Tværkommunalt udbud af ét folke- og skolebibliotekssystem – er det en god idé?

Skrevet af

19. marts, 2012

Gennem et halvt år har en gruppe på godt 80 kommuner arbejdet sammen med Kommunernes it-fællesskab KOMBIT på at forberede et tværkommunalt udbud på et it-system til skole- og folkebiblioteker.

Formålet med udbuddet er gennem en konkurrenceudsættelse af eksisterende system(er) at tilvejebringe et moderne og tidssvarende bibliotekssystem baseret på en åben platform med anvendelse af anerkendte standarder, som sømløst muliggør integration til andre kommunale systemer (økonomi, debitor og (F)LIS) og øvrige tjenester og services.

Desuden har vi et stærkt ønske om et tidssvarende system, som kan tage højde for den nye infrastruktur, hvor de data, brugerne tilgår, ligger i den nationale databrønd, og som kan tænkes ind i arbejdet hen imod Danskernes Digitale Bibliotek.

Ønsket om fra starten at sammentænke skole- og folkebibliotek understøtter ønsket om at opnå størst mulig kvalitet og omkostningseffektivitet i den enkelte kommune og bygger bl.a. på de erfaringer, som en række kommuner allerede har gjort med at sammenlægge de to bibliotekstypers systemer.

Et nyt bibliotekssystem skal bygges til primært at have fokus på back-office funktionerne og skal understøtte beholdningsregistrering, status for hvert enkelt materiale, accession (indkøb), stregkode- og RFID læsere samt en række andre funktioner, hvilket i sig selv forventes at ville reducere systemets omfang og kompleksitet betydeligt.

KOMBIT og kommunerne i gruppen står over for to væsentlige udfordringer.

Den ene er at få så mange kommuner med i udbuddet som muligt. Der er brug for at understøtte arbejdet med kravspecifikationerne med stærke kompetencer og en solid økonomi.

Den anden udfordring er at få flere kommuner til at gå ind i arbejdet med både folke- og skolebiblioteker. De to bibliotekstyper har meget forskellige ledelsesmæssige og faglige strukturer, som kan vanskeliggøre beslutningsprocesserne.

I den sammenhæng er det væsentligt at understrege, at ønsket om at inddrage begge bibliotekstyper bygger på en grundlæggende respekt for forskelligheden. Der er tale om to forskellige opgaver og to eller flere forskellige brugergrupper. Og netop derfor vil det være en kæmpe fordel, hvis alle kompetencer og fagligheder er repræsenterede i arbejdet med kravspecifikationerne.

På http://kort.bibudbud.dk/ ses de deltagende kommuner; Aarhus er projektleder og i spidsen for projektet står et forretningsudvalg.

 

Annette Brøchner Lindgaard er bibliotekschef, Esbjerg
/på vegne af Forretningsudvalget for Bibudbud.dk

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget