Sverige og Norge afsætter millioner af kroner til biblioteksområdet

Skrevet af

2. december, 2014

Sverige. Svensk Biblioteksförening  har i adskillige år opfordret så indtrængende til, at der på politisk hold udarbejdedes og konfirmeredes en national biblioteksstrategi, at det kan undre, at man fra bibliotekshold ikke selv er kommet med et bud på en strategi, som riksdagen og den p.t. siddende regering så kunne forholde sig til. Men på biblioteksfronten har man åbenbart ment, at det var mere forpligtende, hvis  de ansvarlige politikere selv lagde ud.

I biblioteksvæsenet bredt har det på den baggrund vakt begejstring, at den nye rød-grønne regering i sit første statsbudgetudspil  har afsat 6 mio. kr. årligt i de næste 4 år, i alt 24 mio. kr., til arbejdet med at udvikle den efterlyste nationale biblioteksstrategi; byggende på en omverdensanalyse.

Det bliver i første omgang op til Kungliga Biblioteket i samråd med Statens Kulturråd og andre aktører på området at støbe de nødvendige kugler og formulere et forslag til en fremtidsorienteret biblioteksstrategi, som Riksdagen efterfølgende kan tage stilling til og – i en eller anden form – vedtage.

”Biblioteksloven er i og for sig udmærket. Men den savner slagkraft. Derfor afsætter vi de mange millioner til strategiudviklingsarbejdet”, forklarede Sveriges nye kultur- og demokratiminister, miljöpartisten Alice Bah Kuhnke, i forbindelse med regeringens budgetudspil.

Norge. Også i Norsk Bibliotekforening (NBF) har der været et vedholdende ønske om, at der i form af en national biblioteksstrategi fra politisk hold blev signaleret, hvordan biblioteksvæsenet fremover skal indrettes og udvikles, hvis borgernes informationskompetencer skal styrkes  og bibliotekerne offensivt kan bidrage til, at demokratiet fremmes og samfundet hænger bedre sammen frem for at blive stadig mere fragmenteret.

I det statsbudget for 2015, som regeringen har fremlagt, er der dog ikke afsat midler til noget sådant. I det hele taget synes det yderst be-grænset, hvad kulturminister Thorhild Widvey (Høyre) har ladet sig influere af de forslag til bibliotekssatsninger, som  sidste års store norske Kulturutredning (se Danmarks Biblioteker, 3/2013) fremsatte. Fra i 2004 til 2005 som minister i Kjell Bondeviks anden regering at have olie og energi som ansvarsområde er høyrepolitikeren Thorhild Widvey siden oktober 2013 kulturminister i Erna Solberg-regeringen.

Positivt er det til gengæld, mener NBF, at der til folkebibliotekerne  i det nye statsbudget  afsættes yderligere 20 mio. kr. i udviklingsbidrag. “Det viser, at regeringen mener, biblioteket skal styrkes som samfundsaktør og formidler af viden. At den ønsker nyskabende og aktive biblioteker”, siger NBF’s formand, Mariann Schjeide. “Så nu er det op til kommunerne at følge op på det og øge biblioteksbevillingerne”.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget