommunens investeringer i det samlede havneprojekt går til bygning af Multikulturhuset. Her lægges ca. 95 mio. kroner. Dét har kommunen forpligtet sig til, og det er da også Kleinschmidts oplevelse, at mange netop nu venter på, at kommunen for alvor sætter skub i realiseringen. Derfor, fortæller han, er det fint, at kommunen vandt en design-workshop under Realdania og Kulturstyrelsens Modelprogram for folkebiblioteker. “Den pris var vi mange, der oplevede som et skulderklap for den indsats og for de visioner, Sønderborg har for Multikulturhuset”.

Lige nu er man, som Stephan Kleinschmidt formulerer det, gået et spadestik dybere i forhold til husets gennemførelse og har netop fundet en bygherrerådgiver. “Nu bevæger vi os ind i realiseringsfasen,” siger han forhåbningsfuldt.

SK: Jeg forventer, at vi i 2017 kan indvie nyt Multikulturhus og bibliotek nede ved havnen. I løbet af sommeren det år finder en række aktiviteter sted i Sønderborg, bl.a. store kongresser med tusindvis af europæiske gæster. Så det vil være flot, hvis det nye hus og bibliotek på det tidspunkt står klar. Og så længe byrådet ikke har vedtaget andet, må jeg som formand for Kultur-og Erhvervsudvalget tro på, at det også bliver tilfældet.

Nu skal vi som noget af det første tydeliggøre, hvilke forskellige perspektiver der ligger for biblioteket og for dets brugere i at flytte. Vi skal se nærmere på om det antal kvadratmeter, der står til rådighed for biblioteket, er fyldestgørende – i dag og for dets fremtidige udvikling. Vi skal højne informationsniveauet om biblioteksafsnittet og det samlede projekt og i det hele taget sikre, at borgerne føler ejerskab, og at projektet politisk set er stærkt forankret.  Det er ikke mindst vigtigt i forhold til kommunalvalget i november i år.

Hvad går du selv til valg på?
SK: På at vi fastholder kultursatsningen, og at vi fastholder, at kultur er vækstskabende. På at vi i Sønderborg – trods den for os negative kulturbyudpegning – skal bevare momentum. Jeg har været kulturudvalgsformand siden 2006, og jeg synes, vi har formået at opbygge en stærk kulturprofil i kommunen. Den skal ikke sættes overstyr.

Selvfølgelig vil jeg også se på, hvad der ellers skaber vækst. Herunder kigge på, hvordan vi præsenterer kommunen udadtil såvel som indadtil og arbejde for idéen om ‘vores kommunikerende kommune’ og i den forbindelse have fokus på bl.a. borgerinddragelse og nærdemokrati. For en forudsætning for al vores udvikling er jo, at vi som borgere, lokalt erhvervsliv og politikere hver især kan spejle os i kommunens store udviklingsinitiativer. 

International profilering
Endelig vil Stephan Kleinschmidt gerne bidrage til at give Sønderborg en stærk international  profil og få tiltrukket flere internationale virksomheder, møder, kongresser og seminarer til kommunen. Noget han også tidligere er gået til valg på. Selv er han netop blevet udpeget som ambassadør for Sparring Denmark – “hvor vi har fokus på bl.a. klimateknologi og bæredygtighed og på at præsentere Sønderborg som aktiv kommune på feltet”.

“Sønderborg kommune har på flere fronter været gennem en positiv udvikling i de sidste to valgperioder”, slutter Klein­schmidt. “Det gælder om at holde fast i den”.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget