Statistik 2013: Flere læseklubber og voksende brug af digitale tilbud

Skrevet af

Ulla Kvist

28 august, 2014

Der læses på livet løs – nu også e-bøger. Flere læseklubber, fald i fysiske bogudlån og stigning i lån af e-bøger kendetegner biblioteksstatistikken for 2013. Flere biblioteksbrugere end nogensinde har lyst til at dele deres læseoplevelser med andre. Antallet af læseklubber, støttet af bibliotekerne, nåede i 2013 sit foreløbige højdepunkt med i alt 1.135 klubber. Det er 287 flere klubber end året før og en stigning på i alt 34 %.

Samtidig oplevede bibliotekerne, at udlånet af bøger faldt markant mindre end udlånet af musik og f.eks. spil. Tre ud af fire fysiske udlån var bøger, og tæller man e-bøgerne med faldt bogudlånet i 2013 kun med 2 % mod 18 % for musikudlån.

Stadigvæk er det de fysiske bøger, der er mest populære, men en stigning på 14 % fra sidste år i antallet af download af e-bøger, indikerer et begyndende skred mellem antallet af fysiske og elektroniske udlån. Udlånet af de elektroniske bøger udgør med 1, 4 mio. download dog stadig kun 5 % af det samlede udlån på 28,5 mio. bøger.

Flere åbne biblioteker og længere åbningstid
I 74 kommuner er der medio juni etableret 246 selvbetjente biblioteker, hvoraf fem drives af frivillige. Den samlede ugentlige åbningstid steg fra 2012 til 2013 med 24 %.

Hvor filiallukninger en del år prægede årsstatistikken, er der sket en stabilisering. Samlet set er der fra 2012 til 2013 tale om en tilgang i antallet af betjeningssteder på 10.

Ud af de i alt 570 betjeningssteder i 2013, udgør hovedbiblioteker 97 (Esbjerg har overenskomst med Fanø Kommune). Der findes desuden 353 filialer og 33 bogbusser som i 2012 – og dertil nu hele 87 såkaldte servicepunkter – en tilgang på 10 steder fra året før. Det er steder, som f.eks. den lokale brugs o.l., hvor der kan hentes bestilte bøger, informationspjecer og andet.

 

Biblioteket er mere end bøger

Som følge af en række samfundsmæssige og teknologiske forandringer har der i en årrække været en tendens til, at folkebibliotekernes profil har ændret sig. Biblioteket af i dag har således markant ændret karakter til også at varetage en række samfundsmæssige funktioner.

Bibliotekerne spiller således en vigtig rolle i at forberede borgerne på at blive digitale fra den 1. november.  To ud af tre biblioteker har i dag en it-café, 697 kurser i digitalt udstyr blev afholdt i 2013, og 89 biblioteker afholdt kurser i offentlig digital selvbetjening som borger.dk, NemID og Skat. Kombinationen af borgerservice og biblioteker bliver mere og mere almindelig, to ud af tre biblioteker tilbød i større eller mindre omfang borgerservice på biblioteket i 2013.

Partnerskaber og nye kulturarenaer
Den nyeste udvikling er ikke blot samlokalisering, men reelle eksperimenter med institutionsfællesskaber og udvikling af nye kulturelle arenaer. Samarbejdet kan have et teknisk, økonomisk, læringsmæssigt eller kulturelt perspektiv. Mange biblioteker (38,1%) har en bredere profil  end udelukkende at være et bibliotek. Som de oftest forekommende nævnes biblioteker, der blander profil med medborgerhuse og kulturhuse.

Kommunernes turistbureauer har også fundet vej til bibliotekerne. 28,9 % af bibliotekerne har turistinformation som en fast del af profilen. Andre biblioteker drives i fællesskab med f.eks. en biograf. Andre igen fungerer også som postkontorer eller som integrerede folke- og skolebiblioteker.

Flere biblioteker har samarbejde med museer i nærområdet, med lokalarkiver, musikskoler, lokale foreninger og højskoler. 70 biblioteker har således indgået i samarbejde med den lokale folkeoplysning.

Mødested og markedsføring
Bibliotekerne lægger i stigende grad vægt på at være et inspirerende mødested i lokalsamfundet og et oplagt frirum for borgerne til at samles om i kraft af de mange kulturarrangementer biblioteker lægger scene til. I 2013 blev der afholdt 16.500 arrangementer på biblioteker, en stigning på 12 % fra 2012. Arrangementer som filmforevisninger, forfatterarrangementer, foredrag, kunstudstillinger og debatarrangementer.

Bibliotekerne har gjort en større indsats for at markedsføre bibliotekernes tilbud i 2013. 45 biblioteker har understøttet lokale events i kommune, andre 65 har eksponeret biblioteket med bannere og standere, og atter andre har taget mere utraditionelle metoder i brug for at udvide borgernes kendskab til bibliotekerne, f.eks. ved projekter som en autocamper-kampagne, biografreklamer mv. 89 biblioteker markedsfører således biblioteket via Facebook.

Medieforlig, biblioteker og public-service

LEDER Forhandlingerne, debatten og medieforliget, indgået i maj, fik Danmarks Biblioteksforening til endnu en gang at understrege bibliotekernes stærke position som demokratisk ...

Set fra MIN stol – Uden samtalen dør demokratiet

Folkemødets Dialogpris 2022 gik til Marie Stærke som “formår at være en repræsentant for borgerne i Køge, hvor alle føler, at de kender hende. Hun er samtidig ...