At uro flere steder kan forpeste dagligdagen for brugere og medarbejdere i biblioteket viser to nye undersøgelser fra henholdsvis Bibliotekarforbundet og Slots- og Kulturstyrelsen.
Det er der flere grunde til, og ikke alene fordi et bibliotek med åben adgang uden betjening i dagens ydertimer kan være lokkende for unge uromagere. Andre forhold spiller også ind og de handler om hjemløse uden et sted at være og psykisk syge med uforløste kontaktbehov o.l.
“Vagtværn og folkebiblioteker harmonerer dårligt”, lød det i en artikel i Berlingske den 5. februar i år. “I takt med at bibliotekerne har fået længere og ubemandet åbningstid, er der kommet mere uro og ballade på biblioteket, viser en ny undersøgelse fra Slots- og Kulturstyrelsen”, skrev journalist Jens Beck Nielsen. Han omtalte bl.a., hvordan Christianshavns Bibliotek i København efter en periode med lukning af de selvbetjente aftentimer kan åbne igen, men nu med ‘runderinger af Rådhusvagten’, en situation også andre københavnske biblioteker har oplevet.
Bladet har bedt Kent Skov Andreasen og Kirsten Boelt, chefer for bibliotekerne i Aalborg og Odense, fortælle om situationen hos dem. Og om hvad de gør for at modvirke sådanne tendenser.
Oplever I mere uro end tidligere og hænger det sammen med de selvbetjente timer?
Kent Skov Andreasen, biblioteks- og borgerservicechef i Odense: “Vi har et ny-åbnet hovedbibliotek i den centrale bydel i forbindelse med banegårdskomplekset. Derfor har vi været bekendt med uroproblemer over tid. I forbindelse med en renovering og genåbning har vi ikke oplevet problemer endnu. Vi ser det ikke som et fænomen, der er forbundet med ubemandede timer.
Vi har to mindre lokalbiblioteker, hvor vi har delvis selvbetjening. I det ene har der været tale om en enkelt psykisk syg person, der har været truende og en mistanke om ‘varmestue’ for en hjemløs. Men intet hærværk på nogen af stederne. I sagen om den psykisk syge kvinde blev myndighederne kontaktet, og vi lukkede ned en enkelt weekend, så der ikke skulle ske noget. I Odense er det over tid særligt hovedbiblioteket, hvor vi – dog ikke konstant – har oplevet perioder med grupper af få unge med støjende adfærd afledt af hovedbibliotekets placering midt i byen sammen den centrale banegård og bus-terminal tæt på.”
Kirsten Boelt, bibliotekschef i Aalborg: “I Aalborg har vi ikke oplevet nogen særlig stigning i uro-/konfliktniveauet. På trods af at alle vores biblioteker, inkl. hovedbiblioteket, er selvbetjente i en del af åb-ningstiden. Vi har dog for at modvirke eventuel uro justeret indretningen på enkelte af vores selvbetjente biblioteker således, at der er godt udsyn i forhold til vores videoovervågning og sådan, at der ikke er ikke nogen ‘skjulte steder’ i de selvbetjente biblioteksrum. Desuden har vi løbende lavet mindre justeringer af åb-ningstiden for på den måde at minimere uhensigtsmæssig brug af biblioteksrummene.”
Hvem skaber især uro i Odense?
“Grupper eller enkeltpersoner. De er dels blevet bortvist og/eller har fået karantæne, hvis de ikke efterkom personalets anvisninger. I grovere tilfælde er en fælles centervagt tilkaldt. Det er dog blevet aftagende over tid. Vi oplever p.t. færre uroproblemer, end vi tidligere har gjort.
I et enkelt lokalbibliotek har det været nødvendigt med en langvarig, sammenhængende indsats, hvor også det lokale politi har været kontaktet ad hoc. Igen har der været tale om urolig, støjende eller truende adfærd. Ikke hærværk i større omfang.
I et andet lokalbibliotek, der drives sammen med en folkeskole med en special-indsats for elever med borderline adfærd, har vi dog i flere tilfælde oplevet akutte tilfælde af ‘intent’ hærværk, når et barn er gået amok i biblioteket. Men det er vist meget atypisk – og har mere med det lokale skolematch at gøre end det, man normalt opfatter som problemer fra det omgivende lokalmiljø”, fortæller Kent Skov Andreasen.
En vigtig pointe er ifølge Odenses chef, at man ikke alene men i mindre omfang også af denne grund lokalt ikke arbejder med fuldstændig selvbetjente biblioteker. Odense har som nævnt to lokalbiblioteker, som er ubetjente i en del af tiden og i weekends. Derudover arbejdes der i hovedbiblioteket med såkaldt ‘Gule åb-ningstimer’, som man også vil introducere til de store lokalbiblioteker. “Det vil sige, at ydertimerne er bemandet med et mindre hold oplærte studentermedhjælpere, der varetager hjælp og opsyn (ikke betjening) med stor succes. Et helt ubemandet bibliotek er sjældent en rar oplevelse. Men man kan komme rigtig langt også i forebyggelse for en billig penge. Det undrer mig, at ikke flere biblioteker opererer med den model, der både er tryghedsskabende og billig”, slutter han.
Hvordan med Aalborg?
I Aalborg har man i forhold til unge ballademagere opbygget et nært samarbejde med SSP, opsøgende indsatser og fritids- og ungdomsklubber. “Både politi og socialarbejdere gør meget ud af at være synlige især på hovedbiblioteket. Vi oplever dog en stigning af hændelser relateret til psykisk syge og hjemløse, herunder især østeuropæiske hjemløse. Denne stigning er proportional med den generelle stigning af antal udsatte og hjemløse borgere.
De hændelser, vi oplever, har særlig tilknytning til biblioteker med mange udsatte borgere i nærmiljøet. I midtbyen, hvor hovedbiblioteket ligger, er der en stor koncentration af udsatte borgere.”
Kirsten Boelt forklarer uddybende: “Et par af vores bybiblioteker ligger i belastede boligområder, og et bibliotek har en stor varmestue lige i nærheden. Vi har dog også her stort gavn af vores tætte samarbejde med gadesygeplejerske, bo-støttemedarbejdere, opsøgende demenssygeplejersker, gademedarbejdere, Udsatterådet, varmestuer, opholdssteder og ikke mindst politiet.
Et velfungerende og åbent kommunalt og tværgående samarbejde er for os nøglen til, at problemerne som hovedregel kan håndteres hurtigt og af relevante faggrupper. For os som bibliotek og i forhold til vores samarbejdspartnere har det været vigtigt, at jeg som ledelsesmæssig ansvarlig samt vores koordinator for biblioteksbetjentene er faste og gennemgående kontaktpersoner, som håndterer sagerne på alle vores biblioteker.
Vi følger løbende, hvad der sker på de ubetjente biblioteker. Der er overvågning, og personalet har en god finger på pulsen. Vi har på Grønlands Torv, som ligger i et uroligt hjørne af kommunen, en gruppe unge mennesker, der hygger sig lige lovlig meget på biblioteket. Her har vi en aftale med beredskabscentret, der runderer på biblioteket, og et godt samarbejde med andre institutioner i området.”
Hvad er jeres råd til biblioteker, der rammes af uro?
“Reager konsekvent og ha’ en fast procedure for, hvornår der skal gribes ind. Lav interne retningslinjer for at kolleger hjælper kolleger i akutte situationer”, fremhæver Kent Skov Andreasen. Det er Kirsten Boelt ikke uenig i, og hun peger samtidig på et andet vigtigt aspekt – kontakten til de potentielle unge uromagere: “Vi planlægger at lave aktiviteter for de unge, meget aktive mennesker, at gå mere i aktiv dialog med gruppen og fortsætte det gode samarbejde med SSP, politi, fritidscenter mm.”
■ Håndfaste og helt konkrete initiativer til at modvirke og løse op for uhensigtsmæssig uro. Men naturligvis langt fra alene en løsning på de særlige problemer, der opstår på grund af et stigende antal hjemløse samt psykisk syge. Her handler det i virkeligheden om en utilstrækkelig social indsats og kalder på samarbejde og helhedstænkning hos både myndigheder og på tværs i kommunen – og i sidste ende om den førte socialpolitik.
