Siden 1985 udpeger EU årligt en eller flere byer i Europa som bærer af titlen European Capital of Culture. I år gennemfører Letlands hovedstad Riga en række arrangementer i den sammenhæng under mottoet “Force majeure”, mens Umeås tema som årets kulturby er “Det nordlige rum”. Den samiske kultur spiller her tillige en vigtig rolle. De vigtigste satsninger i begge byer gælder imidlertid biblioteker.
Umeå Kommune indvier i efteråret et nyt stadsbibliotek. I Riga åbnes nyt nationalbibliotek i august. Naturligvis har disse investeringer været planlagt med forberedelser gennem adskillige år, men begge disse spektakulære biblioteker relateres til kulturbyåret såvel i ansøgningen som i virksomheden i år 2014. Ingen tvivl om at de to nye biblioteker begge er exceptionelle, og på hver sin måde kommer til at spille en vigtig rolle i fremtiden.
Tidligere kulturbyer i Norden og Baltikum er København i 1996, Stockholm 1998, Helsinki, Bergen og Reykjavik – alle tre i 2000, Stavanger 2008, Vilnius 2009 samt Åbo og Tallinn i 2011. År 2017 har Aarhus erobret titlen (sammen med Paphos på Cypern). Også i Aarhus ses et nyt hovedbibliotek som en klar tilgang – både i forhold til 2017-ansøgningen og som en vigtig attraktion i selve kulturbyåret.
Kulturbyprisen blev oprindeligt skabt i 1983 på initiativ af Melina Mercouri, græsk kunstner og politiker og dengang desuden kulturminister.
Stimulerer både biblioteks- og litteraturudvikling
For bibliotekerne og for deres opdragsgivere og medarbejdere er det naturligvis meget stimulerende, at store investeringer i netop disse institutioner tillægges så stor og betydningsfuld rolle i kulturbysatsninger. Prisen er ikke bare positiv for nationalbiblioteket men også for folkebibliotekerne i Riga. “Som optakt til kulturbyåret har vi oprustet 25 af vore filialbiblioteker, kun fire mangler endnu”, fortæller Dzidra Smita, biblioteksdirektør for Riga Centralbibliotek. Selv hovedbiblioteket udvider sit areal og udvikler mediebestanden. Men satsningerne her gennemføres inden for eksisterende budget og uden ekstra midler i 2014.
I Riga findes forhåbninger og ønsker om at styrke samarbejdet omkring litteratur og læsning. En litteraturfestival for forfattere, forlag og bibliotekarer kan blive et vigtigt fælles projekt for otte lande – de baltiske og de nordiske. Dette projektforslag vil Dzidra Smita, biblioteksdirektøren i Riga, og Janis Oga, direktør for Letlands Litteraturcentrum samt forlæggere, gerne diskutere med interesserede kolleger i de nævnte lande. “Det er og bør være et klar ansvar for bibliotekarer at styrke egen ekspertrolle i relation til litteratur”, mener Smita.
Ikke en dag uden et arrangement eller program, er mottoet for Andris Vilks, direktør for nationalbiblioteket. Vilks kunne f.eks. i april stå for prisoverrækkelsen i en international børnebogskonkurrence om bedste illustration.
Heller ikke Umeå Stadsbibliotek har fået tildelt ekstra midler til virksomheden i kulturbyåret. Det er det ordinære driftsbudget, der gælder. Derimod har Umeås litteraturfestival fået ekstra ressourcer og i foråret gennemført et bemærkelsesværdigt program.
Ingegerd Frankki er ny bibliotekschef i Umeå og efterfulgte for nylig Inger Edebro Sikström på posten. Begge udtrykker stor glæde over kommunens bibliotekssatsning.
Folkebiblioteket har i dets nye placering og sammenhæng – i det mangesidige kulturhus, Väven, store muligheder for at udvikle sig og for at nå nye målgrupper. Det er både Frankki og Sikström helt overbeviste om. Nærmeste naboer bliver bl.a. film, musik, billed og form, digitalt værksted, spontanscene, kunsthal, madværksted, kvindehistorisk museum, hotel og restaurant.
Fyrtårne og pejlemærker ved vandet
Nationalbiblioteket i Riga må som bygning anses for kontroversiel. Ingen – hverken borgere eller besøgende – kan undgå at lægge mærke til den heftige, pyramideformede bygningskrop lige ned til floden Daugava. Interiøret, som endnu kun har kunnet opleves af et lille antal besøgende, vurderes af flere som både imponerende og fascinerende på grund af dets generøse centrale rum og dets højde og lys. Ligesom udsigten over floden og den gamle by berømmes.
Umeå satser tilsvarende på en bygning med pejlemærke-kvalitet. Udsigten over Umeelven og byens centrum er magnifik. Facadens farver, hvid og sort, signalerer Umeå som ‘Birkenes By’. Hovedbiblioteket flytter nogle hundrede meter fra et centralt og ideelt beliggende sted til en ny og fortsat central idealplacering. Alligevel kører stadig en lokal diskussion om netop placeringen, hvilket tiden uden tvivl vil ændre på. Derimod er konceptet, et nyt hovedbibliotek i samarbejde med en række kulturvirksomheder, blevet modtaget af en entydig positiv folkelig opinion. Umeåboerne har store forhåbninger til den nye helhed, Väven.
I Letland og Riga diskuteres selvfølgelig alle de store investeringer. Landets økonomi har været udsat for store prøvelser, men Letland vil som nation markere sin selvstændighed og kobling til det øvrige Vesteuropa. År 2004 blev Letland medlem i EU og NATO, i 2014 gik man fra Lats til Euro. Lats-epoken 1992-2013 mindes og æres i øvrigt i farvevalget i nationalbiblioteket. Vigtige kulturhistoriske bygninger oprustes generelt i hovedstaden og milliardsatsningen i nationalbiblioteket understreger Letland som nation med egne traditioner og stolthed.
År 2015 udlejes nogle etager (mødefaciliteter) i det nye nationalbibliotek et antal måneder til EU, når Letland næste år får formandskabet. Måske netop derfor er det ekstra vigtigt, at denne paradebygning er og bliver af højeste kvalitet. For her skal ikke bare biblioteksbrugere men også Europas stats- og regeringschefer og en stribe af ministre og eksperter mødes næste år. For biblioteket indebærer dette både ekstra indsats i hele lanceringen såvel som i bibliotekets status.
Fakta – Umeå & Hovedbiblioteket
Indbyggere: 120.000
Navn: Väven
Areal: 5.000m2 (hele bygningen 24.000 m2)
Udgift: 80 mio. EURO (hele bygningen)
Arkitekt: Snöhetta Oslo og White arkitekter.
Fakta – Riga & Nationalbiblioteket
Indbyggere: 700.000
Navn: Lysets Slot/The Castle of Light
Areal: 40.000 m2
Udgift: 163 mio. EURO
Arkitekt: Gunnar Birkerts.
Skribenterne:
Maija Berndtson, senest biblioteksdirektør i Helsinki 1987-2013 – Mats Öström, senest kulturchef i Sandviken og Gävle 1986-2011.
