I år blev Det Bibliotekspolitiske Topmøde afholdt i coronaens skygge og stort set digitalt. Ikke kun vil corona påvirke formen, men også spille ind på dagens tema, lød det i velkomsten fra Danmarks Biblioteksforenings formand, Steen Bording Andersen (A) – også kulturudvalgsformand i Aarhus Kommune.
Til debat dagen igennem var ikke alene, hvad coronaen har gjort ved bibliotekerne og samfundet, fællesskabet og det enkelte menneske, men også hvordan vi bruger kulturen til at genstarte samfundet – og endvidere hvordan kommunerne generelt bruger bibliotekets enorme potentialer lokalt.
Pejlemærker til biblioteket som samfundets knudepunkt
Kulturminister Joy Mogensen (A) lagde stærkt ud og lancerede tre pejlemærker til folkebibliotekerne. De skal bl.a. gøre bibliotekerne til en “dynamo i den digitale omstilling” og med de nye pejlemærker følger en pose penge på 75 millioner kroner over tre år – midler fra omlagte centrale biblioteksopgaver og -udviklingspuljer.
Joy Mogensen ser bibliotekets kompetencer og iboende kvaliteter som kulturens helt store fælles knudepunkt i (lokal)samfundet og fremhævede herudover bibliotekets indsats i forbindelse med læsning og læ-selyst og tilføjede også, at “Bibliotekerne er vigtige i kampen mod bl.a. fake news og en stigende polarisering i samfundet. De hjælper til at sikre en fri og lige adgang til viden, uanset om du bor i en storby eller et lille lokalsamfund. Det er afgørende i en tid, hvor demokratiet er under pres. Vi får vores nyheder på nettet, og en stor del af vores hverdag foregår digitalt. Det stiller også krav om, at bibliotekerne skal bidrage til at uddanne os alle sammen til at begå sig i det nye landskab. Den digitale dannelse og mange andre former for læring skal dog ikke kun foregå nu, men skal følge den enkelte hele livet – uanset alder.”
Udnyt bibliotekets fulde potentiale, når kulturen genstarter Danmark
Steen Bording Andersen (A) var glad for udspillet fra kulturministeren, som fint flugtede med Topmødets tema og politiske debat om at udnytte bibliotekernes fulde potentiale.
“Vi er glade for, at kulturministeren vil forsætte med at understøtte bibliotekernes udvikling gennem udviklingspuljen på 25. mio. kroner årligt. Det store spørgsmål er, om sådanne puljer flytter de kommuner, der i dag ikke udnytter bibliotekets potentiale. Hvorfor? Er det et udtryk på kommunal mangfoldighed eller kunne der gøres noget for at sikre et mere lige tilbud?
Set i lyset af at kommunerne bruger ca. 2,7 mia. kroner på bibliotekerne årligt, bør man kigge på de statslige rammer og se på at få forpligtet kommunerne ved f.eks. at få pejlemærkernes formulering ind i en fremtidig lov. Det er glædeligt, at ministeren og DB er enige om, hvor det moderne folkebibliotek skal bevæge sig hen, og at det også flugter med KL’s nye debatoplæg til kommunerne Udnyt folkebibliotekernes potentiale”, pointerede Steen Bording Andersen under debatten.
På scenen var ud over netop KL’s formand for Kultur-, Erhverv- og Planudvalg og borgmester i Rebild Kommune, Leon Sebbelin (B), også Mads Duedahl (V), rådmand, og Nuuradiin S. Hussien (A), viceborgmester, begge Aalborg Kommune, mens Tine Vinther Clausen, fritids- og kulturudvalgsformand i Lolland Kommune og kulturministeren var med på skærmen.
Bredde, mål og lokale prioriteringer
“KL-udvalget har gjort sig umage med, at kulturen ikke skulle blive et vedhæng til Erhverv og Plan. Allerede i 2018 var jeg på rundtur med daværende kultur- minister Mette Bock (B) for at kigge på biblioteker herunder at tale med både brugere og ikke-brugere”, fortalte Leon Sebbelin. “Det affødte et 2019-papir med bibliotekspolitiske synspunkter, som nogen har været glade for og andre mere skeptiske. Det er fulgt op med debatoplægget fra 2021 til landets borgmestre med denne debats overskrift, – en god timing nu, hvor vi forhåbentlig står over for gen-åbning af kulturen her i april.” “Potentialet handler om et bibliotek, der understøtter trivsel, læselyst og dannelse, der skaber digitale medborgere og giver sammenhængskraft og fællesskab lokalt. Der er masser af samarbejdsmuligheder mellem biblioteker og f.eks. dagtilbud, skoler, ældre-, social- og sundhedsforvaltning, ungdomsuddannelse, byplanlægning og planstrategier. Den bredde mener vi i KL, at et biblioteksvæsen i Danmark bør have, men alle skal ikke kunne alt”, understregede Leon Sebbelin. Han oplyste i øvrigt, at KL er meget optaget af kulturens værdi og gerne så mere data, mere viden på området i stil med Idrættens Analyseinstitut.
