Danmarks Statistik offentliggjorde 3. juli i år de samlede statistikoplysninger for folkebibliotekerne i 2018.
Tre tabeller – se bilag
Danmarks Biblioteksforening bringer her som i tidligere år oversigter i tal over biblioteksaktiviteterne i 2018 i landets kommuner. Her tre: Biblioteksudgifter pr. indbygger (netto), Udlån pr. personaleenhed (eksklusiv fornyelser modsat i tidl. år), Udlån pr. indbygger (eksklusiv fornyelser modsat i tidl. år).
Statistikken er udarbejdet for DB af Leif Andresen, Chefkonsulent, Det Kgl. Bibliotek.
Tallene bygger på 2018 oplysninger fra Danmarks Statistik, indmeldt af kommunerne. www.statistikbanken.dk/10391.
Indledende bemærkninger
Danmarks Statistik har valgt ikke at publicere statistik for fornyelser for 2018, hvorfor de tabeller, som til og med folkebiblioteksstatistikken for 2015 har indeholdt “Udlån (inklusive fornyelser)” i sagens natur er udgået. Bemærk også, at for 2016 og 2017 er tal om udlån, bestand, tilvækst og afgang af materiale samt antal aktive lånere og fjernlån ikke offentliggjort. Bibliotekernes overgang til Fælles Bibliotekssystem har givet betydelige udfordringer med dataleverance til folkebiblioteksstatistikken for 2016 og 2017 og tal for de enkelte biblioteker er behæftet med for stor usikkerhed til, at de indsamlede data kan offentliggøres.
Udviklingen i fysiske udlån
Faldet i det samlede udlån er fortsat i nogenlunde uændret takt også i de to statistikløse år 2016 og 2017. Men der er stor forskel på de forskellige materialetyper – og “bogen” har absolut det laveste fald.
Det er således særligt musik, lyd og billeder på fysiske medier, som er styrtdykket, mens den klassiske bog faktisk kun har en vigende tendens med et fald på under 3% pr. år fra 2015 til 2018. I Nyt fra Danmarks Statistik nr. 257, 3. juli 2019 kommenteres alene faldet i det samlede fysiske udlån og ikke de forskellige materialetyper. Det giver faktisk et noget skævt billede.
Der er ikke nogen grund til at male fanden på væggen. Desværre giver Statistikbanken ikke særskilte tal for e-bøger og e-lydbøger, hvorfor en direkte sammenstilling mellem fysisk bogligt materiale og e-bøger ikke er mulig. Det samlede digitale udlån er på 3.789.477 i 2018 mod 2.626.418 i 2015, en stigning på 44,3% – og e-aktiviteter vurderes generelt fortsat at være i stigning. Dog er stigningen i den digitale brug mindre end faldet i de tilsvarende fysiske materialer.
Selvom visninger af E-tidsskrifter og andre e-serier ikke fuld-stændigt kan sammenlignes med udlån af Seriepublikationer, så er stigningen i den digitale brug større end faldet i udlånet af de fysiske tidsskrifter m.v. Den digitale brug er steget fra 493.194 i 2015 til 1.126.059 i 2018, en stigning på 128,3 %, og også her ser en voksende udvikling ud til at fortsætte.
Et andet forhold er, at det samlede fald for alle fysiske monografier er dobbelt så stort for voksenmaterialer som for børnematerialer. Så ser man alene på det boglige materiale, er faldet fra 2015 til 2018 kun på 3,3% for børnemateriale, mens det for voksenmateriale er 12,6%. Men det hører med, at meget af børnematerialet blev udlånt af voksne – alene en fjerdedel bliver lånt på lånerkort tilhørende personer under 20 år.
Biblioteksudgifter pr. indbygger
Tabellen med biblioteksudgifter pr. indbygger giver et nogenlunde uændret billede med et svagt fald i landstallet – og fortsat med Albertslund i toppen. Da denne tabel skulle udarbejdes, viste der sig nogle bemærkelsesværdige udsving for nogle kommuner. Dette viste sig at være en fejl hos Danmarks Statistik, som heldigvis blev rettet umiddelbart før deadline.
Brug af folkebiblioteket
I Danmarks Statistiks omtale af besøgstal står “omkring 38 mio. besøgende”. Det er ikke forkert, tallet er rimelig stabilt, men det er relevant at notere, at efter at besøgstallet er toppet i 2017 med 38,3 mio., så er det faldet til 37,6 mio. i 2018. Et beskedent fald på 1,8%.
Danmarks Statistiks øvrige omtale af biblioteksbrugen er et referat af DS Kulturvaneundersøgelsens tal for 1. kvartal 2019. Her nævnes det, at 43% af befolkningen “var en tur forbi biblioteket”. Nu dækker dette udtryk formentlig over mere end besøg på det lokale folkebibliotek, der kan også være tale om besøg på andre kommuners biblioteker og på forskningsbiblioteker. Som en test er det dog bemærkelsesværdigt, at et udtræk på antallet af aktive lånere fra egen kommune viser et tal på 25,4% af befolkningen, som har benyttet det lokale folkebibliotek i 2018. Det hører så med, at der er flere fejlkilder. Der er f.eks. et udsving fra 7,2% til 36,8% aktive lånere fra egen kommune, hvilket måske antyder, at der kan være grund til at få kigget bibliotekssystemets statistik på dette område efter i sømmene. Men at de syv første pladser tilhører kommuner i Nordsjælland er nok ikke forbavsende.
Antal betjeningssteder
For antallet af betjeningssteder af alle typer er der fra 2017 til 2018 et beskedent fald på to, mens det fra 2016 til 2017 var uændret. Det vil sige, at tallet i 2018 for de forskellige enheder er 97 hovedbiblioteker (Fanø Kommune samarbejder med Esbjerg, red), 315 filialer, 18 bogbusser og 92 såkaldte service points, alt i alt 522 steder.
E-tidsskrifter, e-bøger og e-lydbøger
Fra 2017 til 2018 er der sket et væsentligt større forbrug af digitale ressourcer. Antallet af “visninger” af E-tidsskrifter og andre e-serier er steget fra i alt 674.491 til 1.126.059 visninger – en stigning på 66,9%. For e-bøger og e-lydbøger er der tale om en stigning fra 2.997.825 til 3.789.059 – en stigning på 26,4%. Der er således tale om en markant stigning i det digitale forbrug også fra 2017 til 2018 (jævnfør ovenfor om sammenligning med fysisk materiale). Det er således fortsat udlånet af fysiske bøger, som er hovedaktiviteten: Udlånet af e-bøger og e-lydbøger udgør lige under 20% af udlånet af fysiske bøger og lydbøger.
Afslutning
Der bliver indsamlet mange forskellige data til Danmarks Statistik – også mere detaljeret og bredere dækkende end det fremgår af de tre tabeller, som publiceres her i Danmarks Biblioteker. I forbindelse med publiceringen af tal for folkebiblioteksudgifterne for 2016 og 2017 i DB 2019-1 blev således kommenteret udviklingen m.h.t. personalesammensætning og åbningstider, som derfor ikke gentages her.
Der findes således langt flere informationer om udviklingen i de danske folkebiblioteker i Statistikbanken, end der er omtalt i denne artikel. Der er mange gode grunde til at gå dybere i tallene, jf. eksempelvis kommentaren ovenfor om udlånstal for bø-ger, og vil man gerne vide mere om et område, så er det en god idé at starte i Statistikbanken – www.statistikbanken.dk/18.
LEIF ANDRESEN er chefkonsulent, Nationalbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek.
Artiklen er bragt i Danmarks Biblioteker nr. 4, 2019.
