Ud i naturen med litteraturen

5. klasser på besøg i Sybergland. Et 72 ha kunstigt skabt, stort rekreativt område ved Kerteminde. Foto: Helle Laursen.

Skrevet af

Dorte Rugtved, Helle Laursen

12 december, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Børns trivsel, empati og læselyst optager både forældre, fagfolk, medier og politikere, mange er bekymrede. Et Kerteminde-projekt fra Sybergland viser måske vejen med sit dobbelte fokus på natur- og litteraturoplevelser.

En tredjedel af danske børn kommer kun ud i naturen én gang om ugen, viser en undersøgelse fra Friluftsrådet (2018). Hvordan skal børn og unge få respekt og kærlighed til naturen, hvis det at være i ude i den er en relativt sjælden oplevelse?

I et samarbejde mellem Kerteminde Bibliotekerne og børnebibliotekar og børnebogsforfatter Helle Laursen har elever fra 5. klasser fra Munkebo Skole og Kerteminde Byskole fået litterære oplevelser i naturen. Nærmere bestemt Sybergland, et smukt naturområde med søer og enge, lige uden for Kerteminde by.

Idégrundlag og målsætning
Naturvidenskab og fakta om naturen er vigtigt i skolen. Men at komme helt tæt på naturen gennem skønlitteraturen kan hjælpe os med at undersøge vores forhold til naturen ved at sætte ord på de følelser og sanselige oplevelser vi får, når vi er ude i den.

Med projektet Ud i naturen med litteraturen kan eleverne få styrket deres emotionelle bånd til naturen og selv skabe rum for refleksion om dens betydning og derigennem få en relation til den.

En relation som kan perspektiveres til den vigtige klima- og bæredygtighedsdagsorden og synliggøre, hvordan naturen har værdi i sig selv og ikke er noget, man bare kan bruge løs af. For hvis vi, børn som voksne, udover konkrete oplevelser også får en følelsesmæssig relation til naturen, passer vi formentlig bedre på den og kan ændre vores syn på den.

Logbøger – inspiration og værktøj
Søvand og mosehuller – en log/aktivitetsbog til hver enkelt elev er blevet udviklet og designet af børnebibliotekar og forfatter Helle Laursen som basis for forløbet.

I den findes en kombination af digte og skønlitterære citater fra danske lyrikere og forfattere, som suppleres med collage-illustrationer, der inspirerer til forskellige aktiviteter. Der er også fortrykte opgaver, som giver eleverne idéer til, hvordan de kan gå på opdagelse i naturen. Hvilke ord kan man sætte på naturens farver? Hvordan beskrives følelsen af at røre ved træets ru bark. Og hvad mon der er i mosekonebryg?

Styrkede undervisningsforløb
Projektet giver nye indgange til det faglige arbejde i dansk og billedkunst. Det kan styrke elevernes sociale relationer og skabe glæde, læselyst og motivation i skolen. Forløbene ude i naturen er en kombination af højtlæsning, dialog, fordybelse og aktiviteter.

Den stedsspecifikke højtlæsning og den efterfølgende dialog er grundlag for videre refleksion, som understøttes af aktiviteterne i logbogen. Der opstår noget helt særligt i det relationelle møde under workshoppen efter besøget i naturen mellem eleverne, lærere, underviser – og lokaliteten – det stedsspecifikke.

Børnenes egne oplevelser
Og var naturen og litteraturen så en oplevelse? Det var det for alle de involverede. Logbogens udformning og kunstneriske udtryk inspirerede både eleverne og lærerne.

Der blev tegnet, digtet og skrevet fantastiske historier i logbøgerne. Nye opskrifter på mosekonebryg så dagens lys, feer hjalp krager, der var ved at drukne og nye og spændende plantenavne er blevet tilføjet til dansk botanik. Blandt andet det meget poetiske “Hvid violinblomst”. Nogle umiddelbare elevoplevelser:

•   At de var glade for ude-skolen.
•   At ”Det er fedt at få en fysisk bog” – at bogen var flot.
•   At de glædede sig til at arbejde videre i den, når de var kommet hjem.
•   At de kendte nogle af tekstbidderne, der blev læst højt, var sjovt.

Lærernes respons

– Eleverne var meget optagede, og jeg har lovet dem, at vi også gør det en anden dag. De fangede lynhurtigt referencen til ‘Vildtheks’ så det var superfint”, fortæller Line, underviser på Munkebo Skole.

Lærerne var nemlig også begejstrede. Logbøgerne gav anledning til at søge ny inspiration til læsning, og de fik nye titler på deres litteraturliste, og de oplevede nye sider af deres elever. En lærer udtrykte stor glæde og overraskelse, da en hel gruppe drenge kunne sidde helt stille ved søen og lytte til højtlæsning og efterfølgende i fællesskab løste opgaver. Fra tre af de involverede lærere og undervisere er meldingen:

•   Aktiviteterne i logbogen udfordrer eleverne til tænke-ud-af-boksen og logbogen vil blive en del af den efterfølgende undervisning, Line.
•   Vi tog logbogen med ud den følgende fredag for at arbejde videre med den sammen, Signe.
•   Vi vil bruge flere af opgaverne som en del af uge-opgaven og logbogen vil indgå i skolehjemsamtalen, Sigrid.

Bibliotekets opgave
Med projektet blev relationen mellem biblioteket og områdets skoler og deres elever styrket. Biblioteket fungerer som det administrative og igangsættende led og som kontakt til skoler/ PLC/undervisere/skolekonsulent – med mulighed for at formidle skønlitteratur før/efter, der relaterer sig til klimaspørgsmål og med bøger, hvor naturen og naturbeskrivelser spiller en særlig rolle – samt book-talks i forbindelse med ture ud i naturen.

Kerteminde Bibliotekerne organiserede og koordinerede work-shops med de lokale skoler sammen med skolekonsulenten, mens Helle Laursen udover at udvikle og designe logbøgerne også faciliterede workshops i Sybergland med de tilmeldte 5. klasser.

■ Projektet kom i stand via en Fondsbevilling fra Edvard Pedersens Biblioteksfond og et samarbejde med Kerteminde Bibliotekerne – og er lige til at gentage andre steder.

Se meget mere om det hellesworkspace.dk

HELLE LAURSEN, børnebibliotekar og børnebogsforfatter, og DORTE RUGTVED, biblioteksleder Kerteminde.

Klimakrisen er konkret, nærværende og højaktuel

LEDER Klimakrisen, den globale opvarmning mv. er almindeligt anerkendt… efterhånden. COP27, klimakonferencen, er netop afsluttet med et magert resultat. En erklæring fra ...

Set fra MIN stol – Vi udvikler boligområder og fællesskaber med kultur

Vi har et højt velfærdsniveau i Gladsaxe Kommune, men vi kan altid blive bedre og arbejder på forskellige måder med styrkelse af kernevelfærden bl.a. ved at medtænke ...