Sverige og Norge afsætter millioner af kroner til biblioteksområdet

Skrevet af

2. december, 2014

Sverige. Svensk Biblioteksförening  har i adskillige år opfordret så indtrængende til, at der på politisk hold udarbejdedes og konfirmeredes en national biblioteksstrategi, at det kan undre, at man fra bibliotekshold ikke selv er kommet med et bud på en strategi, som riksdagen og den p.t. siddende regering så kunne forholde sig til. Men på biblioteksfronten har man åbenbart ment, at det var mere forpligtende, hvis  de ansvarlige politikere selv lagde ud.

I biblioteksvæsenet bredt har det på den baggrund vakt begejstring, at den nye rød-grønne regering i sit første statsbudgetudspil  har afsat 6 mio. kr. årligt i de næste 4 år, i alt 24 mio. kr., til arbejdet med at udvikle den efterlyste nationale biblioteksstrategi; byggende på en omverdensanalyse.

Det bliver i første omgang op til Kungliga Biblioteket i samråd med Statens Kulturråd og andre aktører på området at støbe de nødvendige kugler og formulere et forslag til en fremtidsorienteret biblioteksstrategi, som Riksdagen efterfølgende kan tage stilling til og – i en eller anden form – vedtage.

”Biblioteksloven er i og for sig udmærket. Men den savner slagkraft. Derfor afsætter vi de mange millioner til strategiudviklingsarbejdet”, forklarede Sveriges nye kultur- og demokratiminister, miljöpartisten Alice Bah Kuhnke, i forbindelse med regeringens budgetudspil.

Norge. Også i Norsk Bibliotekforening (NBF) har der været et vedholdende ønske om, at der i form af en national biblioteksstrategi fra politisk hold blev signaleret, hvordan biblioteksvæsenet fremover skal indrettes og udvikles, hvis borgernes informationskompetencer skal styrkes  og bibliotekerne offensivt kan bidrage til, at demokratiet fremmes og samfundet hænger bedre sammen frem for at blive stadig mere fragmenteret.

I det statsbudget for 2015, som regeringen har fremlagt, er der dog ikke afsat midler til noget sådant. I det hele taget synes det yderst be-grænset, hvad kulturminister Thorhild Widvey (Høyre) har ladet sig influere af de forslag til bibliotekssatsninger, som  sidste års store norske Kulturutredning (se Danmarks Biblioteker, 3/2013) fremsatte. Fra i 2004 til 2005 som minister i Kjell Bondeviks anden regering at have olie og energi som ansvarsområde er høyrepolitikeren Thorhild Widvey siden oktober 2013 kulturminister i Erna Solberg-regeringen.

Positivt er det til gengæld, mener NBF, at der til folkebibliotekerne  i det nye statsbudget  afsættes yderligere 20 mio. kr. i udviklingsbidrag. “Det viser, at regeringen mener, biblioteket skal styrkes som samfundsaktør og formidler af viden. At den ønsker nyskabende og aktive biblioteker”, siger NBF’s formand, Mariann Schjeide. “Så nu er det op til kommunerne at følge op på det og øge biblioteksbevillingerne”.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...