Ude af sync – eller forud for vores tid. BCF generalforsamling 2017

Skrevet af

28. marts, 2017

Strategisk ledelse, nye medarbejderkompetencer og så handler det om “at skære organisationen og den måde man bruger ressourcerne på, så man frigør midler og tid til alle de nye og attraktive services.” Bibliotekschefforeningens generalforsamling i Vejle den 9. februar tog en frisk omgang om ledelsesniveauets udfordringer i forhold til at få mest muligt ud af de midler, kommunen stiller til rådighed, når bibliotekernes økonomi samtidig reduceres.

Folkeoplysning og Frirum
“- men når forårssolen skinner, bli’r jeg ung”. Mogens Vestergaard, BCF formand siden 2009 og bibliotekschef i Roskilde Kommune, lagde i sin mundtlige beretning ud med at tilslutte sig digteren Benny Andersens sidste to linjer i “Hilsen til forårssolen” skønt der ‘beskæres i bu-skadser og budgetter’. Siden Ruder Konge var Knægt har mange dømt bibliotekerne ude, sagde Vestergaard. Han ville imidlertid i sin sidste beretning som formand hæfte sig ved, at bibliotekerne er unge, de udvikler sig “sådan som de altid har gjort”.

Formanden gav derefter sine fæller og medledere af de danske folkebibliotekerne et gedigent skulderklap:
“Når vi ser på, hvad der de facto sker, så kan vi med stolthed fremhæve, at vi konstant udvikler os, påtager os nye, vigtige opgaver i kommunerne og lokalsamfundene, formulerer nye svar på de behov, samfundet opstiller og – hvad der er vigtigst – formulerer dem på det særlige grundlag, der er bibliotekernes: Folkeoplysning og Frirum. Viden og kultur går hånd i hånd. Evnen til at nyformulere det, vi er sat til at lede og forvalte, er formidabel, og den sker i det tætte samkvem, der er helt særligt for os: Det samarbejdende biblioteksvæsen.”

Den modelløsning får bibliotekerne og deres ledelser i høj grad brug for at fastholde i de år, der kommer, mente formanden. For ikke alt er lige godt.

Historieløst, kortsigtet og skadeligt
Så klart lød skudsmålet om udviklingen i kulturministeriets departement i forhold til bl.a. dets overvejelser om at afvikle engagementet i Dansk BiblioteksCenter. Det vil udfordre det samarbejdende væ-sen, som af formanden blev betegnet som den grundpille, der “har sikret, at enhver borger i dette land har haft adgang til alle offentlige biblioteksressourcer – uanset hvor denne borger har slået sig ned”, hvilket han fandt stærkt bekymrende. “Man kunne endda forstå det, hvis det var en pludselig opstået idé hos en stærkt liberal minister, der ønskede at afvikle alle former for statsligt ejerskab til virksomheder, sådan som man allerede har set med DSB , Postvæsenet osv.”

Der var ingen uld-i-mund i Vestergaards skarpe syn på dén udviklingsmulighed. “Det er meget, meget bekymrende, at den holdning trives i kulturministeriets departement, at man kan rive den søjle ned, som er så bærende i konstruktionen,” lød det inden han udtrykte en anden anledning til bekymring. Nemlig at styrelsen (Slots- og Kulturstyrelsen) trækkes længere og længere over i departementet, og at de strategiske pejlemærker, som styrelsen tidligere har initieret, ser ud til at være gået i glemmebogen og blot erstattes af nogle konferencer, mens tidligere tiders strategiske udspil er borte.

Formanden savnede ikke alene et ny overordnet strategisk udspil som efterfølger på Folkebibliotekerne i Vidensamfundet fra 2010, han efterlyste også i relation til det sidste års debat om eventuel ny og opdateret bibliotekslov en debat om rollefordelingen mellem kommuner og stat.

Digitale udviklinger
Blandt bibliotekernes aktuelle udfordringer er bl.a. e-bogsituationen, men her pegede formanden på EU’s dom fra efter-året 2016 omkring bibliotekernes formidling af e-bøger som glædelig ikke mindst “– anerkendelsen af, at der er et offentligt hensyn at tage – også ud over det kommercielle, som forlagene har fremført i det uendelige – er et stort skridt i den rigtige retning.” Noget et møde umiddelbart inden BCF-generalforsamlingen handlede om. Det var arrangeret af Danmarks Biblioteksforening og med deltagelse af jurist ved Det Kgl. Bibliotek i Aarhus Hanne Johansen og DB-formand Steen B. Andersen (A), medlem af den europæiske biblioteksorganisation EBLIDA’s styrende komité.

På det digitale plan var formanden i sin mundtlige beretning desuden rundt om det fine samarbejde på overbygningsfronten, hvor DDB (Danskernes Digitale Bibliotek), styrelsen, bibliotekerne og centralbibliotekerne betaler helt eller delvis adgang til forskellige vidensdatabaser. Mogens Vestergaard fandt, det er glædeligt, at der også her arbejdes på at sikre fri og lige adgang, selvom der fortsat er områder, hvor ophavsretten sætter grænser, der til tider kan synes uoverstigelige i forhold til bibliotekernes lovbefæstede kerneopgave om at give adgang til viden, kultur og information.

Mogens Vestergaards sidste mundtlige beretning som formand blev mødt af klapsalver og almen opbakning fra salen.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget