At børn læser mindre i fritiden, det viser initiativer under Tænketanken Fremtidens Biblioteker. En udvikling, der tager til og skal gøres noget ved. Det viste en dansk poster, som ved verdenskongressens afslutning blev kåret til årets bedste. Interview med kvinden bag, Lotte Hviid Dhyrbye.
Helt fantastisk for vores arbejde, fortæller Lotte Hviid Dhyr-bye begejstret. Som leder af Tænketanken Fremtidens Biblioteker deltog hun med “Media Landscape/Children’s Reading Habits in a Digitized World”, en dansk posterpræsentation, som på årets IFLA Verdenskongres i august i Kuala Lumpur tog prisen for bedste posterprojekt i 2018.
Formidling i verdensklasse
Af 122 posters fra omkring 50 lande fra alle egne af verden fandt juryen Tænketankens posterpræsentation den bedste. Grafisk overskuelig og flot og ikke mindst indholdsmæssigt i fin overensstemmelse med kongressens hovedtema “Transform Libraries – Transform Societies”. Hvilket Lotte Hviid Dhyrbye hver dag under kongressen stående i to stive klokketimer dokumenterede gennem sin præsentation og i samtale med utallige af kongressens flere tusinde delegater fra over 120 lande.
Hvad betyder det at få prisen?
“Det er vildt fedt!”. Lotte Dhyrbye er meget glad. Hun har deltaget i IFLA med postere i fire år og værdsætter dette format. Her præsenteres – på en 1 x 2 meter planche – et væsentligt projekt eller en central problematik og den måde, man har arbejdet metodisk med den. Plancherne opstilles som en særskilt del af den årlige store sektorudstilling på IFLA-kongresserne. Hver dag kan man så som delegat bese de enkelte plancher og møde deres ophavsmænd. Det er en supergod måde at dele viden på og samtidig selv blive klogere, mener hun.
“Vi gør os altid umage, og når vi så ud af godt 120 bliver valgt ud, er det en stor glæde. For det handler ikke alene om at lave en god og relevant poster, ens egen formidling testes også – på engelsk.”
Hvordan blev posteren modtaget i år?
“Den ramte virkelig ind i et tema, reading culture, som rigtig mange er optagede af. Ligegyldig hvem jeg talte med, så gik det – at børn læser mindre og tilbringer meget mere tid på de digitale devices – igen. Så på den måde gav det virkelig anledning til at tale sammen.
Få, hvis nogen, har tal på den udvikling, så der var en utrolig stor interesse for projektet og undersøgelsen Børns Læsevaner 2017 og dens undersøgelsesresultater: At antallet af børn, der læser bøger flere gange om ugen er faldende. At børn opfatter læsning som en skoleaktivitet og i stedet bruger fritiden på nettet”, forklarer Tænketankens leder. Hele 49% af børnene i 7. klasse bruger f.eks. 1 til 3 timer hver eneste dag på streamingtjenester af forskellig art og får ikke dyrket den særlige færdighed, der ligger i at læse og forstå længere tekster. Noget man heller ikke gør digitalt. Hvorfor er ikke kortlagt, men beskrives som The big WHY.
Hovedresultaterne fra 2017-undersøgelsen blev udgivet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker i en rapport i februar i år. Projektet En generation af stærke læsere: Greb til Læselyst, er et samarbejdsprojekt mellem Tænketanken, Nationalt Videnscenter for Læsning, Læremiddelmiddel.dk og Københavns Biblioteker støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.
Universel udfordring
Tydeligvis er udviklingen ikke enestående for Danmarks børn, men tendenser, der nu ses i mange andre lande, og som vækker bekymring.
“Spørgsmålet er universelt. Jeg talte med folk fra USA, Australien, Ghana, Singapore, Tyskland, Frankrig, Malaysia selvfølgelig, ja nærmest alle. F.eks. var der en stor delegation fra Japan, der havde tolk med. Interessen var stor. Derfor kom jeg også hjem med en ufattelig mængde visitkort og udvidet netværk i år”, storsmiler Lotte Hviid Dhyrbye.
Hvordan oplevede du det selv?
