Statistik – muligheder og faldgruber

Skrevet af

Leif Andresen

12 oktober, 2012

I Danmarks Biblioteker nr. 5 er der et par sammenhængende artikler om biblioteksstatistik 2011, heraf er den ene en præsensation i tre dele af tal for udlån pr. indbygger, samt befolkningstal og udgifter pr. indbygger. En oversigt lavet for DB gennem mange år, her af Kirsten Brun Aarhus, og baseret på den officielle biblioteksstatistik, tidligere lavet af Styrelsen for Bibliotek og Medier (i dag Kulturstyrelsen) og nu lavet af Danmarks Statistik.

I de to første er anvendt tal for lån og fornyelser under ét. Det er desværre misvisende, idet andelen af egentlige udlån uden fornyelser af det samlede tal reelt varierer fra 25% til 91%. Tallet udlån uden fornyelser i forhold til indbyggertal giver således et meget andet billede. Yderpunkter: Herlev ligger (tabellen side 17) i toppen med 35,95 og Læsø tæt på bunden med 8,88 udlån pr. indbygger med fornyelser. Uden fornyelser er billedet meget forskelligt: Herlev med 9,05 og Læsø med 8,12. Og højdespringer er Odder med 13,26 udlån pr. indbygger – og Herlev er på en 23. plads. Man skal altså passe meget på med at udlede for meget af en tabel. Jeg foreslår, at man fremover dropper den gamle præsentationsmodel, hvor udlån og fornyelser vises under et.

Nye statistikmuligheder
Det er nødvendigt at se nøje på tallene og deres forudsætninger. Med Danmarks Statistiks Statistikbanken er det blevet muligt for alle at bruge og lave kombinationer både direkte i Statistikbanken og ved at hente data over i et regneark og kombinere med andre kilder som f.eks. befolkningstal. Som det fremgår af oven-stående eksempel kan man komme til at give et forkert indtryk. Men det er muligt at finde andre sammenhænge og dermed belyse bibliotekerne og deres brug fra nye vinkler.

Bibliotekets gennemslagskraft
En af de ting, som er interessante, er naturligvis, hvilket gennemslag folkebibliotekerne har i befolkningen. Et andet nøgletal til dette er hvor mange, som er aktive benyttere af folkebibliotekerne. Her kan der tages udgangspunkt i antal aktive lånere, det vil sige de lånere, som i 2011 har lånt, reserveret eller afleveret materiale. Det giver et lavere tal end antal benyttere, da man jo også kan være biblioteksbruger uden at låne en bog. Ved fordeling på kommuner er der tre højdespringere, hvor mellem 44 og 45% af befolkningstallet har benyttet biblioteket til et par kommuner med under 20%.

Udover hvad der præsenteres i Statistikbanken findes der yderligere detaljer. Her har jeg hentet aldersfordeling af de aktive lånere på landsplan og kombineret med befolkningstal. Det giver måske en lidt overraskende profil med de 19-årige som eneste årgang med over 50% aktive biblioteksbrugere i 2011. Og derudover to toppe med folk i midten af 30’erne og midten af 60’erne.

Så der er kommet nogle nye muligheder – både for at belyse bibliotekerne bedre og til at sløre billedet.

Hver 5. dansker i digitalt limbo

Vi må stille krav til en demokratisering af teknologiudviklingen. Godt nok er Danmark udråbt til verdensmester som digitaliseret land men vores løsninger og systemer efterlader ...

Vi skal til valg

LEDER Ethvert valg er en fejring af demokratiet. Derfor skal vi selvfølgelig byde folketingsvalget velkommen. Også selvom det betyder, at en række politiske forlig indgået hen ...