Ud på gulvet: Hvordan skal DB se ud i fremtiden? Tag del i debatten

Skrevet af

3. juni, 2011

Strukturen er sat til debat. Danmarks Biblioteksforening og de fem regionale biblioteksforeningers organisering skal have et eftersyn. Hvad fungerer, og hvad gør ikke? Vær med til at lægge det nye spor, DB skal køre ad. På opfordring af bl.a. fra foreningens repræsentantskab tog DBs forretningsudvalg sammen med regionernes bestyrelser på et møde i april hul på drøftelsen om den fremtidige struktur. På FUs maj-møde blev en køreplan for processen lagt fast.

Megen god energi er gennem år og dag blevet brændt af i landets foreninger på mere eller mindre rigide strukturdiskussioner, men klart er det, at alle organisationer og da ikke mindst en interesse- og lobbyorganisation med 100 års historie som DB, nu og da har behov for et eftersyn. Når strukturen skal diskuteres lige nu hænger det sammen med, at nogle af de regionsforeninger, DB fik som erstatning for de 14 gamle amtsforeninger i forbindelse med kommunalreformen i 2007, efter de regionale bestyrelsers opfattelse ikke fungerer optimalt. Dertil kommer som sagt, at det for alle organisationer altid er sundt at se på, om strukturen understøtter det arbejde, der foretages, og de mål der efterstræbes, bedst muligt? Om nogle aktiviteter muligvis kan koordineres bedre – og lignende.
 
Tre-fire spor, som organisationen kunne udvikle sig ad, blev oplistet på aprilmødet. Det første er en finpudset og opdateret udgave af den eksisterende model, eventuelt med en større centralisering af visse opgaver. Det andet spor går på, at kommunerne er direkte medlemmer og selv vælger repræsentanter til en delegeretforsamling af en art, der så vælger bestyrelsen. Her står hovedforeningen for alle aktiviteter – også lokalt i modsætning til i dag, hvor de regionale foreninger kører autonomt og selv beslutter og gennemfører egne aktiviteter. På tredje spor lægger man sig tæt op ad Kulturregionerne. Og endelig er der så sporet ud i det åbne landskab, spor 4 – endnu ubeskrevet!
 
Maj måned var helliget udformningen af et debatoplæg, og det skal så drøftes ad forskellige kanaler. Sigtet er, at man på årsmødet i Frederikshavn i marts 2012 får en regulær temadebat om sagen og diverse modeller, så man i foråret samme år kan sende
et egentligt forslag til ny struktur til høring, før Repræsentant-skabet i efteråret behandler det. Hvilket vil sige, at man på årsmøde 2013 i København kan beslutte vedtægter og endelig struktur med effekt fra næste kommunalvalgsperiode. Processen kan synes lang, men kan næppe gøres kortere og kan under ingen omstædigheder ændres før næste valg pga. de nuværende vedtægter.
Undervejs skal debatten bredes ud, så den ikke begrænses til DB centralt og regionernes bestyrelser. Tre kanaler er bl.a. aktuelle. En ny blog på db.dk, drøftelser med landets medlemskommuner på den kommende Tur Danmark og debatartikler her i bladet.
 
På bloggen kan man læse mere om fordele og ulemper ved de nu foreslåede spor, ligesom man kan opfriske kendskabet til den struktur Danmarks Biblioteksforening har i dag, som blandt andet forudsætter regionsforeninger for at skabe så bred en politisk repræsentation som muligt i DB centralt.
Der er behov for nytænkning og en debat med højt til loftet. Spændende bliver det. Og skulle det endelige resultat ende med en opgradering af dagens struktur, så har debatten i alle tilfælde sikret, at der også i fremtiden vil være ejerskab omkring organisationen og dens virksomhed hos medlemmerne.
 
DBs stærke placering i det nationale bibliotekslandskab hænger sammen med forudsætningerne for den nuværende struktur. De er alle væsentlige for en landsdækkende interesseorganisation. Det drejer sig om politisk dæk-ning og ejerskab, engagement og tyngde, repræsentativitet geografisk, samarbejde mellem fagfolk og politikere. Skal DB fremover have politisk tyngde og gennemslagskraft, skal disse elementer naturligvis også sikres på et nyt spor.
 
Biblioteksudviklingen og de nye digitale medier kræver fortsat en stærk fortaler og forkæmper for borgernes ret til uhindret adgang til viden og information såvel som til kulturoplevelser.
 
Derfor: Tøv ikke. Vær selv med og fortæl, hvor du mener, at biblioteksforeningen skal styrkes og hvor f.eks. regionsforeningernes muligheder ligger. Gør det på den nye blog på db.dk/struktur fra juni – eller tag spørgsmålet op i biblioteksregionerne eller her i bladet.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget