“Folkebibliotek skal være en uavhengig møteplass og arena for offentlig samtale og debatt”. Med denne formålsparagraf fik vi ændret vores opgave. Det var for resten Norsk Bibliotekforening (NBF), som fik ordet uafhængig ind efter høringsfasen var overstået. Det er vi meget glade for, dermed præciseres bibliotekernes rolle som åben og demokratisk debatarena.
Vi sov i timen
Baggrunden for lovens tilføjelse og nyformulering skyldes i virkeligheden, at vi havde sovet i timen. De stadig flere litteraturhuse her i Norge var ved at overtage den rolle, som bibliotekerne burde have haft. Bibliotekets potentiale som debatarena var blevet overset, og andre havde taget bolden lige for næsen af os. Dertil begyndte litteraturhusene at søge om offentlig støtte, og enkelte mindre steder så vi, at bibliotekerne fik mindre, mens litteraturhusene fik mere.
Der florerede også en opfattelse af, at bibliotekerne ikke kunne være neutrale arenaer på samme måde som litteraturhusene. At vi som bibliotekschefer ikke kunne have redaktionel frihed. Men var spørgsmålet ikke, som jeg fremhævede i flere debatter – at fik litteraturhusene fremover offentlig støtte, så ville den situation også gælde for dem. Debatten tog fart 1. nytårsdag 2013 og resulterede i store indslag i radioen mellem den i maj udpegede nationalbibliotekar, Aslak Sira Myhre (dengang leder af Litteraturhuset i Oslo) og mig. Jeg var på det tidspunkt ikke formand for NBF, men bibliotekschef ved Ålesund Bibliotek, i min hjemby. Et år senere trådte så den nye lov i kraft.
Udfordringer og ængstelighed
Mange bibliotekschefer har været temmelig usikre på, hvordan de skulle forholde sig til og tage fat på denne opgave. Bl.a. har en stor bekymring været, hvordan kommunens ledelse, kommuneadministrationen og politikerne, ville se på det.
Der blev sidste år lavet en undersøgelse, som pegede på, at rigtig mange bibliotekschefer, over 70 %, ville spørge deres overordnede til råds/om lov, og var holdningen her negativ, så ville han/hun simpelthen lade være med at gennemføre debatter og møder. Men det var altså sidste år, det virker som om meget har forandret sig siden da.
Efterhånden som bibliotekscheferne har forstået og indset, hvad dette faktisk handler om, og at de har en lov i ryggen, og at den kommer fra statsligt hold, er de blevet mere tough’e.
Problemet i Norge, og måske også ellers i Skandinavien, er, at bibliotekarer gennem tiderne har været lidt vel forsigtige og ængstelige for at træde forkert. Og derfor virkede den opgave nok ekstra farlig og skummel.
Positiv politisk modtagelse
Det har i den senere tid vist sig, at rådmænd (kommunernes administrationschefer) og politikere stiller sig positivt over for loven. Stort set! NBFs og mit hovedargument har hele vejen været dette: Når vi har bøger og litteratur på hylderne osv., som omhandler bestemte politiske syn og holdninger fra yderste højre til yderste venstre, hvorfor skal så ikke de samme tanker, som er nedskrevne, kunne diskuteres og luftes højt? Hvori ligger forskellen? Ingen ordførere eller rådmænd ville have fundet på at lægge sig i bogvalget, og havde han/hun prøvet på det, ville vi jo bare have afvist vedkommende!
Racisme til debat
To større byer i Norge har været gennem denne situation, og begge fik ganske meget medieomtale. I Kristiansand protesterede SIAN (Stopp Islamiseringen av Norge), fordi de ikke fik lov til at bruge biblioteket. De protesterede kraftigt, og sagen kom op i mange medier. Men bibliotekschefen stod fast og brugte sin ret som (møde) redaktør til at sige fra. Det gav masser af brok.
I den rige olieby Stavanger gav det også masser af medieomtale, fordi der skulle der også diskuteres lokalracisme, efter at en gruppe, "Borgervernet Rogaland", havde spredt racistisk materiale i postkasser. Bibliotekschefen, Marit Egaas, inviterede flere aktører til en debat, men flere på venstresiden trak sig, fordi de "ikke ville debattere med racister". Debat blev der nu alligevel, i et stopfyldt hus.
Nogen vil noget med os
Handler det så kun om de store, "farlige" ting? Nej, selvsagt ikke. Norge har omkring 430 kommuner, nogen ganske små med cirka 1.000-2.000 indbyggere. Det handler også om noget andet. Nemlig om at gribe fat i folks hverdag, det er det som engagerer dem. For eksempel jagtret, skolenedlæggelser, nye vejnavne, planlægning af en ny idrætsplads osv. Gør det enkelt! Et lokaldemokrati har brug for mødepladser, og biblioteket opleves som neutralt og ‘ufarligt’.
Jeg tror, vi kan spille en meget stor rolle fremover som en netop neutral udviklingsaktør i lokalsamfundet. I første omgang handler det om at kende sin besøgelsestid og tage imod denne gavepakke, for det er det, den nye lovpassus er! Vi ser nu i denne nye formålsparagraf, at nogen vil noget med bibliotekerne. Med os, og det må vi tage vare på.
Hvad siger brugerne?
Det er kun i de store byer, vi foreløbig har set debatter, men der er også andre små tilløb. Og alle melder om stor publikumstilstrømning og stort engagement. Jeg tror, det er noget i tiden: Vi er trætte af det overfladiske, det hastige, vi vil gå i dybden. Og det behøver ikke bare være debatter, det kan være foredrag om mange andre emner som går i dybden, med efterfølgende spørgerunde og fælles diskussion.
Da Litteraturhuset i Oslo åbnede for nogle år siden, skulle rektor ved Universitetet i Oslo, Inga Bostad, holde et foredrag en lørdag formiddag om "dannelsesbegrebet" (Bostad er filosof). Der var regulær kø rundt om hele Litteraturhus-kvarteret ved Slotsparken! Hvem havde nu troet det? Hvem havde troet, folk ville samles om et smalt emne som "dannelsesbegrebet"? At det skulle trække nogen siger sig selv, men så mange mennesker? Det vækkede noget i os, og vi opdagede, at det dækkede et behov, vi ikke vidste, vi havde.
Og at bibliotekerne, som ikke havde fanget dette behov, havde sovet i timen. Men ja, vore brugere stiller op, når der sker noget.
“Ytringsfrihet bør finne sted”
En af definitionerne på SERVICE er at få noget mere udover det, du i udgangspunktet forventer. Dette her er netop at få mere end forventet. Og vi synes, det er specielt fint, at dette trådte i kraft nu 1.1.2014, samme år som 200-årsjubilæet for vores grundlov, hvor der står at "ytringsfrihet bør finne sted". Vi er vældig glade for denne nye formålsparagraf, nu er det så op til os at tage bolden og for alvor udnytte mulighederne.
Folkebibliotekets demokratirolle udvidet – om loven:
Den vigtigste ændring i 2013-loven er udvidelsen af formålsparagraffen. Andre af lovændringerne handler om øget ansvar til kommunerne, mens Fylkesbiblioteket (svarer til centralbiblioteket) nu defineres i forhold til dets ansvar som regional udviklingsaktør på biblioteksområdet. Se lov og ændringer: http://lovdata.no/dokument/LTI/lov/2013-06-21-95
