Vær mere ambitiøse om biblioteket

Skrevet af

13. juni, 2019

Mette Bock, afgående kulturminister fra Liberal Alliance medbragte i øvrigt 5.6 mio. kroner ‘af fællesskabets penge’ til at styrke børns læselyst, da hun sammen med Leon Sebbelin, formand for KL's Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, diskuterede folkebiblioteker og den aktuelle bibliotekssituation – og satte punktum for lovdebatten for nu.

Ingen tvivl om at afgående kulturminister Mette Bocks holdning til folkebiblioteket er positiv. Det blev igen slået fast på Topmødet i Esbjerg. Selv om der ikke med Bock på posten som kirke- og kulturminister gennem de sidste godt 2,5 år hverken kom ekstra midler til sektoren – snarere tværtimod pga. regeringens 2%-omprioriteringsbidrag – eller den efterlyste opdatering af biblioteksloven fra 2000, har ministeren utvetydigt udtrykt sin tiltro til folkebiblioteket og har samtidig haft øje for de aktuelle udfordringer.

Allerede i juli 2017 meldte Bock således ud i dagspressen, at hun ønskede en analyse og et servicetjek af loven i 2018, fordi “digitaliseringen og ændrede brugervaner udfordrer vores traditionelle måde at tænke biblioteker på.” Den proces fik hun sat punktum for i Esbjerg, men åbnede samtidig for nye visioner.

Eftersyn og lovdebat
Der kom aldrig et egentligt professionelt serviceeftersyn, men ministerens 2017-melding satte ekstra skub i offentlighedens debat om bibliotekets rolle i dag og tilsvarende i både biblioteksorganisationerne og i KL.

Konkret omfattede servicetjekket fire besøg i 2018 forskellige steder i landet sammen med KL til møder med brugere og ikke-brugere om deres syn på biblioteket. De blev suppleret med en facebook-debat under ministeriet “Ordet er frit – biblioteket er dit” samt debatter på topmøde og bibliotekschefmøde i 2018.

En ny lov har ikke mindst Danmarks Biblioteksforening længe peget på. Som DB-formand Steen Bording Andersen (A) ser det, fordi 2000-loven er forberedt i 1990’erne og derfor ikke afspejler det moderne bibliotek. Det gælder fysiske og digitale formidlingsopgaver, understøttelse af læse- og it-kompetencer, demokratifokus og nye serviceopgaver som borgerservice. Ej heller borgernes voksende brug af lokalsamfundets fysiske biblioteksrum til at læse, lære, opleve, fordybe sig, mødes og udveksle. Der er også store forskelle i biblioteksservicen herunder bibliotekarrådgivningen til landets borgere. “- der er fordele og ulemper ved det kommunale selvstyre,” medgav ministeren. Mens Mette Bock mente, at spørger kommunerne som ejere af biblioteket om ny lov, så vil en regering sige ja, så fortalte Leon Sebbelin, at KL ikke ser noget her-og-nu behov for ny lov.

Guldklump – ikke stedbarn
”Vi er ikke gode nok til at prioritere kultur, der er for lidt fokus, og vi får ikke talt tingene ind i den større sammenhæng“, mente rådmand i Odense Jane Jegind (V), også politisk næstformand i DB, om kommunerne og KL. Hun efterlyste, at f.eks. folketingspolitikere, skolepolitikere og børnepolitikere taler sammen og også husker at tale om bibliotekers vigtighed. “Det er nøjagtig derfor, vi har et tema på KL’s Kulturkonference om biblioteket. Det er en guldklump”, tilsluttede Leon Sebbelin sig og løftede sløret for KL’s dugfriske KL om fremtidens Biblioteker lanceret efterfølgende på maj-mødet, se side 5 og 16.

Ny fælles vision
Mette Bock opfordrede som afgående kulturminister varmt både regering, kommuner, organisationer og biblioteker til at lade sig inspirere af arbejdet og prøve at skabe en fælles vision om biblioteker og danskernes læselyst “- det ville være en fantastisk drivkraft. Og man skal alliere sig på tværs af de lag, man har politisk. Diskussionen og samtalen flytter noget, den holder ikke op og er fuldstændig nødvendig.”

 

 

 

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...