Suveræn fortæller. Puk Damsgård vinder af Læsernes Bogpris

Skrevet af

1. juli, 2015

Sådan skrev Jeppe Bangsgaard i Berlingske, da vinderen af Læsernes Bogpris blev fundet. Prisen på 100.000 kr., som Berlingske og Danmarks Biblioteksforening står bag, blev uddelt på Danmarks Biblioteksforenings toppolitiske årsmøde den 16. april 2015 i Aarhus.

Den journalistiske fortælling Hvor solen græder af Puk Damsgård blev af læserne, bibliotekerne og avisen valgt foran de øvrige ni nominerede forfattere: Helle Helle, Dy Plambeck, Jens Andersen, Theis Ørntoft, Jesper Stein, Iben Mondrup, Bent Vinn Nielsen, Sarah Engell og Lone Hørslev.

“Jeg er virkelig overrasket over, at flest har stemt på min bog om Syrien i dét felt af fremragende danske forfattere”, lød den umiddelbare reaktion fra Puk Damsgård. For som hun siger: “Jeg er jo bare en journalist, der ikke kunne lade være med at skrive om et emne, der rørte mig.”

Det er ærefrygtindgydende, mente Søren Kassebeer, Berling-skes litteraturredaktør. Han roste Hvor solen græder for dens suveræne blanding af coolness og empati, kompetence og nærvær. “Man bliver klogere på sagen. Krigen i Syrien. For den historie kan du selvfølgelig, og den redegør du for,” sagde Kassebeer. “Men man bliver også, og nok så vigtigt, klogere på mennesker, der oplever krigen, lider under den. Man får en kærlighedshistorie mellem to mennesker, og her er du helt tæt på. Kvinden i forholdet er din veninde, du kender hende. Hun er en privilegeret unge kvinde, der bliver forelsket i en oprører, og hendes liv forandres fuldstændig. Vi læ-ser også om hendes og kærestens dagligdags bekymringer og skænderier midt i vanviddet, for i krigen er der også en hverdag. Det skildrer du fornemt.”

Læsernes bogpris uddeltes for 12. gang i år. Det er fjerde gang den går til en ikke-skønlitterær forfatter.  Før Puk Damsgård har journalisterne Peter Øvig Knudsen og Tom Buk-Swienty samt kunsthistorikeren Hans Edvard Nørregård-Nielsen fået prisen.

 

 

Bibliotekernes monument

Vi vil arbejde for stærkere rammevilkår for bibliotekerne. For et tydeligere lokalt politisk ansvar. Og for en fælles forståelse af bibliotekernes betydning for samfundet

AI-kompetenceudvikling i stor skala

AI-kompetencepagten holdt sit første årsmøde i Industriens Hus i København d. 17. april 2026.

Demokratiet trænger til en genstart

Biblioteket er stedet hvor det begynder! Et tilbageblik på Bibliotekspolitisk Topmøde 2026 i Viborg

DB udvalgsstruktur 2026-2029

Efter de regionale valg til repræsentantskabet og forpersonvalget på Bibliotekspolitisk Topmøde i Viborg, afholdtes konstituerende repræsentantskabsmøde på Vartov fredag d. ...

Otte nye stedspecifikke lydvandringer

Samarbejde mellem Biblioteket Sønderborg og lokale forfattere

Gys, gru og skræk

Kan horror være en vej til læselyst? På Odense Bibliotekerne bruges festivalen Skrækfest som et eksperiment i litteraturformidling

Læsekultur i forandring

Uden en stærk læsekultur mister vi en vigtig nøgle til dannelse, demokratisk deltagelse og fællesskab

Når biblioteket rykker ud

Fem biblioteker på tværs af landet har undersøgt, hvordan biblioteker kan skabe relevans og værdi i områder uden et lokalt bibliotek