Tænketank for fremtidens biblioteker rykker nu

Skrevet af

Michel Steen-Hansen

15 juni, 2012

Hvis vi fortsat skal udvikle bibliotekerne til gavn for samfundet, bliver vi nødt til at gøre det i fællesskab. Vidensamfundets bibliotek står i en situation, hvor de vilkår, som oprindeligt var med til at bestemme dets rolle og udformning er ændret.

Megatrends som globalisering, digitalisering, individualisering og fremvækst af vidensøkonomi ændrer rammebetingelserne for bibliotekerne, mens sektoren ofte har svært ved at skabe en rammefortælling om fremtidens bibliotek og dets brug. Derfor har Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Kommunernes Skolebiblioteksforening og Bibliotekschefforeningen taget initiativet til Tænketanken. 

Projektet vil skabe en modelbeskrivelse af Fremtidens bibliotek i et flerårigt perspektiv – den skal bl.a. se på:
Hvordan ser det ud, og hvad indeholder det?
Hvordan sikres fri og lige adgang til information og viden, også  i en digital verden?
Hvem er dets brugere og hvad efterspørger de i fremtidens bibliotek?

Projektet vil over en periode på to år identificere fremtidens bruger af det moderne bibliotek og dets udformning. 

På baggrund af forskellige samfundsanalyser vil vi identificere fremtidens behov for kultur, læring, information og kommunikation og hvordan vi på baggrund af dette skaber fremtidens biblioteker.

Vi vil sætte det moderne bibliotek til debat og få udviklingen på dagsordnen gennem en række debatmøder, oplæg og debatpublikationer. Vi vil med en række forskellige undersøgelser skabe politisk opmærksomhed på biblioteket som dynamo i videnssamfundet og på den moderne vidensinstitution.

Vi vil også tegne scenarier for fremtidens biblioteker og brugen af dem. Skabe modeller som kan omsættes til lokale forhold og bruge dem som pejlemærker for den fremtidige udvikling. Vi vil udvikle brugerperspektivet og udfolde det i en politisk kontekst i de langsigtede strategier.

Vi vil etablere forudsætningerne for at skabe en samlet modelbeskrivelse eller forskellige scenarier af, hvad fremtidens bibliotek er og indeholder, hvordan det ser ud, hvilke services der tilbydes og hvilke forventninger der er hos brugeren.

Første tænketanksmøde er afholdt. Her enedes de over 50 deltagere om, at vi nu sætter fuld kraft på undersøgelserne, de debatskabende elementer og fremtidsscenarierne, og at vi ansætter en projektleder til at binde det hele sammen.

Følg arbejdet på db.dk/tænketanken – og der er plads til flere! Kontakt undertegnede på msh@db.dk.
Velkommen til arbejdet!

Medieforlig, biblioteker og public-service

LEDER Forhandlingerne, debatten og medieforliget, indgået i maj, fik Danmarks Biblioteksforening til endnu en gang at understrege bibliotekernes stærke position som demokratisk ...

Set fra MIN stol – Uden samtalen dør demokratiet

Folkemødets Dialogpris 2022 gik til Marie Stærke som “formår at være en repræsentant for borgerne i Køge, hvor alle føler, at de kender hende. Hun er samtidig ...