Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for etablering af et ‘Tingenes Bibliotek’. Et sted hvor den enkelte borger får mulighed for at dele og benytte ting og udstyr. Udbredelse af Tingenes Bibliotek er en vej til at fremme FN’s verdensmål om en bæredygtig global udvikling lokalt.
Vi er nok mange, der kan nikke genkendende til følgende situation: Dit barns fødselsdag er lige om hjørnet, du vil som vært og forælder gøre festdagen til en helt speciel, mindeværdig oplevelse, men det kræver udstyr, du ikke lige har liggende i skuret eller på loftet. En nyanskaffelse af forskelligt festudstyr gør sig måske også for mærkbar på kontoen. Desuden skal de nyindkøbte ting også have et sted at stå, og lejligheden og kælderrummet er allerede godt fyldt op. Resultatet er, at en oprindelig god intention ender med at vige pladsen for praktiske overvejelser eller en ideologisk overbevisning. Men dagen kunne måske alligevel reddes? Der er jo den mulighed at låne sig frem til det, man står og mangler i en kort periode. Hvorfor spilde penge på at købe ting, som man egentlig kun bruger sjældent? Men vil folk bruge muligheden – og skal biblioteket involveres?
En opgave for biblioteket
Library of Things eller på dansk Tingenes Bibliotek eller Redskabsbibliotek er en relativ ny bevægelse, der bygger på et praktisk idékoncept, der gør muligheden for at låne ting og redskaber til en praktisk virkelighed. Grundlæggende bygger Tingenes Bibliotek på den idé, at materielle ting og udstyr, såsom køkkenmaskiner, musikinstrumenter, sportsudstyr, legetøj, festartikler, haveudstyr, campingudstyr osv., bliver organiseret og udlånt af en organisation. Et folke- eller centralbibliotek kunne bidrage med den funktion og dermed bidrage til et mere bæredygtig lokalsamfund.
Sharing is caring – frem mod en bæredygtig udvikling
Konceptet bag Tingenes Bibliotek læner sig tæt op af begrebet deleøkonomi – det man på engelsk kalder for peer-to-peer economy eller collective consumption. I en artikel fra 2016 beskriver Maria Høher-Larsen deleøkonomibegrebet således: “deleøkonomi er, når flere mennesker deles om de samme ressourcer”.
Ifølge denne definition er den mest fremtrædende fordel ved at drive en deleøkonomi umiddelbart et formindsket pres på natur og miljø ved at mindske forbruget og dermed produktionen af nye ting. Og Claus Skytte foreslår i sin bog Skal vi dele? at begrebet deleøkonomi erstattes af begrebet ‘fælles forbrug’. Den Canadiske blogger Michelle Rendaje har mange eksempler på, hvor konceptet allerede har fundet anvendelse rundt omkring på verdensplan kortlink.dk/reviewlution/ 2manc.
Bevidsthed, balance og fællesskab
For at skabe bevidsthed om forbrug og forbrugsadfærd anvendes begrebet Earth Overshoot Day internationalt til at markere den dato i løbet af året, hvor menneskeheden har opbrugt naturens ressourcer, som jorden gendanner i løbet af et helt år. I 2022 havde vi opbrugt ressourcerne allerede den 28. juli. I år ventes den en dag tidligere.
Hvis vi skal opretholde den levestandard, vi havde i 2022, har vi brug for 1,7 jordkloder – det svarer til et overforbrug på 70%. Noget andet er, at hvis alle mennesker levede, som vi gør i Danmark, havde vi opbrugt de ressourcer jorden gendanner i løbet af et år allerede d. 28. marts. Statistisk set har overforbruget været stigende på globalt plan i perioden fra 1970 til 2022 med et enkelt dyk, der tilskrives corona-pandemien.
Det at udbrede og praktisere en deleøkonomi på samfundsplan vil derfor bidrage til bedre ressource balance og til at nå FN’s 17 verdensmål jf. Bæredygtig global udvikling – FN’s 17 verdensmål i et dansk perspektiv (red. af Steen Hildebrandt, 2016). Samtidig kan deleøkonomier påvirke følelsen af fællesskab, fordi vi helt konkret vil være fælles om flere ting, og det kræver samarbejde at nå frem til den bedste fælles løsning.
Eksempler fra Storbritannien og Tyskland
I Storbritannien har Tingenes Bibliotek-bevægelsen inspireret til grundlæggelsen af en startup virksomhed, Library of Things UK, med omkring ti udlånsafdelinger i og omkring hovedstaden London, se libraryofthings.co.uk. I 2014 gik en gruppe venner og naboer sammen om et tre-måneders projekt for at få besvaret spørgsmålet: Vil folk benytte sig af et udlånsservice for ting og udstyr?
