Uforståeligt og uforskammet. Læserbrev.

Skrevet af

14. oktober, 2016

Gad nok vide efter hvilke kriterier, DBC afgør, om en bog skal forsynes med en lektørudtalelse – eller vrages.

I november sidste år udsendte jeg bogen “Alle de skjalde – litteraturen i Sønderjylland og Sønderjylland i litteraturen” på 670 sider. Den rummer en gennemgang af skønlitteraturen i og vedrørende Sønderjylland fra runeindskrifterne til i dag.

Bogen fik meget fine anmeldelser i en række aviser og blade. Bl.a. kaldte Jyllandsposten den en “fremragende sønderjyske litteraturhistorie, … et pionerværk, der for første gang leverer et kvalificeret og samlet overblik over litteraturen i Nordslesvig på dansk og tysk”, mens “Grænsen” kaldte det “et gennemsolidt og velkomment værk. Der er så godt, at der var én, der ville skrive det.”

Derimod resolverede Bibliotekscentralen, at der ikke skulle udarbejdes en lektørudtalelse. Altså, at man ikke fandt værket interessant for landets biblioteker. “Vi kan desværre ikke tilbyde at lave lektørudtalelse på en bog, der er så gammel”, skrev DBC efter en rykker fra forlaget et halvt år efter udgivelsen.

Lektørudtalelsen skulle selvfølgelig være kommet umiddelbart efter bogens fremkomst. Men bedre sent end aldrig.

En bog, der får anmeldelser som de nævnte, kan vel næppe være uden interesse for folkebiblioteker og studiebogsamlinger.

Men det mener altså DBC.

Jeg har svært ved at karakterisere en sådan arrogance som andet end uforståelig og uforskammet. Ikke   alene over for mig og mit forlag, men også over for de forfattere, der er omtalt i værket – og ikke mindst over for brugerne af landets biblioteker.

Modtaget 14 september 2016

 

Fakta om lektørudtalelser
DBC registrerer årligt omkring 17.000 trykte bøger til Dansk bogfortegnelse. (…) DBC tager stilling til, om bogen har bred relevans i folke- og skolebiblioteker og dermed skal bibliotekskatalogiseres, dvs. have en mere fyldig registrering med emneord, noter og andre oplysninger, som er nyttige i bibliotekerne.

Ca. 9.000 trykte bøger udvælges årligt til at blive bibliotekskatalogiseret. Det sker ud fra de samme overordnede principper om kvalitet, alsidighed og aktualitet, som bibliotekerne indkøber bøger efter, og ud fra mere specifikke kriterier, som vi løbende er i dialog med bibliotekerne om.

Cirka halvdelen af de bøger, der skal bibliotekskatalogiseres, bliver valgt ud til at få en lektørudtalelse. Det vil sige omkring 4.200 bøger om året. Vi vælger de bøger, hvor vi vurderer, at en lektørudtalelse vil være et godt supplement til bibliotekskatalogiseringen for bibliotekarer, der køber bøger ind til biblioteket og formidler dem til brugerne.

Kilde: #dbc · Nr. 4 · Oktober 2015

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget