Skrevet af
Hellen Niegaard
KLIP: Tale ved Danmarks Biblioteksforenings formand Paw Østergaard Jensen (A) på Bibliotekspolitisk Topmøde 2023.
Jeg vil forsøge at tage jer med ombord i mit arbejde som formand og i mine og forretningsudvalgets løbende overvejelser. Velkommen til topmødet!
Der har været en række debatter her i begyndelsen af året, hvor vi i Danmarks Biblioteksforening har været synlige. Ikke mindst værdidebatter, indledte Paw Østergaard Jensen (A) sin tale.
– Jeg er blevet hyppigt kontaktet af medierne – og det er godt, for DB vil og skal spille ind. Det kan på den anden side være ganske svært ikke at blive misforstået eller komme til at træde nogen over tæerne, når man sådan skal finde medianen og dér, hvor vi kan komme videre i fællesskab. Altså både biblioteks-Danmark, DB, forretningsudvalget, medlemmerne og jer.
Som eksempel fortalte formanden om det fokus, der i årets løb har været på aktivisme og ordet aktivisme.
– Jeg synes selv, aktivisme er et dejlig positivt ord. Et ord, der er progressivt i den bedste betydning. Og jeg synes godt, at biblioteket må være aktivistisk, men hvad betyder det, når jeg siger sådan? At bibliotekerne gerne må lave kampagner, der øger stemmedeltagelse ved valgene, gerne må oplyse om naturen og biodiversitet, åbne biblioteket for byens foreninger, være fremme i skoene på at gennemføre verdensmål, lave foredrag om kønsdiversitet osv. osv. Men nogen hører mig sige – at vi skal tage stilling til projekter på byens bibliotek. At vi skal have en holdning til køn – om det er socialt eller biologisk. Eller til alle mulige andre specifikke og næsten partipolitiske dagsordener. Det skal vi ikke, fastslog formanden.
Ikke kun i Danmark har samfundsværdier og -udfordringer været i fokus
– Vi oplever en periode med store omvæltninger. Der er krig i Europa, der er krig i verden. Vi oplever nye udfordringer og trusler på det hidtil kendte. Vores måde at kommunikere på og tænke demokrati på – er udfordret. Globalt og til en vis grad også nationalt i vores eget lille land.
Demokratiet udfordres på mange niveauer. Af øget polarisering, socialt og på anden vis. Af f.eks. fake news som en alternativ mediefaktor. Her spiller bibliotekerne en særlig rolle med deres adgang til læring, viden og oplysning som kerneopgave, og de bør derfor også indtænkes i medieforliget som public-service.
– Rygterne siger, at medieforliget blot genbesøger, hvad der ligger. At der ikke bliver rykket på indhold. Det vil vi udfordre. På topmødet sidste år i Aalborg havde vi en dialog med daværende kulturminister om at tænke bibliotekerne ind i medieforliget, og samme øvelse skal vi have med den nye kulturminister.
Perioden har været præget af valg og samarbejde
– Både af kommunalvalgvalget og som følge af dét vores egne valg i Danmarks Biblioteksforening og så ikke mindst et folketingsvalg.
I årets løb har formanden sammen med DB’s politiske næstformand, Claus Mørkbak Højrup (V) fra Hjørring, haft debatindlæg i forskellige medier og markeret sager på tværs af partier. Samarbejde har i det hele taget fyldt.
– Det er i mine øjne en styrke, at vi siden sidste topmøde har fået et repræsentantskab og har konstitueret os med et forretningsudvalg, som både geografisk, politisk og på andre måder er enormt bredt. At vi i DB er så politisk og på alle måder så bredt funderet er med til at placere biblioteket centralt i at løse en række af samfundets udfordringer.
– Også dem, der ikke traditionelt ligger inden for kultursfæren. Det ligger ikke blot os på sinde, det står faktisk også i regeringsgrundlaget. Dét at bruge kulturen aktivt til at bidrage til at løse store udfordringer med trivsel, klima, dannelse, deltagelse og demokrati. Dét er en væsentlig del af vores debatoplæg, som danner baggrund for topmødets debatter, og som vi har spillet ind i forhold til den kulturpolitiske redegørelse, som lige nu er under udarbejdelse i ministeriet.
Sammen med Dansk Kulturliv og en række andre organisationer er der udformet en masse gode bud til redegørelsen.
– Det kommer vi til at følge op på. Vi er godt i gang med at dyrke den direkte dialog med alle kulturordførerne og selvfølgelig kulturministeren. Vi har også fangarme ude i forhold til digitaliseringsministeren og ikke mindst til undervisningsministeren. Vi tager fat på alle de her spørgsmål både lavpraktisk og på den lidt større klinge.
– Sammen med skolebibliotekerne har folkebibliotekerne langt hen ad vejen en fælles dagsorden i forhold til børn og de unge mennesker, der skal læse noget mere. Vi har i DB taget fat på den fælles udfordring – at hvis børn ikke ser en bog, ja så læser de den med garanti heller ikke. DB arbejder for midler på finansloven til eReolenGo med digitale bøger til børn, sådan at der kommer et eller andet fælles niveau i kommunerne i forhold til børns læsning i rundt omkring i folkeskolen, forklarede formanden.
Det er noget syret, at man har mindste-strandarder på alle mulige meget specifikke ting i det, man kalder velfærdsinstitutionerne, men ikke på kulturen.
Formanden slog et slag for den del af kernevelfærden, som ligger i kulturen og dens værdier og betydning for det enkelte menneske og dets tro på sig selv.
Danmarks Biblioteksforening – et mangesidet væsen
Vi er i meget høj grad en lobbyorganisation, vi er en medlemsorganisation, vi er kampagne-facilitator, og vi er tovholder på en række egne og eksterne projekter. Ikke mindst i regi af Tænke-tanken Fremtidens Biblioteker omkring f.eks. læsning og læselyst.
Endelig fremhævede Paw Østergaard Jensen bibliotekernes verdensmålsuge og UGE17. Mange samarbejdspartnere er gået sammen med DB2030 netværket og sætter fokus på, hvad man lokalt kan lave for at sikre en folkelig forståelse for en bæredygtig omstilling og udvikling, der kræver alles kræfter.
– Det vil I høre meget mere om her i dag – også i aften, hvor festmiddagen kommer til at stå i verdensmål og klimaets tegn. Herefter ønskede formanden forsamlingen et godt Bibliotekspolitisk Topmøde 2023!