Interessen viste sig at være stor blandt borgerne, og idéen blev videreudviklet i årene efter. Ved hjælp af en crowdfunding-kampagne indsamledes 15.000 britiske pund. Pengene blev brugt til indkøb af to containere til opbevaring og udlån, og til indsamling af 400 forskellige ting og forskelligt relevant udstyr fra en håndmixer til en plæneklipper. Der blev ligeledes lavet en brugerundersøgelse om, hvilke ting der egner sig bedst til fælles udlån.
I 2018 indgik bevægelsen flere forskellige partnerskabsaftaler med kommuner, foreninger og lokale biblioteker. Efterfølgende er idéen spredt til forskellige dele af Storbritannien, og projektet har udviklet deres egen katalogiserings- og inventarsoftware.
I kølvandet på den positive respons blev der rejst yderligere 370.000 britiske pund, som gjorde det muligt at etablere omkring ti Library of Things-udlånsstationer. På deres hjemmeside introducerer de idéen nogenlunde sådan: “Library of Things er en social virksomhed, der hjælper folk med at spare penge og reducere spild ved billigt at udleje nyttige ting som boremaskiner, lydsystemer og symaskiner og ved at hjælpe naboer med at dele praktiske færdigheder”.
I Tyskland blev bib der dinge Bochum etableret som et Tingenes Bibliotek i 2020 – bib-der-dinge-bochum.de – og drives nu gennem et samarbejde med to lokale folkebiblioteker med yderligere støtte fra Ruhr-universitetet. Ligesom i et konventionelt bibliotek findes hylder og reoler, hvorpå ting og redskaber, der kan lånes, er sorteret og udstillet. Derudover findes forskellige tilbud som værksteds- og gør-det-selv-områder, et FABLAB/MakerSpace med 3D-printere og laserskærere samt et MINT-laboratorium, som drives i samarbejde med nærliggende uddannelsesinstitutioner. Endvidere en reparationscafé, hvor lokale frivillige med teknisk snilde kan hjælpe en.
Ifølge grundlægger Najine Ameli er der et klart behov for, at det traditionelle biblioteksvæsen gentænker sig selv og bidrager til at gøre det lettere at låne eller leje sig til ting og redskaber. Det kræver en vis holdningsændring: “Hver samtale tæller, også selv om folk ikke låner. Hovedformålet er, at vi skaber en ny opmærksomhed, giver impulser til refleksion og forhåbentligt skaber en gradvis adfærdsændring i retning hen mod en større bevidsthed omkring udlån, leje og reparation af ting og udstyr”.
Deleri’et i Aarhus
I Danmark findes lignende aktiviteter. Siden december 2021 har Tranbjerg Bibliotek indviet et Deleri, hvor borgere fra lokalområdet opfordres til at dele ting som spil, legetøj, puslespil, stofrester, garnrester, syltetøjsglas mm. Tanken bag Tranbjergs delekoncept er i højere grad ‘one man’s trash, another man’s treasure’, og at kunne give de ting, man ikke længere bruger, nyt liv et andet sted. Bibliotekets personale er ansvarligt for, hvad man kan dele og hvornår. Til fastelavn kan der byttes fastelavnstøj, og i februar måned kan man bytte frø til forspiring.
Bibliotekets nye platform gør det nemt for borgerne at være med til at gøre en lille forskel i fællesskab, når det handler om ressourcespild, genanvendelse og deleøkonomi. Biblioteket kommer til at spille en anden og ny rolle for de mennesker, der gør brug af det. Borgerne føler, at de bidrager med noget og er med til at gøre en forskel. Som en kvinde siger, “det er sådan nogle tiltag i byen, der gør, at man bliver stolt af at bo i byen”.
Tingenes Bibliotek hænger godt sammen med folkebibliotekerne, og praktiske elementer fra det klassiske biblioteksvæsen kan anvendes direkte på etablering, styring og drift af et Tingenes Bibliotek-projekt, hvor hver enkelt ting eller udlånsgenstand tildeles sin helt egen QR-kode, som udover registrering af udlånsstatus har den fordel, at flere detaljer er tilgængelige og kan tilgås og reserveres online.
Fremtiden: En bæredygtig udvikling og et styrket lokalsamfund
Konceptet bag et Tingenes Bibliotek har potentiale til både at bidrage med en fremtidig bæredygtig udvikling og samtidig virke styrkende for fællesskabet blandt borgere i lokalsamfundet. Ved at give adgang til en bred vifte af genstande lige fra værktøjer og apparater til fritidsudstyr og spil, fremmer Tingenes Bibliotek ressourcedeling, minimerer spild og forbrug og tilskynder til interaktion i lokalsamfundet.
■ Ifølge Tænketanken Fremtidens biblioteker viser undersøgelser desuden, at livskvalitet øges ved at engagere sig i frivilligt arbejde, specielt når arbejdet opleves meningsfuldt og er i fællesskab med andre. Konceptet kan kort sagt indtænkes som en naturlig forlængelse af bibliotekets traditionelle rolle om at give adgang til viden og ressourcer.
Tobias C. Hinse, Syddansk Universitetsbibliotek, og Emilie B. Lange, Tranbjerg Bibliotek, Aarhus.
