Tove Ditlevsen 100 år

Skrevet af

13. december, 2017

Det giver næsten sig selv, at Tove Ditlevsen, født i 1917, her i 2017 er valgt som årets klassiker. Et vigtigt og højt elsket forfatterskab, der blev en næsten sensationel læsersucces med udgivelsen af Pigesind, den allerførste bog i 1939… Og så alligevel ikke, for selv om Tove Ditlevsen gennem sit liv modtog flere priser bl.a. Boghandlernes Gyldne Laurbær i 1956, så fik hun dengang hverken Det Danske Akademis Store Pris eller den litterære institutions attråede anerkendelse. Det var en anerkendelse, hun savnede og higede efter, for hun kendte godt sit eget værd.

Ditlevsen blev ofte afvist som en sentimental fortæller om kvinders liv og opvækst, og er derfor f.eks. heller ikke med i Den Litterære Kanons (2004) hoveddel, kun i delen til brug for folkeskolen.
– Men Tove Ditlevsen har sat sig sine kunstneriske spor, og det er derfor, vi elsker hende. Hun træder med sine tekster derud, hvor livet sættes på spil. Hun skåner ingen, allermindst sig selv.
Hun skaber et helt nyt sprog for erfaringer, som hun delte med kvinder i både hendes egen generation og i de efterfølgende. Et sprog, som det efter hendes død, har taget flere generationer at komme på omgangshøjde med. Og derfor finder forfatterskabet til stadighed nye læsere. Tove Ditlevsen er aldrig forsvundet ud i mørket, og interessen har aldrig været større end i dag, fastslog Elisabeth Møller Jensen, forsker og forfatter, i festtalen om årets klassiker på Klassikerdagen tirsdag den 19. september i år.

– Tove Ditlevsen er en rigtig klassiker, hendes værker er i live. Folk læser hende, de diskuterer og synger hende, og de bliver undervist i hende, understregede Johan Rosdahl på vegne af Klassikerkomiteen ved den officielle fejring.

  • Læs den fine introduktion til Tove Ditlevsens forfatterskab, “Kvindestemmen alle kender”, skrevet af forfatter og museumsinspektør RikkeRottensten, her i bladet side 38.
  • Se Det Kgl. Biblioteks virtuelle udstilling med Tove Ditlevsen på kortlink.dk/sch7, hvor forfatterne Lone Hørslev, Olga Ravn og Stine Pilgaard hver især peger på Ditlevsen-tekster med betydning for dem selv.

 

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget