“Libraries for Young People: Breaking through Boundaries” var overskriften da vi, begge som medlemmer af BØFA’s bestyrelse, deltog i en IFLA forkonference i august i Joensuu, Finland. Her præsenteres de tre mest aktuelle foredrag set i forhold til danske biblioteker og debatten om fremtidens biblioteker for børn og unge.
Under overskriften “Boundaries between childhood, adolescence, adulthood” fortalte Amanda Stenberg om bibliotek Tio-Tretton i Stockholms centrum. Biblioteket henvender sig til de 10-13 årige. Der er simpelthen adgang forbudt for yngre børn og personer over 13 år! En forfris-kende tankegang, der også ses elementer af hos danske børnebiblioteker, dog ikke så konsekvent.
Eksklusivitet gi’r gennemslagskraft
Det helt centrale her, ønsket om at fremme de kreative sider hos børn og unge i aldersgruppen samt frigøre sig fra fordomme om hudfarve og kulturel baggrund, kommer til udtryk i stedets aktiviteter. Biblioteket i Kulturhuset på Sergels Torv har køkken, teater, mange læseområder og et musikstudie tilknyttet. Børnene kan frit bruge alle faciliteter og få hjælp. Hvis de ønsker det. Personalet arbejder netop ud fra en målsætning om at åbne op for dialog blandt børn og unge – uanset hudfarve og baggrund. Noget der også afspejler sig i de seks personalers faglige sammensætning – alle kommer med en baggrund indenfor kreative fag og kun én er uddannet bibliotekar. Da TioTretton åbnede var forventningen, at først og fremmest de mange aktiviteter ville tiltrække de unge, men her tog man fejl. Det er kombinationen af stedets indretning og af personalets tilgang til børnene, der er attraktionen, og som skaber en god stemning og dialog parterne imellem.
TioTretton går ‘all-in’ for alderskonceptet og udelukker dermed nogen. Det skal man ifølge Stenberg ikke være bange for men lade os inspirere af. For der findes jo masser af andre tilbud til de ‘udelukkede’. Og det er, som ethvert bibliotek ved, svært at favne alle. TioTretton har valgt at satse helhjertet på én målgruppe – og det virker!
The geography of YES
En anden oplægsholder, som tog os alle med storm, var Leonee Derr fra City Library of Melbourne, Australia med oplægget “The Geography of Yes”. Hun spurgte: Indretter bibliotekerne sig reelt efter de unge og giver dem et sted, de ønsker at besøge og hænge ud?
Hun har fået en stor pulje penge til at rejse verden rundt og se på biblioteker for børn og unge, og ser på alt fra arkitektur, formidling af materialer, bibliotekets indretning til de services og aktivitetstilbud, der tilbydes unge. Og det er overraskende, hvad der betyder noget.
Ofte støder hun desuden ind i modsætninger, såsom at der er masser af studiepladser og frit internet, men bliver de unge sultne efter at have siddet længe over studierne, må de gå ud af biblioteket for at købe mad og drikke. Unge vil faktisk gerne bruge bibliotekerne og tilbuddene, men finder café-er med internet adgang, hvor de unge er åbenlyst velkomne med både computere, bøger og får lov til at sidde i lang tid over mad og en kop kaffe eller to – lettere at gå til. Og sidst, men ikke mindst viste hendes tur også, at unge sætter stor pris på et fagligt velfunderet personale, som er imødekommende, og som man kan spørge om hvad som helst. De unge ved godt, at bibliotekarerne er fagligt veluddannede og kan hjælpe dem i deres informationssøgning.
Leonee Derrs rundtur bl.a. til USA har på den måde ført til to ‘filosofier’, hun arbejder videre med. Dels filosofien om at de unge skal have et sted at være – et sted kun for dem! Dels dét at de unge brugere først og fremmest ser på indholdet, og på om biblioteket kan tilbyde noget, der passer til deres behov. De er mindre optagede af flotte bygninger.
Det afgørende indput
Et oplæg som virkelig satte tankerne i gang hos mange af os, og Leonee blev bestormet bagefter, da mange ønskede at høre mere om hendes turne. Sammenlignet med danske forhold må vi erkende, at vel er de unge med tiden blevet accepteret som målgruppe nogle steder mere end andre. Vi finder os også ofte selv i dilemmaer som madspørgsmålet, som alle kan forstå er usmart og enormt irriterende. Alle hæftede sig også ved de unges holdning til selve biblioteksbygningen. Det er virkelig godt at høre, at det ikke er udseendet, det kommer an på men derimod indholdet.
Danske biblioteker og kommuner skal nok tænke meget mere over, hvad man putter ind i de flotte huse og på studiepladser, hvor man kan sidde i fred og andre, hvor man sidder sammen. Hyggelige siddepladser, der indbyder til fordybelse i en god bog, musik eller et andet medie samt frit internet. Samt adgang til et imødekommende og fagligt dygtigt personale, som elsker deres arbejde og brænder for at hjælpe de unge med informationssøgning og tips til at gå opdagelse i alle de ting, bibliotekerne nu kan og skal tilbyde i dag.
Popkulturen i fokus
Vi havde også fornøjelsen af norske “Pop-cult – the revenge of the nerd library” med norske Stig Elvis Fuerset fra Buske-rud Centralbibliotek, Drammen. Deres Popcult-bibliotek fra 2007 har valgt at have fokus på al popkultur og vil gerne være noget for alle popkultur-interesserede og nørder.
Det har dog været noget af en sej proces at finde ud af, hvad der virker og ikke gør. Én ting stod hurtigt klart: biblioteket måtte blive bedre til at brande sig selv, da det ikke var tydeligt nok, hvad Pop-cult var. Til det inviterede man tre unge til at lave et logo. Her var der selvfølgelig tale om at fokusere på en særlig aldersgruppe og dermed udelukke andre, men ellers tænker biblioteket ikke for meget på alder. Man vil hellere fokusere på selve indholdet (i form af alle slags materialer) og aktiviteterne i stedet for på, hvilke aldre man henvender sig til.
Biblioteket har haft stor succes med spille-aftener og åbent til kl. 2 om natten. De har bl.a. også haft fokus på vampyrer med vampyraftener og haft en manga-aften.
I forhold til at nå ud og lave pr for bibliotekets aktiviteter arbejder man sammen med ‘nørderne’. Unge, der er hook’ed på særlige pop-emner o.l., er ofte super gode til at formulere og sprede budskabet om aktiviteter for netop dem som gruppe.
►Lektien fra konferencens oplæg og mål om at bryde gennem barriererne i betjeningen til børn og unge er klar: Tænk mere målrettet – alle kan og skal ikke nås på én gang, da brugerne er meget forskellige. Arbejd med helhedstænkning omkring indretning og vejledning. Og inddrag de unge både i udformning af service og rum, og ikke mindst i spredning af kendskabet til bibliotekets aktiviteter og service.
Stemningen var god og forventningsfuld: ikke kun vi, men alle sad tilbage med lyst og glæde til at vende hjem og gå i gang med arbejdet – med nye briller på.
