Statsligt engagement på vågeblus

Skrevet af

2. december, 2014

Fra 1920 og frem til 2012 – hele 75 år – har Danmark haft et i organisatorisk henseende selvstændigt, statsligt organ for folkebibliotekerne: Statens Bibliotekstilsyn, Statens Bibliotekstjeneste, Biblioteksstyrelsen og Styrelsen for Bibliotek & Medier. Og –  i stadig dialog med kommunerne og  ofte i et tæt samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og det i 1939 etablerede Folkebibliotekernes Bibliografiske Kontor, fra 1963 Bibliotekscentralen og fra 1993 Dansk Biblioteks Center (DBC)  – har dette centralorgan initieret til og haft afgørende indflydelse på adskillige af de fællesløsninger og det samarbejde på tværs, som folkebibliotekssektoren og dermed dens brugere har nydt godt af. Noget som i lange perioder har placeret dansk biblioteksvæsen i fremmeste led internationalt set.

Biblioteksfagligt funderet forvaltningsorgan
I artiklen om “Fællesskab og videndeling” i den publikation, DBC netop har udgivet i anledning af Folkebibliotekernes Bibliografiske Kontors 75-års jubilæum, fremhæver Jens Thorhauge specielt tre områder, hvor det statslige engagement i folkebibliotekernes anliggender har manifesteret sig positivt, nemlig i forhold til bibliotekslovgivningen, når det gælder bevillinger til særlige formål, samt i opretholdelsen af et specifikt biblioteksfagligt funderet forvaltningsorgan. Uden det sidste havde lovgivningen og bevillingerne næppe fået den gennemslagskraft, som tilfældet har været, mener Thorhauge i sit forsvar for et selvstændigt centralorgan for biblioteksområdet og en samarbejdsmodel, hvor staten “påtager sig de opgaver, der er bedst tjent med at blive løst centralt eller koordineret”.

Den dybe faglighed går fløjten
Med den baggrund in mente frygter Jens Thorhauge, at der med nedlæggelsen af det selvstændige statslige organ på biblioteksområdet er sket et brud på et ellers ubrudt statsligt engagement i folkebibliotekernes drift og udvikling. “Bruddet er naturligvis ikke tilsigtet, men kan blive en konsekvens af den rationalisering og centralisering, der i årtier har været et fremherskende træk i centraladministrationens forvaltning, en model der nu også har nået Kulturministeriet”, skriver han “Kulturstyrelsen er blevet en stor styrelse. Dens genstandsområde er meget bredt, men forudsætninger og behov forskellige. Der er en risiko for, at alt bliver skåret over samme, eller i hvert fald let standardiserede, læst. De udviklingsstrategier, der ses for Kulturstyrelsen, synes at indebære et fravalg af den dybe faglighed”.

Uden en offentlig debat
Mærkeligt nok har degraderingen af den statslige styrelse for biblioteksområdet til  blot at være et kontor på linje med så mange andre i den bredt anlagte Kulturstyrelse ikke affødt en egentlig debat i biblioteksverdenen, endsige forbehold og protester. Pudsigt nok lige så lidt som da en af de andre store elefanter i dansk biblioteksvæsen, Danmarks Biblioteksskole, fra 2010 Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), på nogenlunde samme tid sluttede som selvstændig højere læreanstalt for i stedet at krybe ind under Kø-benhavns Universitets vinger.

Så meget mere bemærkelsesværdig er det selvfølgelig, at den tidligere topembedsmand nu tager bladet fra munden og udtrykker sin store skepsis. Det har Jens Thorhauge formentlig også gjort internt i systemet, inden toget var kørt. Men det er første gang, han så uforblommet distancerer sig fra den gennemførte fusion og centralisering offentligt.

Bureaukratiseret DDB-konstruktion
I sin artikel i “Veje til viden” langer Jens Thorhauge også ud efter den særlige organisation, der etableredes i tilknytning til Danmarks Digitale Bibliotek (DDB). Set i bagklogskabens ulideligt klare lys skulle vi ikke have inviteret KL og Kulturdepartementet ind i maskinrummet. Processen er blevet omstændelig og indiskutabelt bureaukratiseret, mener han. “Bibliotekerne, DBC og Styrelsen for Bibliotek og Medier skulle bare have skabt DDB, som vi skabte bibliotek.dk, kørselsordning og mange andre faciliteter”, skriver han. “Vi skulle have organiseret et fremragende og rettidigt handlende digitalt fællesskab af frivillighedens vej”.

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...