Tværkommunalt udbud af ét folke- og skolebibliotekssystem – er det en god idé?

Skrevet af

19. marts, 2012

Gennem et halvt år har en gruppe på godt 80 kommuner arbejdet sammen med Kommunernes it-fællesskab KOMBIT på at forberede et tværkommunalt udbud på et it-system til skole- og folkebiblioteker.

Formålet med udbuddet er gennem en konkurrenceudsættelse af eksisterende system(er) at tilvejebringe et moderne og tidssvarende bibliotekssystem baseret på en åben platform med anvendelse af anerkendte standarder, som sømløst muliggør integration til andre kommunale systemer (økonomi, debitor og (F)LIS) og øvrige tjenester og services.

Desuden har vi et stærkt ønske om et tidssvarende system, som kan tage højde for den nye infrastruktur, hvor de data, brugerne tilgår, ligger i den nationale databrønd, og som kan tænkes ind i arbejdet hen imod Danskernes Digitale Bibliotek.

Ønsket om fra starten at sammentænke skole- og folkebibliotek understøtter ønsket om at opnå størst mulig kvalitet og omkostningseffektivitet i den enkelte kommune og bygger bl.a. på de erfaringer, som en række kommuner allerede har gjort med at sammenlægge de to bibliotekstypers systemer.

Et nyt bibliotekssystem skal bygges til primært at have fokus på back-office funktionerne og skal understøtte beholdningsregistrering, status for hvert enkelt materiale, accession (indkøb), stregkode- og RFID læsere samt en række andre funktioner, hvilket i sig selv forventes at ville reducere systemets omfang og kompleksitet betydeligt.

KOMBIT og kommunerne i gruppen står over for to væsentlige udfordringer.

Den ene er at få så mange kommuner med i udbuddet som muligt. Der er brug for at understøtte arbejdet med kravspecifikationerne med stærke kompetencer og en solid økonomi.

Den anden udfordring er at få flere kommuner til at gå ind i arbejdet med både folke- og skolebiblioteker. De to bibliotekstyper har meget forskellige ledelsesmæssige og faglige strukturer, som kan vanskeliggøre beslutningsprocesserne.

I den sammenhæng er det væsentligt at understrege, at ønsket om at inddrage begge bibliotekstyper bygger på en grundlæggende respekt for forskelligheden. Der er tale om to forskellige opgaver og to eller flere forskellige brugergrupper. Og netop derfor vil det være en kæmpe fordel, hvis alle kompetencer og fagligheder er repræsenterede i arbejdet med kravspecifikationerne.

På http://kort.bibudbud.dk/ ses de deltagende kommuner; Aarhus er projektleder og i spidsen for projektet står et forretningsudvalg.

 

Annette Brøchner Lindgaard er bibliotekschef, Esbjerg
/på vegne af Forretningsudvalget for Bibudbud.dk

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.