Ligesom i mange andre lande med et højt udviklet biblioteksvæsen anvender også de svenske forskningsbiblioteker en stadig større andel af deres materialeressourcer på elektronisk tilgængeligt materiale, i dag ca. 75%, og e-udlånet er eksplosivt stigende. Så når det i titlen på en nys udkommet rapport om e-bogens biblioteksrelevans og -udbredelse spørges: “När kommer boomen”, så lyder svaret for forskningsbibliotekssektorens vedkommende: Den er allerede midt i et boom.
Til gengæld kan der ikke for folkebibliotekerne gives et entydigt svar. Enten kommer gennemslaget aldrig eller også er det lige på trapperne, mener arbejdsgruppen bag rapporten. Både fordi modsat rettede tendenser gør sig gældende på e-bogsmarkedet, og udbuddet af titler stadigvæk er ret begrænset. Men jo også fordi det – sådan som aftalen med producentleddet er skruet sammen – er svinedyrt for bibliotekerne at lade e-bøger indgå som en naturlig del af det samlede tilbud til borgerne. Dertil kommer, at en almindelig pc ikke er videre anvendelig til læsning af e-bøger, og at et mere brugbart apparatur som f.eks. en iPad endnu ikke er hvermandseje. Af de svenske folkebibliotekers samlede udlån udgør e-bogsudlånet derfor bare 1% i dag.
I rapporten, som bygger på et udredningsarbejde iværksat af Svensk Biblioteksförening (SB) og Kungliga Biblioteket i Stockholm (KB), gennemgås de forskellige e-bogsformater og e-bogstyper. Fra den e-bog, som blot er en elektronisk version af en allerede trykt bog, til en e-bog, hvor tekst, billede, lyd og video spiller sammen. Også de forskellige betalingsformer og mulighederne for via en kryptering at tidsmæssigt begrænse tilgængeligheden eller forhindre illegal kopiering af e-bøger opridses. Endvidere tages der i en ”internationell utblick” bestik af e-bogssituationen i det øvrige Norden og i USA, Storbritannien, Nederlandene og Sydkorea.
Det er især KB, som i forhold til bibliotekssektoren og producenterne af e-bøger og læseapparatur tillægges en stor og offensiv rolle. Og ifølge rapporten bør KB også stå for en samlet katalog over e-bøger og digitaliserede ældre bøger, slå til lyd for fælles standarder for digitale formater og fremme en open access-publicering af videnskabelige monografier. Men de enkelte biblioteker må samtidig beslutte sig for, hvor meget e-bogen fremover skal fylde i det samlede bibliotekstilbud og prioritere deres ressourcer i forhold til det.
I en udtalelse i forbindelse med offentliggørelsen af e-bogsrapporten opfordrer Niclas Lindberg, SB’s generalsekretær, biblioteksverdenen og forlagsbranchen til på e-bogsområdet at finde bedre sammen, så der kan komme skred i udviklingen. Udbuddet og formidlingen af svensksprogede e-bøger skal helst styrkes inden aktørerne på det engelske og amerikanske e-bogsmarked for alvor etablerer sig i Sverige med deres langt større udvalg af engelsksprogede e-bøger, mener han.
När kommet boomen? En kartlägning av e-boken i Sverige ur ett biblioteksperspektiv, kan bestilles hos Svensk Biblioteksförening (info@biblioteksforeningen.org) eller downloades fra www.biblioteksforeningen.org
