Tove Ditlevsen 100 år

Skrevet af

Hellen Niegaard

13 december, 2017

Det giver næsten sig selv, at Tove Ditlevsen, født i 1917, her i 2017 er valgt som årets klassiker. Et vigtigt og højt elsket forfatterskab, der blev en næsten sensationel læsersucces med udgivelsen af Pigesind, den allerførste bog i 1939… Og så alligevel ikke, for selv om Tove Ditlevsen gennem sit liv modtog flere priser bl.a. Boghandlernes Gyldne Laurbær i 1956, så fik hun dengang hverken Det Danske Akademis Store Pris eller den litterære institutions attråede anerkendelse. Det var en anerkendelse, hun savnede og higede efter, for hun kendte godt sit eget værd.

Ditlevsen blev ofte afvist som en sentimental fortæller om kvinders liv og opvækst, og er derfor f.eks. heller ikke med i Den Litterære Kanons (2004) hoveddel, kun i delen til brug for folkeskolen.
– Men Tove Ditlevsen har sat sig sine kunstneriske spor, og det er derfor, vi elsker hende. Hun træder med sine tekster derud, hvor livet sættes på spil. Hun skåner ingen, allermindst sig selv.
Hun skaber et helt nyt sprog for erfaringer, som hun delte med kvinder i både hendes egen generation og i de efterfølgende. Et sprog, som det efter hendes død, har taget flere generationer at komme på omgangshøjde med. Og derfor finder forfatterskabet til stadighed nye læsere. Tove Ditlevsen er aldrig forsvundet ud i mørket, og interessen har aldrig været større end i dag, fastslog Elisabeth Møller Jensen, forsker og forfatter, i festtalen om årets klassiker på Klassikerdagen tirsdag den 19. september i år.

– Tove Ditlevsen er en rigtig klassiker, hendes værker er i live. Folk læser hende, de diskuterer og synger hende, og de bliver undervist i hende, understregede Johan Rosdahl på vegne af Klassikerkomiteen ved den officielle fejring.

  • Læs den fine introduktion til Tove Ditlevsens forfatterskab, “Kvindestemmen alle kender”, skrevet af forfatter og museumsinspektør RikkeRottensten, her i bladet side 38.
  • Se Det Kgl. Biblioteks virtuelle udstilling med Tove Ditlevsen på kortlink.dk/sch7, hvor forfatterne Lone Hørslev, Olga Ravn og Stine Pilgaard hver især peger på Ditlevsen-tekster med betydning for dem selv.

 

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...