SVM-regeringen og kulturen

Demokrati. Foto af Christiansborg: colourbox.dk.

Skrevet af

16. februar, 2023
Download hele magasinet som pdf:

Den ny regering har sine første 100 dage bag sig. Hvad er dens mål for kulturen – står vi foran en regulær storhedstid, nye penge og et styrket politisk fokus?

Kigger man tilbage på valgkampen står kulturen til et boost af dimensioner. Her markerede de tre regeringspartier sig alle med markante ambitioner. Ikke mindst Venstre og Moderaterne har lovet massive investeringer i kulturlivet. Det er nu spændende at se, hvordan de konkret vil indfri de store ambitioner.

Hvad vil regeringen?

Regeringen ønsker et kulturliv, som alle danskere er en del af. Både den smalle og den brede kultur skal ud i hele landet. ”Kulturen er ikke forbeholdt en speciel alder, postnummer eller økonomisk formåen”, fastslår det fælles regeringsgrundlag. Her peges på fire indsatser, der skal arbejdes med.

Regeringen vil:

• Formulere en samlet og ambitiøs kulturpolitik, der skal løfte kunsten og kulturens stilling i samfundet og sætte pejlemærker for de enkelte kunst- og kulturområder, herunder for kunstnerisk frihed, kulturarv, kvalitet, publikum, talentudvikling og eksport.

• Reformere forældet lovgivning, rydde op i tilsandede strukturer og styrke kulturlivet i hele landet. Som en del af dette arbejde vil regeringen bl.a. gennemføre en museumsreform, der åbner for flere statsanerkendte museer og skaber en mere retfærdig og gennemsigtig fordeling af museumsmidlerne.

• Nedsætte et råd, der kan afdække og diskutere, hvordan kunst og kultur kan bidrage til at løse tidens store kriser, herunder klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen.

• Gennemføre forsøg med kulturpas for de næsten 45.000 unge, der hverken er i uddannelse eller job. Forsøget skal bl.a. bygge på udenlandske erfaringer.

Giver det mening?

Ja tak til en ny kulturpolitik. En reel kulturpolitik har længe været efterlyst. Covid-19 nedlukningerne gjorde det klart for enhver, at kultur og kunst spiller en helt afgørende rolle i et velfungerende samfund og for danskerne. Frem for at fungere som et latent nedskæringsprojekt er det på høje tid, man politisk tager ansvar i både regering og Folketinget og får sig en ambitiøs kulturpolitik inkl. et investeringsgrundlag, der lægger vægt bag ordene. Det ser vi frem til.

Også et stort ja tak til at se på forældet lovgivning. Ikke alene museumsloven er igen og igen blev sparket til hjørne, også andre områder kalder på ny og opdateret lovgivning fra musikken til bibliotekerne, der lever med en lov fra tiden, hvor digitaliseringssamfundet trådte sine barnesko.

Alle kan nedsætte et råd, et så ambitiøst råd som dette om kulturens betydning for samfundets helt store udfordringer skal have et stort fokus; lad det ikke blive en syltekrukke – sæt en deadline og styrk kunst og kultur som demokratiets centrale kit. Og med hensyn til kulturpasset og ønsket om at alle unge møder kunst og kultur; det mål kan ingen være uenig i. Det ville faktisk være et flot træk, hvis regeringen på tværs i salen kunne realisere passet i indeværende budgetår trods den pressede økonomi. Endelig – lad det være andet og mere end et klædeligt træk at fremhæve kunstens egen betydning.

Vejen frem

Onsdag den 14. december på Marienborg præsenterede Mette Frederiksen (A), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) efter 43 dages forhandlinger landets nye flertalsregering. Man havde, forlød det, i de mange dage siden valget 1. november bl.a. drøftet et fælles politisk grundlag for landets nye midterregering, herunder for kulturområdet. Gid regeringen sætter tempoet omkring kulturmålene i vejret.

God arbejdslyst til kulturministeren. Kulturministeriet er blevet et svingdørsministerium, ministre kommer og går – på vej ud eller på vej opad.

Gid Jakob Engel-Schmidt (M) vil vise en ny vej fremad. Tænk hvis ministeren vil gøre sine pæne ord om dannelse, bøger og læsning, morgensang og musik og museer fra de første 90 dage til alvor. Foreløbig tegner det godt. Kulturministeren har meldt ud, at han har høje ambitioner for kulturen og vil fremlægge en kulturpolitisk redegørelse til maj, den første i 25 år.

Danmark har brug for en stærk og vedholdende minister, der vil og kan skabe regulære resultater og styrke landets profil som en stærk kulturnation – til glæde for borgerne.

Public Library of the Year 2024

Funktionel og bæredygtig arkitektur, kreative it-løsninger og en styrket lokal kultur er i fokus, når verdens bedste folkebibliotek skal udpeges.

Kommunerne bør bruge det økonomiske løft til at prioritere bibliotekerne

Folkebibliotekerne er en del af svaret på tidens udfordringer. Regeringen og KL har for nylig indgået aftale om kommunernes økonomi, hvor kommunerne får det højeste ...

Demokratiet i krise

Når man ser ud på verden af i dag, kan man godt blive lidt forstemt. Særligt når man som jeg, og mange andre biblioteksmennesker, er demokrati- og ...

2024: Efterårets opgaver før KV25

Hvilke opgaver står kommunerne over for det sidste efterår, før kampen om pladserne i byrådene for alvor går i gang op til KV25? Hvad med demokrati, læsefærdigheder, børn ...

Hvad er et folkebibliotek i dag?

Et videns- og litteraturhus. Relevans og troværdighed. Et investeringsprojekt i stimulering af læsning. “Det er altid en god idé at gå på biblioteket”, fastslår Helle ...

Rødovre Bibliotek – Sammen om muligheder og udfordringer i ikoniske rammer

Knap syv km fra Københavns centrum ligger Rødovre Kommune med et af Danmarks verdenskendte ikonbiblioteker. Biblioteket er tegnet af den store danske arkitekt Arne Jacobsen og ...

Kommentar: Folkebibliotekernes udlån i stigning

Folkebibliotekerne gjorde det ifølge årsstatistik 2023 godt sidste år. Benyttelsen er i stigning, og man er i fuld gang med at indhente efterslæbet fra under ...

Nye tal om fysiske besøg og fysiske folkebiblioteker

31,1 mio. biblioteksbesøg i 2023. Tjek de nyeste tal fra Danmarks Statistik om folkebibliotekernes aktiviteter sidste år. Hvor mange besøgte bibliotekerne: Det samlede antal ...