Danmarks Biblioteker møder Steen B. Andersen til et sent frokostmøde en forsommerdag med både sol og byger over Aarhus. På byens legendariske Teaterbodega i Skolegade og i ly af Aarhus Domkirke. Og tæt ved havnen, fordi vi bagefter skal besøge den og Dokk1, Aarhus største kultur- og byudvik- lingsbyggeri. Over et par stykker frisksmurt smørrebrød slutter vi os til den nærmest uendelige række af interviews, som det gamle, hæderkronede spisested har lagt vægge til.
I dette tilfælde handler interviewet om Steen B.’s syn på folkebibliotekerne i det hele taget. Hvad mener han som nyslået DB formand om biblioteksloven, besparelserne, digitaliseringen og e-bøger kontra fastform. Samt om DB som forening og talerør for biblioteksverdenen. Og hvad slår han selv et slag for i byrådet i Aarhus og som formand for Kulturudvalget dér.
Drop besparelserne – styrk forandringskraften
Biblioteket er en forandringsfaktor. Faktisk var det i USA, at formanden for alvor indså det og fik øjnene op for bibliotekets virkelig mange potentialer. Tilbage i 2009 så Steen. B. Andersen i Queens Public Library, New York, hvordan man der arbejder bevidst med biblioteket som sted for empowerment i form af forskellige programtilbud. “Enrich your life”, lød sloganet.
“Den mulighed er der i USA megastort brug for, men vi har faktisk også brug for det i Danmark”, siger Steen B. “Tager vi den aktuelle digitaliseringsproces, så, tror jeg, at der også om 5-10 år vil være 10-20 % af befolkningen, som ikke uden hjælp kan komme i kontakt med det offentlige.
Det er min klare overbevisning, at mange flere grupper, end vi tror, har brug for kvalificeret hjælp og vejledning til at begå sig digitalt. Hjælp til at finde det, de reelt har brugt for på nettet fremfor stribevis af google-svar, der peger i alle mulige retninger.
I den forbindelse har det lokale folkebibliotek en central rolle at spille. Jeg har sagt det før og gør det gerne igen: I samarbejde med borgerservice bør folkebibliotekerne være den menneskelige indgang – fysisk som digitalt – til den offentlige sektor og en ihærdig igangsætter, når det handler om digital innovation”.
Tendensen for de senere år er, at kommunerne ikke sparer på kulturen som sådan men på bibliotekerne. Hvad kan DB gøre ved det?
“Det er ærgerligt. Vi skal i DB gøre endnu mere opmærksom på, at besparelser har nogle konsekvenser. Vi har her en kulturinstitution, som er i stand til at løse flere vigtige opgaver på én gang, så det er ikke der, man skal svinge sparekniven først. Biblioteker er værdiskabere og gør en forskel. Det gør de kulturpolitisk, som demokratifremmende institutioner og f.eks. i forhold til foreningsliv og lokale aktiviteter. Og det gør de altså ikke mindst på digitaliseringsfeltet. Så vi får langt mere end den klassiske biblioteksbetjening for pengene”, mener formanden.
“Jeg vil kraftigt advare mod, at man – for i en stram økonomisk situation at høste fordele af automatisering o.l. – er uopmærksomme på de gevinster, man kan få i en bibliotekssammenhæng. Det skal vi i DB også ud at fortælle meget mere om. Samtidig er det utroligt vigtigt at understrege, at folkebiblioteket er for alle, og det skal afspejles i dets service, samlinger og e-ressourcer. Biblioteket skal ikke udvikle sig til at blive et mere smalt kulturtilbud”, siger han.
Ligesom i så mange andre kommuner har Aarhus Bibliotekerne også oplevet besparelser de senere år. Men ikke kun, fortæller Steen B. Andersen.
“Vi har i sidste budgetforlig helt målrettet lagt 4.5 mio. kroner mere til driften, efter runden med besparelser året før. Vi har også lagt 1 mio. mere til materialekontoen. Vi har fra 2012 i 12 af kommunens biblioteker ‘åbne selvbetjente’ biblioteker med adgang fra kl. 7-22. Enkelte steder har vi dog valgt den model fra, bl.a. i Gellerup og Hasle, lige der dur den ikke, og heller ikke på hovedbiblioteket, som det er i dag.”
Aarhus Bibliotekerne satser desuden kraftigt på e-tilbud og var blandt initiativtagerne til e-Reolen, der i dag er en landsdækkende e-bogsservice. I det hele taget satser man meget på udviklingsarbejde og projekter, bl.a. med makerspaces i hovedbiblioteket. Idéen er at få testet ting af, som bliver til nye betjeningsmåder og aktiviteter i Dokk1, når det åbner i starten af 2015.
Loven og opgaverne
Bibliotekernes opgaveområder er udvidet markant de senere år. Samtidig med at bibliotekernes besøgstal er enorme, 36.5 mio. i 2012. Og selv om udlån af bøger og andre fysiske materialer falder – var udlånstallet på landsplan stadig omkring 42 mio. enheder suppleret af et stort antal fornyelser. Dertil skal lægges et stejlt stigende digitalt brug. Så styringsmæssigt handler det ikke bare om at standse besparelsestakten, det drejer sig i lige så høj grad om at opdatere de lovmæssige rammer for bibliotekernes virksomhed.
Er du tilfreds med biblioteksloven, som den ser ud i dag?
“Lov om biblioteker (2000) bærer da præg af at være forberedt og skrevet for snart 15 år siden, og bibliotekets opgaver har ændret sig siden”, mener formanden. “Loven forholder sig slet ikke til et begreb som privacy og heller ikke til udviklingen omkring medborger- og demokratielementet. Til de medborger- og kulturcentre, som folkebiblioteket i mellemtiden reelt har udviklet sig til mange steder bl.a. i Aarhus. Det, synes jeg, er en fejl, og det kunne jeg godt tænke mig kom med i næste lovrevision.”
Investerer man som kommune i de her områder, så er det ofte ret meget, fortæller formanden. Et godt eksempel er Aarhus’ eget hovedbiblioteksprojekt Dokk1. Skal det blive et levende sted, og ikke bare et sted med nogle gode faciliteter, så skal der også investeres i medarbejdere, i drift af aktiviteter og rum for og med borgerne. Dét element så formanden gerne afspejlet i en opdateret udgave af loven ligesom borgerservice-delen, der også er kommet til siden da. “Det er oplagt i den digitaliserede tid, vi lever i, og som biblioteket bidrager til. Det er på tide, at vi også skriver den del ind i loven”, lyder opfordringen.
Du har altså ingen reservationer i forhold til kombinationen bibliotek og borgerservice?
“Overhovedet ikke. Det er klart, at man skal have helt klare linjer omkring opgavefordelingen, men biblioteket har virkelig noget at komme med her. Ikke alene er det mere tilgængeligt, har mere åbent end rådhusene og er placeret der, hvor folk kommer. Vigtigere er, at det har en århundredlang tradition for formidling. Bibliotekerne er rigtig, rigtig gode til at omsætte noget svært tilgængeligt til noget let forståeligt. Det er der i den grad behov for på det digitale område, og de har helt sikkert en afgørende rolle at spille her. Vores egne, lokale erfaringer er gode og taler for det. Vi oplever enorm høj tilfredshed med den service, Aarhus Bibliotekerne byder på.”
Partnerskaber på tværs er i det hele taget givende. Når Aarhus Bibliotekerne f.eks. laver noget i Gellerup, så er det sammen med sundhedscentret og socialforvaltningen. Men i øvrigt også sammen med lokalarkivet og mange andre, forklarer formanden. “Biblioteket skal gerne være det sted, hvor du bliver hjulpet til at blive selvhjulpen. Det vil der blive ved med at være behov for.”
Hvor ser du som DB-formand de helt store udfordringer på kulturområdet for kommunerne?
“Af demokrati- og budgetmæssige grunde kan man da godt blive bekymret, hvis kulturtilbuddene kun for alvor rammer den kulturelle superbruger, fordi man henvender sig for snævert. Det er rigtig, rigtig vigtigt at komme bredt ud. Ikke bare af legitimitetsgrunde men også for at skabe sammenhængskraft. Derfor skal kulturudbuddet nå bredere ud end nu”, siger Steen B. Andersen.
Vigtigt er det, at bibliotekerne gennemfører transformationprocessen fra det traditionelle bogbibliotek til det kombinerede fysisk/digitale bibliotek. Og det skal afspejles i bibliotekets service. “Det kræver faktisk en redefinering af biblioteket. Bibliotekerne kan mange flere ting, end mange borgere regner med og kender til. Derfor skal bibliotekerne selv blive langt bedre til at ‘ramme’ og nå ud til borgerne, dér hvor de befinder sig.”
Her er det vigtigt at huske, minder formanden om, at selve biblioteksrummet bare er ét af de mange steder, man skal nå borgerne. Man skal være meget mere til stede på de digitale platforme og lære sig den type kommunikationsform til fingerspidserne. Ligesom man skal markere sig langt stærkere udenfor bibliotekets mure – i byrummet, foreninger, folkelige bevægelser osv.
Kultur- og bogsluger
Steen B. Andersen selv er storforbruger af udstillinger, musik, idrætskampe (basket er favoritsporten – med Bakken Bears) og bogglæder. “Jeg skal bare have gang i en god roman eller flere hver aften, inden jeg sover. Romaner er ikke alene en nøgle til store læseoplevelser, de er for mig også nøglen til at koble helt af samtidig med, at man beriger sig selv med gode historier om andre verdener og menneskelige forhold og relationer. Jeg sluger som de fleste Jussi Adler-Olsens krimier og går bare og venter på, at han får skrevet nogle flere. Skal jeg pege på den helt store litteratur, så må det lige nu være japaneren Haruki Murakami og hans 1084-trilogi”.
Formanden bruger flittigt e-bøger. Som lærer har han gjort det længe. Men også i sit daglige nyhedsforbrug, hvor han ‘som alle andre politikere er lidt af en nyhedsfreak’ og for længst er gået helt væk fra aviser i papirformat. “Jeg kunne nok også godt leve uden papirbøger, selvom det selvfølgelig er herligt at kunne ligge og læse i en god gammeldags papirbog ind imellem”.
Køber du dine bøger eller låner du dem på biblioteket?
Både og. Jeg har siden skoletiden lånt bøger på skolebiblioteket i Jystrup. Det var især den spændende faglitteratur, der trak dengang. Men da jeg så kom på gymnasiet, fik jeg takket være en fantastisk dansklærer øjnene op for skønlitteraturen. På det felt var jeg en relativ late starter, men min lærer inspirerede mig til at læse meget, og til at læse meget bredere. Dengang brugte jeg så især Jystrup og Risskov folkebiblioteker. Og når vi går på biblioteket i familien i dag, er det gerne vores lokale Beder-Malling Bibliotek – eller biblioteket i Højbjerg.
