Allerede ved sin tiltrædelse som præsident havde Barack Obama på sit program et langt bedre indsyn for offentligheden i, hvad der på regeringsplan og i regeringens ministerier, organer og udvalg foregik af forhandlinger, undersøgelser og diskussioner som et led i den politiske beslutningsproces. Der skulle dog gå næsten otte år før den ønskede reform af the Freedom of Information Act (FOIA) og en i denne forbindelse styrkelse af U.S. Office of Government Information Services blev accepteret af kongressens to partier og underskrevet. Dermed er en af Obamas mærkesager omsider blevet realiseret.
Den nys vedtagne reform er, hvad den amerikanske biblioteksforening, ALA, i mange år har slået til lyd for. Den nye lov er da også af ALA blevet modtaget med begejstring. “Den indebærer et win-win for offentligheden og biblioteksverdenen”, siger ALA-præsident Julie Todaro i en pressemeddelelse. Ikke blot fordi den giver offentligheden langt videre adgang til protokoller, udvalgsreferater og politiske overvejelser og dermed stikker en kæp i hjulet for de kræfter, der hylder hemmelighedskræmmeri og lukkethed frem for transparens i beslutningsprocessen. “Bibliotekerne er det første sted, borgerne går til, når de ønsker adgang til et sådant materiale, og med den nye lov i hånden får bibliotekerne langt bedre mulighed for at tilgængeliggøre, hvad der på regeringsplan foregår og dermed støtte borgernes basale ret til viden”.
Enkelte begrænsninger er der dog. F.eks. omkring referater af interne drøftelser, der betragtes som så konfidentielle, at de kan fritages for indsyn de første 25 år.
