Stor kampagne om demokrati: Hvad betyder det for dig?

Skrevet af

16. oktober, 2017

Danmarks Biblioteksforening tog initiativet til den ugelange kampagne. Sammen med ambassadører fra de enkelte biblioteker har DB skabt fælles logo og grafiske materialer.

DB står står også bag kampagnens skægge film, som efter første døgn nåede over 10.000 visninger. Her giver en lang række kendte og ukendte politikere, meningsdannere og borgere deres helt personlige bud på DEMOKRATI. Fra kulturminister Mette Bock og Abdel Aziz Mahmoud til et par skolepiger.

Hvad nu hvis en 9. klasse elev blev borgmester?
Viborg Bibliotekerne lagde ud. På hovedbiblioteket tog 9.b fra Søndre Skole onsdagen inden biblioteksugen stilling til vigtige politiske spørgsmål, som et led i at skabe egne holdninger og forberede sig til kommunalvalget i november. Fra nu og til november vil et undervisningsforløb for elever i 7.-10. klasse gøre kommunalpolitik vedkommende for børn i samarbejde med folkebiblioteket. Andre kommuner gjorde noget tilsvarende.

Herlev Bibliotek opfordrede f.eks. eleverne på det lokale gymnasium til at tage en grundig demokrati-snak i klasserne – og bad dem samtidig udfylde kampagnens talebobler med deres budskaber om demokrati. Biblioteket stillede også op til flere morgenmøder på Herlev station med morgenkaffe og demokrati-snak. Op imod 5.000 talebobler strømmede fra biblioteket og ud i byen.

På Aalborg Bibliotekerne tog man bl.a. hul på demokratidebatten ved at sætte Fake news under behandling i forbindelse med besøg af Lea Korsgaard, chefredaktør på Zetland, til en debat om nyhedsjunglen om torsdagen. Mens Odense bibliotekerne opfordrede byens borgere til – på store talebobler – at give udtryk for deres holdninger til demokrati eksempelvis på Instagram-profilen MitOdense.

Demokrati manifest
Hele ugen havde Guldborgsund Bibliotekerne et stort program omfattende tilbud for alle aldersgrupper. Som noget helt særligt bragtes fuldside annoncer i både Ugeavisen Guldborgsund og Lolland Falster Folketidende (7. oktober) med bibliotekernes demokratimanifest, hvis indledning henholdsvis slutning lød sådan her:

Bibliotek er demokrati.
Det lyder spøjst, for er biblioteket ikke bare bøger?
Næ nej, så enkelt er det ikke.
Det handler om adgang. Lige adgang.
Altså, at alle får adgang til det samme, ligegyldigt hvem man er.
Rige, fattige, grimme, smukke, dumme og kloge.

Vi er et værktøj, en hjælpende hånd og en støtte,
når du ikke kan komme videre.
Vi er her, så alle har de samme muligheder.
Og mulighederne er endeløse.
Vi er mere, end du tror.

“For Danmarks Biblioteksforening er det naturligt, at Danmarks mest besøgte kulturinstitution stiller sig i spidsen for at få flere til at deltage i demokratiet. Det gør vi på 98 forskellige måder ude i de enkelte kommuner med mange fantasifulde veje til at skabe opmærksomhed om, at der er mange måder at deltage i demokratiet på, og at der er kommunalvalg den 21. november”, sagde formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen B. Andersen (A), da kampagnen blev skudt i gang.

“At være en del af folkestyret kræver forståelse for den demokratiske tanke, og de danske folkebibliotekers mange aktiviteter og tilbud er på hver deres måde med til at understøtte borgernes viden, indsigt og udsyn og basis for demokratisk forståelse. Med Danmarks Biblioteksuge sætter vi fokus på vigtigheden af at skabe adgang til viden, at få flere til at læse og tage del, og mere overordnet på demokratiets mangfoldige udtryk i vores alles hverdag.” lød det fra DB formanden tidligt mandag morgen den 9. oktober.

  • Kampagnen – Danmarks Biblioteksuge – fortsætter i 2018 under sloganet: Biblioteket kan mere end de fleste ved. Se filmen og indslag fra hele uge 41 i år på facebook.com/DanmarksBiblioteker

Demokratisk oprustning uden biblioteker er varm luft

"Skal vi tage demokratisk oprustning alvorligt, skal vi opgradere bibliotekerne – ikke afvikle dem stille og roligt"

De, der aldrig har savnet en Bog, skal lære at ønske den”

Haralda Poulsen var en ildsjæl, en fremsynet bibliotekspioner og Danmarks første kvindelige centralbibliotekar.

DB Topmøde 2025

Bibliotekspolitisk Topmøde 2025 lukkede virkeligheden ind - lød temaet for de to dage – 24.-25. april – i Herning på den tidligere højskole Kulturhotellet.

Fokus på bibliotekernes samfundsmæssige rolle

Formålet med biblioteket er demokrati, et demokratisk robust og modstandsdygtigt samfund og demokratisk kompetente borgere.

Læsernes Bogpris

Emma Holten blev en klar vinder af Læsernes Bogpris 2025 for bogen 'Underskud' – om værdien af omsorg, udgivet på Politikens Forlag

Ulve og giraffer

Topmødets indslag torsdag den 24. april og fredag den 25. april 2025 i Herning

Midtvejsmøde i Istanbul

IFLA’s sektion for Children & Young Adult afholdt deres årlige møde i Istanbul 4-9 april 2025, og det danske medlem af sektionen, Anne Green fra Svendborg, var med.

Det Digitale Folkebibliotek fylder fem år!

"Vi bestemmer selv. Det er hele kernen i foreningen og fortællingen om DDF; vi er fælles om al IT ud mod borgerne."