Bibliotekets urkraft og værdi
Budskabet fra KL var, at lokale behov skal sætte retning for det lokale bibliotek, og det skal man drøfte politisk ude i landets kommunalbestyrelser og på tværs i de forskellige fagudvalg – også efter kommunalvalget. Det var ingen af debattens øvrige deltagere uenige i, og debatten kom derfor mere til at handle om, hvordan man gør lokalt, og hvad der giver mening, når vi taler kultur.
Joy Mogensen så ingen modsætning i KL-oplægget i forhold til de nye pejlemærker. “Når KL så introducerer spørgsmålet om, hvordan vi måler kulturens værdi og taler om, hvad man får ud af investeringer her, er jeg lidt skeptisk. Begynder man at spænde kulturen for en bestemt vogn, får man ikke fat i kulturens urkraft. Man opsøger og engagerer sig som menneske netop i kultur langt ud over, hvad der rationelt giver mening, og fordi man ikke kan lade være. Og det at investere i mennesker, er jeg helt sikker på, betaler sig.”
“Jeg kan sagtens se Aalborg biblioteksvæsen i oplægget”, sagde Mads Duedahl (V), rådmand i Aalborg, og takkede KL for at tage debatten og hive den op på byrådsniveau. Mange kulturpolitikere kan nok genkende, at debatten kan strande i kulturudvalget og ikke tages op i budgetforhandlingerne, der hvor vi rigtig gerne vil have dem.
På spørgsmålet om, hvad kulturen og biblioteket i virkeligheden giver, så er det jo dannelse. Vi taler virkelig om alt det, der skal bringe mennesker videre i livet og os alle sammen fremad som samfund. Og der er temaer, der kan bredes endnu mere ud. Jeg er jo sundheds- og kulturrådmand, og vi har bl.a. lavet et forsøg, Kulturvitaminer, der handler om, hvordan kulturen er med til at give sundere levevaner og fællesskaber, hive folk ud af depression og stress – noget af det, vi har brug for oven på en pandemi.
Her har kulturen sin helt egen kraft, og jeg er enig med ministeren i, at hverken biblioteket eller kulturlivet skal være et instrument for sundhed, men det er ikke et enten eller, det er et både og for biblioteket har noget særligt iboende, og det skal vi huske at fortælle om, for ellers får vi aldrig flere ressourcer.”
Det er vigtigt for borgernes skyld, at have fokus på alt det bibliotekerne kan – både kerneværdierne og alt det, der skaber hele mennesker og sammenhængskraft i samfundet. Der skal fokus på det holistiske perspektiv”, understregede rådmanden.
“Oplægget er en gave. Det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi får lov til at tale om bibliotekernes rolle i vores samfund i byrådet”, pointerede Nuuradiin S. Hussein (A), viceborg-mester i Aalborg Kommune. “Vi ved, at bibliotekerne har en enorm vigtig rolle i samfundet generelt, men også lokalt. Vi har brug for, at biblioteket bliver ved med at være et sted, hvor vi kan få nogle kompetencer, og vi selv kan udvikle os. Det er også utrolig vigtigt, at vi taler bibliotekerne ind i sammenhængskraften – i by og land, og at vi taler biblioteket ind i forhold til de opgaver, vi har i boligsociale områder.” Viceborgmesteren fandt KL oplæg-get kærkomment i forhold til at få aktiveret hele byrådet i diskussionen.
Og nu til kulturen
”Vi har lige haft debatten i udvalget og tager den i Børne- og skoleudvalget, som det også handler om. Og vi gør meget ud af at gøre det praksisnært. Vi har ikke læserobotter, men vi har en læsehund, og for mange børn, der har svært ved at læse og læse op i klassen, kan det være sjovt og godt at læse op for en hund. Med vores dannelsesrygsæk tilbydes alle børn fra de mindste i dagplejen og til udskolingen at komme ud og opleve det lokale kulturliv. Vi prioriterer helst ikke – vi vælger til”, fortalte Tine Vinther Clausen (V), Lolland Kommune. Hun så gerne, at kulturen blev lige så naturligt et indslag i nyhederne som sporten, hvor “Og nu kommer sporten” er et fast og tilbagevendede indslag. Hvorfor er det ikke sådan?
■ DB-formanden havde en appel til debatten lokalt og til KL og kulturministeren. “Samtidig med udvidelsen af bibliotekernes opgaveområde, oplever vi, at der mange steder skæres ned – på mandskab, der bliver færre institutioner og faktisk også færre materialer. Vi har brug for debatten og for at man siger ja, det her tør vi investere i”, opfordrede Steen Bording Andersen, som af samme årsag også gerne så nye og opdaterede lovgivningsrammer.