“Jeg er overrasket over hvor sammenlignelige, vi egentlig er. At stå og tale med en delegat fra Nigeria, som siger, de ser fuld-stændig det samme. Alle de diskussioner, det så affødte, var også yderst interessante.
Vi talte meget om læsningen som sådan, og om den trend, at læsning ikke længere er vejen ind til oplevelser, men noget børn og unge får at vide, at de skal i skolen. Men vi talte også om frustrationerne over for hvad, man kan og skal gøre. I undersøgelsen peger vi på fem første greb, man kan tage fat på, men der ligger grundlæggende et kæmpestort udredningsarbejde, der skal gøres. Jeg oplevede en kolossal stor interesse for vores videre arbejde her i Danmark. Flere understregede, at de gerne vil følge os: Vi tjekker jer – og jeres site. De vil gerne følge os på engelsk.”
Ud over posteren er undersøgelsen ikke oversat, det koster, og man har i Tænketankens regi ikke de penge og ressourcer, der skal til. Men dens resultater formidles alligevel allerede så småt til udlandet, og der er planer om at gøre det mere målrettet bl.a. sammen med IFLA.
Hvad er det med Grækenland?
“I november er jeg af ambassaden inviteret til at komme til Athen og skal som led i kulturudveksling holde en workshop for både græske fag- og folkebiblioteker på et nationalt møde. Når de har hørt om undersøgelsen, skal vi arbejde med de fem greb og danske praksiseksempler og se på, hvordan de kan bruges i græsk regi.
Mere langsigtet kunne jeg tænke mig bl.a. at have kontakt med IFLAs børn- og ungesektion, og få kigget på deres guidelines. Se på om man kunne prøve at bringe dem i spil.”
Der er masser af muligheder i det internationale samarbejde.
Lotte Hviid Dhyrbye og Tænketanken Fremtidens Biblioteker har selv taget fat i en næste runde af arbejdet omkring danske børns læsning.
Trædesten til en National Læsestrategi
En af hovedpointerne i rapporten om børns læsning er, at vil man virkelig noget på feltet og få flere børn til at læse eller læse mere og af lyst, så skal mange andre end bibliotekerne med på banen. Det vil kræve en langt større og indsats fælles med andre.
Hvordan arbejdes der med problematikken nu?
“Vi har i Tænketanken budt ind på opgaven med at lave en strategisk forproces i forbindelse med den kommende nationale læsestrategi, som Danmarks Biblioteksforening har taget initiativ til. I første omgang har vi arbejdet med strategiske trædesten. Vi kalder det “På vej mod en national læsestrategi”.
"Vi har samlet en masse af de forskellige aktører, der findes omkring børn og unges læsning. Forskere, forlag, elevråd, skolerepræsentanter, private, Undervisningsministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen og holdt en arbejdsdag i slutningen af september. Her mødtes 50 aktører for regulært at arbejde med en kommende strategi: Hvad er det vigtigt, den får fokus på, og hvad skal den indeholde. At det ikke giver sig selv, men kræver noget, kunne ses allerede på denne første dag. Lige pludselig skulle alle de her mennesker ikke bare tale sammen men arbejde sammen og tale ind i hinandens fagligheder. Det fine er, at alle ser det som en kæmpeopgave, og alle går ind i det og siger, at det her skal løses”, forklarer Tænketankens leder. “Nu har vi, kan man sige, fået slået kridtstregerne. Det er benhårdt, men spændende.”
Næste skridt er aflevering af et produkt til Danmarks Biblioteksforening.
“Indsigt høstet i relation til arbejdsdagen sammen med Tænke-tankens anbefalinger til det videre strategiarbejde. Vi har tilladt os at være lidt undersøgende og blive klogere, og det synes jeg har fungeret rigtig godt. Og så håber vi selvfølgelig i Tænketanken, at vi på en eller anden måde bliver involveret i selve strategiarbejdet, nu hvor vi har fået kontakt til og har mobiliseret en masse relevante aktører”, slutter Lotte Hviid Dhyrbye.
Man har p.t. identificeret fire strategiske fokussten fremad: Tilgængelighed, Forældres rolle, Fagprofessionelles rolle og endelig Brugen mellem det digitale og det analoge. Ligesom man naturligvis kommer ind på læsning som koden til samfundet, dannelse og empati.
