Styrk kulturdebatten og -udviklingen lokalt. Kommunalvalg 2017

Skrevet af

15. juni, 2017

Tirsdag den 21. november skal vi alle til stemmeurnerne. På denne 3. tirsdag i november skal der stemmes om hvem, der skal sidde i kommunalbestyrelsen. Valget i år har af bl.a. KL fået ekstra opmærksomhed – der gøres 10-års status for Kommunal- og opgavereformen i 2007.

I KL’s Inspirationskatalog formulerer formanden Martin Damm (V) og direktøren Kristian Wendelboe det på denne måde: “Det er 10 år siden, kommunalreformen trådte i kraft, og den 21. november er der kommunalvalg. Her skal politikere, kommuner og borgere forny den demokratiske kontrakt og sammen sætte retning og formulere mål og forventninger for de kommende 4 år. Både valgresultatet og valgdeltagelsen er afgø-rende for det mandat, som den enkelte kommunalbestyrelse får med sig, når den skal stå i spidsen for at udvikle den nære velfærd og sikre lokal vækst.”

Og derfor, fastslår de, er det vigtigt med høj valgdeltagelse. Ved valget i 2013 voksede  valgdeltagelsen samlet set med 6,1 procentpoint og endte på 71,9%. Det tal skal gerne vokse igen – og det kræver, at man i debatten op til valget har taget fat på spørgsmål, der kommer folk ved.

Frem i lyset med kultur- og bibliotekspolitikken
Steen B. Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening og medlem af Aarhus Byråd, er helt enig og har et vigtigt bud på, hvad man som politiker og lokalt skal tage fat i.

“Det kan ikke siges klarere. Jeg vil gerne som formand for Danmarks Biblioteksforening tilføje en ting mere til kollegerne landet over. Få nu sat landets biblioteker på dagsordenen – i valg-kampen og bagefter. Vis at bibliotekerne er en del af demokratiet. Og kan få flere til at stemme. Inddrag dem aktivt i oplysningsindsatsen om valget.”

DB-formanden påpeger med stort engagement: “Efter kommunalvalget er den helt store opgave for DB at få engageret de lokale politikere, nyvalgte og gengangere i kultur- og bibliotekssagen. Et vigtigt element bliver en serie regionale DB-valgmøder i januar/februar 2018. Den opgave starter lokalt. Jeg opfordrer derfor alle vore kommunale politikere og bibliotekscheferne rundt omkring til at skabe opmærksomhed og interesse om møderne.”
 

Bibliotekets lokale udviklingspotentiale
På spørgsmålet om hvorfor netop bibliotekerne er vigtige for de nyvalgte kommunalbestyrelser, siger Steen B. Andersen:

“Udviklingen de sidste fire år har bare gang på gang understreget den voksende betydning, som landets folkebiblioteker har i kommunerne. Også som væsentlige i andet end kulturpolitikken. Undersøgelser i den forløbne periode har vist, at attraktive kulturtilbud og biblioteker har betydning for bl.a. bosætningstrategier. Selvfølgelig som de lokale videns-, informations- og kultursteder, men også som vores samfunds lokale fælles, åbne mødested.

Med de enormt udvidede åbningstider har borgerne for alvor taget bibliotekerne til sig og bruger dem aktivt – 37 mio. besøg om året.

Dertil kommer, og det er ikke mindre vigtigt at få frem i lyset, bibliotekets to andre store opgaver: Som læringssted fra læsning til digitale kompetencer og dannelse i forhold til at søge og gebærde sig på internettet. Og endelig borgerservice-området, der i forlængelse af bibliotekernes lovmæssige opgave omkring offentlig information i stigende grad tilknyttes kommunernes biblioteker.”

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...