Tak til biblioteket

Skrevet af

28. august, 2014

Min mor læste mange af bibliotekets bøger, og det gjorde jeg også. Det var især de populære kemi- og astronomibøger: Jeg har siden købt George Gamow: Solens Saga og hans Mr. Thompkins i Drømmeland, og jeg har dem begge endnu. (Den sidstes engelske titel er udkommet i nye udgaver hvert eneste år siden 1940'erne!) Jeg begyndte at læse dem i 1944, da jeg var 13 år. Jeg har senere konstateret, at de ikke er almindeligt kendte i Tyskland og Frankrig. Desuden var der Milton Silverman: Mirakler på Flasker (om lægemidlers opdagelse). Mit uindbundne eksemplar er gået aldeles fra hinanden – læst af hundredvis af personer. Den kunne i dag danne grundlag for mange TV-serier!

Langt vigtigere var dog min brug af læsesalen samme sted. Jeg begyndte i 1947 på Sct. Jørgens Gymnasium på Frederiksberg. Vor lejlighed var lille og havde 6 beboere. Jeg lagde skolevejen ind om Ølandsgade bibliotek, der havde en meget stor læsesal med ro.

Endnu bedre, jeg havde adgang til alle håndbøgerne og brugte dem flittigt i forbindelse med skolerapporter. Jeg tog først hjem, når alt hjemmearbejde var udført.

Det er uklart nu, hvor længe jeg benyttede mig af læsesalen, mindst 1 eller 1½ år. Der er dog ikke den mindste tvivl om, at hele min karriere grundlagdes her.

Med venlig hilsen og i taknemmelighed,
Leif Rasmussen
Odense

Blå BOG: Hilsenen til landets biblioteker kommer fra Leif Rasmussen. Professor emer., dr. phil., og bl.a. ansat i 1979 ved Anatomisk institut ved Odense Universitet (som det hed dengang). Hans særlige felt var cellebiologi, og han skrev sammen med en medarbejder den første moderne basisbog i cellebiologi på dansk. Fire udgaver udkom fra 1985 og frem.

DB modtog brevet fra Leif Rasmussen den 4. august i år i forlængelse af sommerundersøgelsen 2014 – som netop viser, at biblioteket hjælper flere med at gennemføre en uddannelse. Et resultat som også understreges af Tænketanken Fremtidens Bibliotekers store segmentundersøgelse fra marts 2014. Læs mere på http://fremtidensbiblioteker.dk/wp/wp-content/uploads/2013/04/Pixi_24_sider.pdf .

 

 

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget