Skrevet af
Hanne Pigonska
Biblioteker og it – bredt set – er en utrolig god kombination, når vi som politikere og biblioteker skal sikre adgang til viden og oplevelser for alle. Også for samfundsgrupper med læsehandicaps eller mindre privilegerede grupper. Kombinationen kan dog også betyde øget synlighed af egen adfærd.
E-bøger med lyd
Fremover kommer alle bøger også som e-bøger med mulighed for oplæsning, dvs. som digitale lydbøger. Stephen King, president for Daisy Consortium (blindebibliotekernes system) fra Peterborough i UK, var ikke i tvivl om udviklingens retning. Han fortalte om e-bøger og vigtigheden af, at der bliver truffet aftaler omkring copyright. Han oplyste, at mere en 50 % af alle solgte bøger i UK er e-bøger, og at hele 76 % af de 1000 mest solgte bøger i UK også er e-bøger. Det synes jeg var utrolig interessant viden. Sådan lige på stående fod, kan jeg ikke de danske tilsvarende tal, men jeg synes ikke, jeg kan huske, at vi her ligger helt så højt, men det kommer vi da givet til.
Det giver efter min bedste overbevisning heller ingen mening, at bøgerne ikke udgives digitalt. For med de moderne produktionsmetoder findes der i dag ikke en bog, som ikke ligger elektronisk i forvejen. Og en udvikling som den beskrevne vil give utrolig mange fordele for de danskere, som er læsesvage eller direkte ordblinde. Jeg håber derfor virkelig, at det vil lykkes – i hvert fald på europæisk niveau – at få lavet fornuftige aftaler med forfatter- og forlæggerforeninger og andre rettighedshavere, også på dette felt. Uanset hvad, bør det blive mainstream, at alle uanset læseevne får adgang til litteraturen samtidig.
Styrk mors uddannelse, så følger børnenes
Regeringen i Bangladesh har vedtaget, at der skal sættes ind over for kvinders uddannelse, fordi kvinders uddannelsesniveau er essentiel for deres børns uddannelse. Man har derfor udarbejdet en strategi, som naturligvis også medtænker bibliotekerne. Her lærer kvinder uden væsentlig skoleuddannelse at benytte moderne teknologi (læs pc’er), og hvad de i øvrigt kan bruge en computer med netadgang til. Det sker under overskriften “Kvinder som ledere af kulturforandringer” fortalte to medarbejdere fra landets Brac Education Programme i Dhaka.
Det får mig til at spekulere på, om vi i Danmark er gode nok til at indtænke specielt mors rolle? F.eks. i kommunernes kamp for, at de unge skal tage en ungdomsuddannelse. Jeg kommer selv fra Odsherred, hvor tallene for, hvor mange unge der IKKE får en ungdomsuddannelse, er skræmmende. Måske var det i stedet mor, vi skulle lave tiltag for?
Adfærd og Google-brug
Et sidste indslag, jeg vil fremhæve, er Siva Vaidhyanathans. Han har forsket i Google og skrevet bøger om søgemaskiner o.l. Ikke at han tordnede mod Google eller brugen af søgekanaler, men han slog til lyd for, at vi bliver meget mere opmærksomme og bevidste om, hvad det betyder for os. Google er gået fra at være en meget ustyret informationssøgekanal til at blive personificeret og lokalorienteret. Hvilket betyder, at når vi hver især søger via Google, så vil de muligheder, vi får frem på skærmen, være afhængig af vores tidligere adfærd på nettet, samt det område vi bor i. Det kan være rigtig praktisk, men betyder også, at vi guides i en bestemt retning. Google er med andre ord blevet forbrugerfikseret. Hvilket også fremgår af de reklamer, der dukker op på vores skærm målrettet vores alder, køn og lokalitet.
Noget andet var den internationale forskers kommentarer til Google’s viden om os sammenholdt med vores kraftigt voksende brug af mobiler til at søge og færdes på nettet. For mig, noget af en øjenåbner, selv om jeg egentligt godt vidste det. Men jeg må spørge mig selv: Giver det mening, at jeg er imod, at demokratiske lande som f.eks. Danmark øger overvågningen af befolkningen, for f.eks. at styrke indsatsen mod vold og kriminalitet, samtidig med at jeg betjener mig af Google, Microsoft, Apple og Facebook? For de er jo i den grad i færd med at samle oplysninger ind om mig og mine vaner – og styrer altså også i høj grad den viden jeg søger?
Det har været til stor inspiration at deltage i årets IFLA. Mange internationale oplægsholdere var spændende at lytte til, ligesom der ved flere sessioner var diskussionsgrupper, så netværk kunne dannes og/eller styrkes. En god måde at delagtiggøre hinanden på tværs af kulturer, hvor midtpunktet naturligvis ‘kun’ var biblioteker.
