Skrevet af
Jens-Erik Mai, Sille Obelitz Søe
I juni 2019 udgav DJØF’s TechDK Kommission den første ud af i alt tre planlagte rapporter om digitaliseringens, de nye teknologiers og ikke mindst tech-virksomhedernes indflydelse på markedet og dansk økonomi. Omdrejningspunkterne er monopoldannelse, dataficering og et opdelt arbejdsmarked som blot nogle af de konsekvenser, de nye teknologier og digitaliseringen fører med sig. Især omhandler den første rapport de store tech-virksomheder og deres indsamling og videresalg af data om brugerne. Det er med andre ord det, Shoshana Zuboff kalder overvågningskapitalisme, som er på spil.
TechDK Kommissionen observerer, hvordan monopoler, dataficering og et opdelt arbejdsmarked udfordrer danske kerneværdier, og Kommissionen kommer med anbefalinger til, hvorledes den danske stat kan regulere tech-industrien på en måde som gavner statskassen og borgernes ret til privatliv.
Kommissionen beskriver, hvordan netværkseffekten skaber monopoler og centraliserer magt hos virksomheder som Facebook og Google. Dette udfordrer idéen om det velfungerende frie marked, hvilket har en negativ økonomisk effekt. Derudover har netværkseffekten også en fastlåsende virkning for den enkelte bruger af en given platform. Det er ofte ressourcetungt for den enkelte at forlade et givent socialt medie, da brugeren har brugt tid og energi på at opbygge en profil og et netværk netop her.
TechDK Kommissionen foreslår, at problemet løses ved at indføre såkaldt “obligatorisk interoperabilitet mellem digitale platforme” (s. 15), således at den enkelte bruger kan tage sine data med sig til en anden platform uden at skulle starte forfra. Konkret skal det foregå via en ekstern app som brugeren har på sin telefon eller computer, hvorigennem den digitale platform eller det sociale medie tilgås. Hvorvidt man let og enkelt kan flytte sine venner, familie, kollegaer, etc. med hen på et andet socialt medie melder anbefalingen ikke noget om. Til gengæld anføres det at “Regler om interoperabilitet forudsætter stærk håndhævelse af lov om persondatabeskyttelse for ikke at føre til yderligere risiko for datamisbrug.” (s. 15).
Bekymringen vedrørende datamisbrug peger frem mod den øgede dataficering af samfundet som det næste omdrejningspunkt. Tech-DK Kommissionen peger på, at dataficeringen har skyggesider, da de store datamængder om borgerne kan misbruges.
Det er dog ikke data i sig selv, der er problemet, “men handel, samkøring og brug af data” (s. 19). Kommissionen skriver derfor: “Vi har brug for et nyt vokabularium til at forstå dataejerskab og databrug. Vi har behov for forbedrede muligheder for at tage stilling til, hvornår vi vil give vores data væk (som råstof, der kan bearbejdes og dermed skabe værdi), hvornår vi vil beholde dem (som privat ejendom), og hvornår vi vil skabe fælles muligheder for anvendelse (som fælles gode). Kort sagt: Forskellige data skal forstås og reguleres forskelligt” (s. 19). Dette er en interessant betragtning af flere årsager.
For det første er det interessant, at der appelleres til en ny måde at tale om data og retten til privatliv på. Da det også er et af målene i Don’t Take it Personal-projektet, kan vi kun være enige i denne betragtning.
Spørgsmålet bliver så, hvordan vi skal tale om data og privatliv? Her kommer det andet interessante aspekt ind i billedet. Kommissionen lægger op til, at vi skal kunne skelne mellem tre forskellige former for data: I) data som råstof; II) data som privat ejendom; og III) data som fælles gode. En skelnen, som har stor betydning i forhold til de anbefalinger for regulering, som Kommissionen kommer med.
Det er en grundlæggende antagelse for Kommissionens arbejde, at data indsamlet og brugt på den rigtige måde er gavnligt for os alle sammen; det styrker det fælles gode og har potentiale til at gøre vores samfund endnu bedre. Det er også en grundlæggende antagelse, at data kan ejes, og når det kan ejes, så kan det også kontrolleres – denne antagelse udfordrer vi i Don’t Take it Personal.
Vi har brug for et nyt sprog til at tale om data – et sprog der ikke bygger på ejerskab.
■ Den første rapport fra DJØF’s TechDK Kommission er godt grundlag for at diskutere kritiske emner i det digitale samfund, og her specielt hvilke roller de store tech-virksomheder skal spille i fremtiden. Vi ser frem til hvilke emner, der bliver taget op i de to næste rapporter, og hvilken indvirkning disse emner har for biblioteker – om bibliotekerne kan tilbyde en modpol til nogle af de bekymringer, som TechDK Kommissionens rapport giver udtryk for.
Om forfatterne: Jens-Erik Mai er institutleder og professor på Institut for Informationsstudier, og Sille Obelitz Søe er post.doc. på Institut for Informationsstudier.
Artikel fra Danmarks Biblioteker nr. 04, 2019.
