Stop demonteringen af Englands biblioteksvæsen!

Skrevet af

2. december, 2014

United Kingdom. Sammenlignet med det øvrige Storbritannien placerer de walisiske biblioteker sig i front, fremholder den walisiske vicekulturminister Ken Skate i anledning af en ny rapport om bibliotekstilstanden i dette delvis selvstyrende hjørne af UK. Men han medgiver, at bibliotekerne i Wales under den finansielle krise har fået nogle slemme ridser og har svært ved at imødekomme dagens og i særdeleshed morgendagens udfordringer. Og at der – som rapporten foreslår – i høj grad er brug for en nationalt koordineret biblioteksservice med flere fælles løsninger og et stærkere, formaliseret samarbejde bibliotekerne  imellem. Noget der åbenbart også er politisk vilje til at gennemføre i Wales.

I selve moderlandet – i England – synes bibliotekssituationen til gengæld stadig mere dyster og skæbnesvanger. I en tale på et møde i  CILIP (Chartered Institute of Library  and Information Professionals) i september i år trak filantropen og entreprenøren WillIam Sieghart ligefrem en parallel mellem den nedadgående, negative spiral, som det engelske biblioteksvæsen er havnet i, og de ødelæggende nedskæringer, de britiske jernbaner i 1960’erne måtte lægge ryg til. Nedskæringer, som flere af den tids beslutningstagere senere har fortrudt. “The public library service is at a Beeching moment”,  lød  det advarende fra  William Sieghart. “It’s a world begging for action”.

Selv ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams, rykkede tidligere på året ud med et passioneret forsvar for bibliotekerne. Som det sted hvor borgerne, ikke mindst de unge, kan gå på opdagelse i en større verden end den vante og samtidig opdage dimensioner i dem selv, som ellers ville være skjulte eller fortrængte.

Foto: William Sieghart er formand for et ekspertudvalg nedsat af The Department for Culture, Media and  Sport og the Department for Communications and Government, som skal  udarbejde en uafhængig rapport om den engelske biblioteksservice. Sieghart er grundlægger af The Forward Prizes for Poetry og The National Poetry Day, og selv har han skrevet en i UK meget populær bog om noget så poesiforladt som golf.

Demokrati er ikke en tilskuersport

Demokratiet skal bruges og trænes i hverdagen: Når vi lytter til mennesker, vi ikke er enige med og engagerer os i lokalsamfundet

Fra analoge længsler til demokratifitness

Fra Folkemødet på Bornholm til Kulturmødet på Mors har bibliotekerne sat læsning, demokrati og den grønne omstilling på dagsordenen.

Når magten skal udredes – igen!

Et samlet Folketing har sat gang i Magtudredningen 2.0 – en stor opdatering af den analyse af det danske folkestyre, der første gang blev lavet omkring årtusindskiftet.

Meget større potentiale i kulturlivet!

Vi er kun lige begyndt at skrabe i overfladen af kulturlivets potentiale, siger Dansk Kulturlivs afgående direktør, Jakob Sørensen, om kulturlivsalliancen og samarbejdet.

Ny standard for materialevalg med kunstig intelligens

Men det skal fortsat være bibliotekaren, der har det sidste ord. Kunstig intelligens skal ikke erstatte, men understøtte!

I København rykker den smalle litteratur

”Det sædvanlige biblioteksrum er langt mere mystificerende for ikke-brugere, end vi tror.

Litteraturuge for voksne på Aalborg Bibliotekerne

“I kan umuligt lave et bedre program til næste år”. Vi accepterer udfordringen!

Festival forbinder mennesker og lokalsamfund

En varm lørdag i maj slog over 1.000 gæster vejen forbi Roskilde Bibliotek og Kreativt hus for børn til den årlige Roskilde Litteraturfestival