Stop den digitale panik

Skrevet af

12. oktober, 2012

I forsommeren var der i medierne en voldsom debat om, hvad bibliotekerne skal stille til rådighed for borgerne, når det gælder digitale materialer som f.eks. e-bøger. Det fik Danmarks Biblioteksforening til at gå ud i offentligheden med en opfordring til alle spillere om at stoppe den digitale panik, som jeg synes, der var tendens til. Og vi har derfor taget initiativ til at samle alle interessenter herunder kulturminster Uffe Elbæk, så vi kan finde nogle fornuftige løsninger. Modeller, der både sikrer kunstnerne en rimelig indtjening samtidig med, at borgerne har en rimelig adgang til biblioteksmaterialerne. Den proces er vi ved at planlægge, så vi kan få alle parter med og i fællesskab få formuleret nogle innovative og fremtidsrettede bud på, hvordan vi finder løsninger i en trængt offentlig økonomi.

Sagen startede, da Bibzoom relancerede deres onlinetilbud og reklamerede med gratis adgang til mange millioner musiknumre. Reaktionerne var kraftige. Pladeselskaber truede med at trække sig, og der blev stillet spørgsmålstegn ved Bibzoom-forretningsmodellerne ligesom musikere stillede spørgsmål om, hvordan deres musik pludseligt var blevet gratis tilgængelig. Men lad mig her benytte lejligheden til slå fast, at Bibzoom ikke er en gratis ydelse, men en skatteborgerbetalt ydelse, som de kommuner, der er tilmeldt, stiller til rådighed for deres borgere. Så både pladeselskaber og kunstnere bliver betalt.

Bibliotekerne er ikke og skal heller ikke være konkurrenter til kommercielle aktører. Folkebibliotekerne er i følge biblioteksloven forpligtede til at give borgerne adgang til alle typer materialer, fysiske som digitale. Med loven sikres alle en fri og lige adgang til materialer og informationer, som det er helt essentielt, at alle i vidensamfundet kan få adgang til. Bibliotekets rolle er netop at sikre alle borgere adgang til viden og information, som en forudsætning for et demokratisk samfund.

I den forbindelse er der vel næppe heller den store uenighed om, at udbuddet af digitale tilbud vil vokse fremover, og hvis bibliotekerne fortsat skal være et relevant tilbud for borgerne, er det bydende nødvendigt, at der også fremover forefindes et tidssvarende digitalt bibliotekstilbud til borgerne.

Lad mig gentage det, som jeg hen over sommeren har sagt til flere medier. Det handler om bibliotekernes fremtidige service, der bør have samme kvalitet som hidtil, og om hvad borgerne skal sikres adgang til i et demokrati som vores. Vi ser derfor frem til, at alle møder op og bidrager til fælles drøftelser og til spiselige løsninger for alle parter.

Alt sammen for at sikre den fortsatte udvikling i vidensamfundet, og det kræver biblioteker!

 

 

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget