Styrket dialog på internationalt plan

Skrevet af

12. december, 2013

Som absolut stemmesluger kom Kent Skov Andreasen i den verdensomspændende forenings skriftlige afstemning blandt godt 1.500 medlemmer og medlemsinstitutioner ind som topscorer. Han har tidligere siddet i IFLAs sektionsbestyrelse for Folkebiblioteker. 

Nøgleinitiativer
IFLA arbejder blandt andet for at styrke udvikling af biblioteker og bibliotekernes rettigheder i de enkelte lande, formidle viden og information til borgere på internationalt plan, og for at fremme ytrings- og meningsfrihed og bekæmpelse af censur. Fra sine første to år i IFLAs GB fremhæver Kent Skov Andreasen som de væsentligste resultater udarbejdelsen af IFLAs ‘Key Initiatives’: Digital Indholdsprogrammet om adgang til indhold og digitale ressourcer for bibliotekets brugere. Et lederskabsprogram. Et advocacy og out-reach program. Et kulturarvsprogram målrettet genopbygningsindsats efter naturkatastrofer o.l, og et Multilingualism-program, som bl.a. betyder en IFLA-hjemmeside på mange sprog. Initiativerne har, som Kent Skov ser det, overordnet givet IFLA en mere solid platform at arbejde på. Ligesom det har styrket arbejdet i de omkring 40 fagsektioner, der er den bærende del i IFLAs løbende arbejde, og i forhold til medlemsinstitutionerne rundt omkring i verden, hvor IFLA – som andre internationale organisationer – kan forekomme noget abstrakt, mener han.

I Professional Committee har et af hans egne hovedprojekter været at få nogle af de administrative midler, der anvendes til mødevirksomhed i sektionerne, frigjort og få skabt bedre mulighed for at iværksætte flere projekter og igangsætte mere udvikling. Kent Skov Andreasen forklarer: “Det er mere besværligt, end det lyder. For de mange sektioner vil selvfølgelig godt værne om de i øvrigt få penge, de har til at drive mødevirksomheden med. Men det er vigtigt at få så meget som muligt aktivt ud af IFLAs begrænsede midler til projekter og udadrettede aktiviteter. Desuden har jeg arbejdet direkte med det såkaldte “Key initiative 2”: etableringen af et lederskabsprogram og for at få et internationalt hold af lederaspiranter op at køre. Derudover har jeg været involveret i arbejdet med IFLAs strategier for e-bøger og e-lending. Samt deltaget i diverse juryer og udvælgelseskomiteer.”

Bredere forankring
Det har været en stor tilfredsstillelse for Kent Skov Andreasen at kunne bidrage til at gøre IFLAs strategiske arbejde mere professionelt og mere målrettet. Han tilskriver det også det fine samarbejde, som GB har haft med IFLAs dygtige direktør, australieren Jennefer Nicholson, tidligere direktør for Australiens biblioteksforening, samt den netop afgåede præsident, biblioteksdirektør fra Canada, Ingrid Parent. Han siger: “Vi har, som Jennefer formulerer det – også i de to år haft et GB, som ønsker virkelig at arbejde”.

Udfordringen er i hans øjne at få forankret IFLAs arbejde mere konkret og praktisk i den brede kreds af aktive medlemmer i sektionerne og få styrket dialogen mellem dem og den øverste ledelse i GB/PC. Der er flere veje til det: “Teknologien kan bidrage – skype, blogs, webinars m.m. – men tid og økonomi er sparsomme størrelser i IFLA-sammenhængen. Og det er f.eks. et problem, at flertallet af de deltagere, der deltager i et års IFLA-konference, ikke nødvendigvis er der året efter igen. Det gør det svært at opnå det mere brede engagement, der kan opleves på årsmødernes gruppediskussioner og fora, til at forankre sig og trænge bedre igennem i de enkelte medlemslande. Det er noget, vi taler om i Danmarks Biblioteksforening, og vi har flere planer for, hvordan det kan ændres. Det er godt, vi skriver og rapporterer om IFLA indsatsen i bladet o.l., men vi skal have IFLA og de internationale spørgsmål op mere konsekvent på årsmøde og i andre sammenhænge”.

Fem megatrends
Hvad er overordnet set kongressens mest perspektivrige resultat?, spørger jeg. Ifølge Kent Skov er det IFLAs nye Trend Report om de fem megatrends, som biblioteker og biblioteksorgansiationer verden over er nødt til at forholde sig til. Egentlig er det ikke en rapport, men et stykke internationalt tænketanksarbejde, der skal anvendes dynamisk og benyttes fremadrettet.

Oplægget er blevet til på mindre end et år – dels baseret på en løbende delvis forskningsbaseret dialog – og dels i kraft af et topmøde i Mexico City, hvor de udvalgte ‘megatrends’ blev drøftet og formuleret endeligt. De fem megatrends er beskrevet af en gruppe internationale nøglepersoner inden for samfunds, kommunikations- og teknologiforskning, og en arbejdsgruppe under GB er fremadrettet ud-af-boksen tænkning.

De beskriver helt centrale udfordringer og trusler for det moderne informationssamfund for borgere og dermed også for bibliotekerne. De vil alle påvirke og ændre vores måde at drive både samfund og biblioteker på. Disse udviklingstendenser er vi nødt til at forholde os til og finde nogle svar på. Her har IFLA for alvor givet noget tilbage til det internationale bibliotekssamfund, som kan sætte tendenserne til debat i en egen kontekst lokalt og nationalt: IFLAs fem megatrends lyder på dansk omtrent således:

1. Nye teknologier vil både udvide og begrænse, hvem der har adgang til information
2. Online undervisning vil demokratisere og forandre global læring
3. Grænserne for privatliv og databeskyttelse vil blive redefineret
4. Hyperforbundne samfund vil give nye grupper en stemme
5. Den globale informationsøkonomi vil blive forandret af ny teknologi.

Særlige indsatsområder
Inden vi slutter, hører jeg også Kent Skov Andreasen om, hvilke IFLA-områder han selv især vil arbejde med de næste to år. “Det skal helt klart være opgaverne med at styrke kommunikationen og relationerne mellem de styrende organer. Og med løbende for at bidrage til at vi bedre får synliggjort det store arbejde i de mange sektioner. Desuden glæder jeg mig til at arbejde videre med Leadership-programmet og holdet i endnu et år. Det er imponerende, hvad dette første hold af internationale ‘aspiranter’ får ud af det forløb, der har været gennemført over de seneste to år.

Og noget, jeg især vil interessere mig for, er selvfølgelig udviklingen inden for e-lending og forholdene omkring e-bøger og de andre digitale indholdsmaterialer. I Danmark er vi i forhold til de fleste andre lande faktisk langt fremme med hensyn til formidling af digitale produkter og tjenester. Alene det, at vi har en formaliseret dialog med forlagene, selv om vi jo så på mange punkter ikke er enige med dem, er næsten et særsyn. Det er nu, at linjerne for bibliotekernes muligheder for at formidle elektroniske materialer og andet digitalt indhold skal lægges – også på internationalt plan!”.

 

Arbejdet i Governing Board, IFLAs bestyrelse, drejer sig om bibliotekspolitisk og -faglig strategisk udvikling af bibliotekerne på globalt plan, støtte til udviklingsprojekter samt udarbejdelse af guidelines og internationale standarder på de forskellige biblioteksområder blandt andet til UNESCO i FN.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget