Den offentlige samtale er under pres. Nyt lys på vores debatkultur, deltagelse og digital ulighed på Demokratidagen. Hvor og hvordan kan biblioteket bidrage?
Demokratidagen på Dokk1 30. marts i år satte bibliotekernes rolle i demokratiet til debat. Vores intention med dagen var at skabe et fælles sprog for bibliotekernes rolle i demokratiet. Særligt tre temaer presser sig på: Den offentlige samtale og debatkulturen skal styrkes. Der skal sættes fokus på den digitale ulighed. Og så skal muligheden for at deltage i demokratiet gentænkes, for hvordan sikrer vi ellers et reelt og bæredygtigt samfund.
Nye debatformer
Demokrati, demokrati, demokrati er der så mange, der taler om, særligt politikere… Biblioteket er DEMOKRATI, og som led i folkeoplysningsopgaven kan man sige, at en af dets kerneopgaver er at skabe uenighedskompetencer. Vi kender i dag mest det aspekt i sammenhæng med foredrags- og debataftener. Det kræver imidlertid konstant udvikling af nye debatformater og deltagerformer.
Vi skal gøre det relevant for det enkelte menneske at deltage, både fysisk og digitalt. Vi skal bruge andre ord end ‘politisk debat’, ‘demokratisk samtale’ eller hvad man plejer at gøre. Og bibliotekerne skal være bevidste om, at det har politisk opmærksomhed. Biblioteket skal fortsat være rammen om den demokratiske samtale lokalt og være den troværdige partner i den, men formerne skal udvikles. Hvilket er mere og mere vigtigt i en stadig mere polariseret debat.
Folkestyrets lokale forum
FOLKEbiblioteket er en væsentlig del i det danske FOLKEstyre. Det var mit fokus på Demokratidagen den 30. marts på Dokk1 i Aarhus arrangeret sammen med Aarhus Kommunes Biblioteker.
Dagens særlige fokus var af afledt af den aktuelle, offentlige samtale på de sociale medier.
Særligt arbejdede vi med tre tematiske spor:
• Den offentlige samtale og debat – hvordan kan biblioteker arbejde med aktiviteter, der styrker samtale- og debatkulturen og giver flere mulighed for at deltage i den offentlige samtale?
• Digital dannelse – hvordan kan biblioteker bygge bro og arbejde for, at demokratiet styrkes gennem øget teknologi-forståelse, digital dannelse og dialog?
• Demokratisk deltagelse – hvordan kan biblioteker bidrage til at styrke den demokratiske selvtillid og virkelyst, og højne deltagelsen hos de borgere, som er underrepræsenterede?
Kig til fremtiden
Her rettede vi et blik mod fremtiden for at blive klogere på, hvordan bibliotekerne fortsat kan understøtte udvikling af demokrati. Som en indledning spurgte vi allestedsnærværende ChatGPT, men syntes, at samtalen mellem mennesker kan noget mere, så vi udfordrede svaret.
Vi spurgte ChatGPT: “Hvorfor er digital dannelse vigtig for demokratiet? Svar kort”. Og ChatGPT svarede: “Digital dannelse er vigtig for demokratiet, fordi det hjælper borgerne med at udvikle de kritiske tænkningsevner, som er nødvendige for at navigere i den digitale verden og vurdere informationskilder korrekt. I dagens samfund er der en overflod af information, og det er vigtigt at kunne skelne mellem sande og falske oplysninger, hvilket er afgørende for at træffe informerede valg og deltage aktivt i demokratiske processer.”
Det er naturligvis ikke et udtømmende svar, for demokrati kræver f.eks. også samtale mellem mennesker, som Katrine Pedersen, ekspert i digital kultur og forfatter til De Digitalt Udsatte understregede med citatet: ”Google er verdens største kultur-demokrati, bare uden kultur og demokrati.”
Det digtale samfunds udfordringer
Det er jo netop det, der er på spil.
Digitaliseringen er faktisk det største dannelsesprojekt siden oplysningstiden, som jeg før har udtrykt det. Digitaliseringen er bare ikke noget i sig selv, men er afhængig af, hvad vi mennesker bruger teknologien til. Vi skal ikke være maskinstormere, men insistere på, at vi konstant arbejder med digital dannelse – eller måske skal vi bare kalde det dannelse, forstået som ”det at udstyre det enkelte menneske med evnen til at kunne deltage”.
Netop dét var den hovedkonklusion, jeg selv tog med mig fra Demokratidagen. Dét at demokrati ikke bare er at stemme til valgene, det er en livsform, som historiker og teolog Hal Koch udtrykte det.
Det kræver, at alle vi, der dedikerer os til demokratiet, konstant arbejder med og for, at alle kan deltage. Her spiller bibliotekerne en særlig rolle. Og det vil være en væsentlig indsats for Danmarks Biblioteksforening i de kommende år.
MICHEL STEEN-HANSEN, direktør, Danmarks Biblioteksforening
