Skrevet af
Camilla Pipaluk Skovgaard
Det er en vigtig folkeoplysende opgave at værne om den demokratiske debat – også den digitale. I marts 2021 inviterede Danmarks Biblioteksforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Frirummet derfor til fem digitale Folkeoplysende Frirumsdebatter med plads til tvivl og dilemmaer.
Polarisering og populisme. Fake news og faktaresistens. En digital parallelverden, hvor vi – særligt i denne tid – sidder bag hver vores skærm, og hvor en hård debattone sætter den demokratiske samtale under pres.
Med folkeoplysningen som fællesnævner har Danmarks Biblioteksforening indledt et samarbejde med Dansk Folkeoplysnings Samråd og Frirummet om fem digitale Folkeoplysende Frirumsdebatter. Der er blevet afholdt én om ugen i hele marts måned om alt fra #Metoo og polariserende medier til idéen om en bæredygtig stat, Danmarks dilemmafyldte forhold til Kina, og hvorvidt vi kan vækste os til velfærd.
Refleksion og initiativ i front
Det er Frirummet – et samarbejde mellem Højskolerne, Efterskolerne og Friskolerne – der har udviklet Frirumsdebatten. En debatform, der vil stå i kontrast til breaking news, hidsige kommentarspor og konfliktunderholdning, hvor nuancer og tvivl kan være svære at få øje på.
I en Frirumsdebat er der tre runder. I frontrunden tegnes konfliktens centrale uenigheder tydeligt op, og tingene sættes på spidsen. Men herefter skal debattørerne i refleksionsrunden forholde sig til modpartens bedste argumenter, løfte sløret for deres egne tvivl og besvare et personligt spørgsmål. I debatten “Puster medierne til polarisering og politisk mistillid” blev forfatter Vincent Hendricks og chefredaktør Tom Jensen for eksempel bedt om at tænke tilbage i tiden og fortælle om deres eget forhold til konflikt.
En Frirumsdebat afsluttes med initiativrunden, hvor publikum bliver opfordret til at deltage og bidrage til nye løsninger sammen med debattørerne. Ved de digitale debatter var der mulighed for at skrive spørgsmål i en Q&A-chat.
Konfliktens dilemma
Frirumsdebatterne kritiserer konflikten – men kun, hvis den står alene. En tydelig konflikt er et vigtigt vilkår for en medrivende og levende debat. Konsensus er ikke målet, og uenighed er ikke forkert. Men hvis de debattører, der fylder i mediebilledet, sidder på magten og sætter dagsordenen ikke er villige til være i tvivl og rykke sig – hvorfor skulle borgerne så?
Det underminerede ikke præst Sørine Gotfredsens autoritet, da hun italesatte tvivlen i debatten mod Camilla Søe, initiativtager til #enblandtos. Gotfredsen sagde, at hun godt kunne blive i tvivl om, hun har overset noget, når hun kritiserer opfattelsen af Metoo som et strukturelt problem. Det betyder ikke, at hun forlod sit standpunkt, men det var undertegnedes oplevelse, at tvivlen var med til at åbne samtalen. For hvis den demokratiske debat handler for meget om at beslutte sig for et standpunkt og holde stædigt fast i det, så glemmer vi nuancerne. Vi glemmer, at vi allesammen altid kan blive klogere.
■ Flere end 30 biblioteker valgte at dele de Folkeoplysende Fri-rumsdebatter på deres hjemmesider. Dermed blev der skabt øget lokal opmærksomhed om både arrangementerne, men også om biblioteket som ramme for den demokratiske debat.
CAMILLA PIPALUK SKOVGAARD, Tænketanken Fremtidens Biblioteker
Citat: "Med de folkeoplysende Frirumsdebatter rammes et behov, vi alle har for at tage del i en debatform, som gør os klogere, og som ikke bare er konfliktunderholdning, sådan som vi ofte oplever det i primetime på TV eller endnu værre på de Sociale Medier, hvor fronterne trækkes meget skarpt op og kun medfører yderligere konflikt og faktaresistens.
Netop derfor tror jeg, at bibliotekerne har taget så godt imod vores nye fælles koncept, og brugt deres mange platforme til at dele debatterne og specielt frirumsformen.
Samtidig har vi sammen med Frirummet og Dansk Folkeoplysnings Samråd valgt at lægge vores nationale kræfter sammen og vise, at folkeoplysningen er det fælles grundlag for folkestyret. Vigtigt at huske på specielt i et år med Kommunalvalg i november. Vi overvejer, hvordan konceptet eventuelt kan bruges i den sammenhæng.”
Michel Steen-Hansen, direktør Danmarks Biblioteksforening
