Værdier og praktiseret oplysning

Skrevet af

Hellen Niegaard

18 oktober, 2011
“Folkebiblioteket skal bidrage aktivt til en revitalisering af det urbane”, sagde Elsebeth Gerner Nielsen på DBs Kulturkonference 2011. “Biblioteket er jo en kæmpe succes. Alle kommer der. Biblioteket skaber identitet og sammenhæng. Og det, der foregår her, er et eksempel på vellykket integration, og det man altid tager frem.” I sit indlæg mindedes Elsebeth Gerner Nielsen også sin tid som kulturminister (1998-2001). For hende var det vigtigste i denne periode hverken beslutningerne om operaen på Holmen eller det nye skuespillerhus. “Det vigtigste, jeg fik igennem som kulturminister, var biblioteksloven i 2000”, fastslog hun. Og let var det ingenlunde. Blandt andet fordi der, da hun satte sig i ministerstolen, var linet kraftigt op til indførelse af brugerbetaling. På det punkt var der dog ingen tvivl i Elsebeth Gerner Nielsens sind: “I kan da ikke for alvor mene, at vi skal have brugerbetaling på bibliotekerne”, spurgte hun. “Og det var en hård kamp, men vi fik en ny bibliotekslov med fri og lige adgang!”, konstaterede en fortsat stærkt engageret tilhænger af både gratisprincippet og det udvidede biblioteksbegreb.
 
Elsebeth Gerner Nielsens indlæg på konferencen faldt smukt i tråd med konferencens åbningsindlæg ved forsker Henrik Jensen, Roskilde Universitetscenter, og forfatter til bøgerne Det faderløse samfund og Det ordentlige menneske. “Vi savner mere pligtkultur frem for rettighedskultur”, mente han og understregede, at rødder også er kultur, der ikke kan tilsidesættes uden en forarmelse af det offentlige rum og den enkeltes kultur. 
Konferencen kom idet hele taget fint rundt i alle Kulturministeriets ressorter. Fra nye byrum og arkitektur i Roskildes nye bydel, Musicon, til bibliotekets rolle i vidensamfundet og dets fire nye rum for inspiration og læring og som mødested og performativt rum. Og derfor også ind over, hvad kunsten gør ved os i form af ballet og teateroplevelser og musik.
Hvordan skaber man en helt ny bydel med udgangspunkt i kultur og musik? Arkitekt og projektleder Anne Katrine Hornemann præsenterede Roskilde Kommunes enestående projekt Musicon. Roskildes nye kvarter er i færd med at blive etableret på en kæmpegrund på et areal på 250.000 m2, som tidligere husede en betonvarefabrik. Kommunen købte grunden i 2003 og den del af området, som kan bebygges, dækker et areal svarende til omkring 40 fodboldbaner. Der er 15.000 m2 industrihaller og andre bygninger, som bruges til kontorer og events. Herudover er der både ungdomsboliger og privat boligbyggeri. Desuden opbygges byens Rockmuseum på arealet i et samarbejde med Roskilde Bibliotek.
 
Dorte Skot-Hansen, institutleder ved Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) opfordrede varmt Musicon til at overveje at udvide biblioteksindsatsen og skabe et fremtidens bibliotek som et væsentligt lokalt tilbud til de nye beboere, studerende og virksomheder – i overensstemmelse med idéen om det nye bibliotek og dets fire rum, sådan som det beskrives i kulturministeriets rapport Folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet fra 2009. Skot-Hansen og kollegerne Casper Hvenegaard-Rasmussen og Henrik Jochumsen har til rapporten udviklet et nyt koncept for det moderne folkebibliotek; et koncept bestående af fire rum: Inspirationsrummet, Læringsrummet, mødestedet og det performative rum. “I skal naturligvis ikke tage det 100% bogstaveligt og så alligevel”, sagde hun til de tilstedeværende biblioteks- og kommunalfolk og politikere. “Rummene så at sige lapper ind over hinanden, men funktionerne skal tilgodeses. Det gøres bl.a. ved at diskutere den fremtidige biblioteksudvikling og få lavet en lokal bibliotekspolitik.”
 
Forrygende musik
Musikken på kulturkonferencen stod en af vor tids helt fænomenale unge musikere for, nemlig percussionisten Simona Abdallah, som gav de 125 veloplagte deltagere – politikere, kommunalfolk og biblioteksfolk – en minikoncert af international klasse. Lyt selv med på Youtube.
Simona Abdallahs musikperformance efterfulgte en introduktion til REAL, et projekt under Musikcaféen i Aarhus.
Projektlederne Conny Jørgensen og Bjarne Roursgaard fortalte om det flerårige forløb, der har flere formål. REAL præsenterer dels unikke koncertoplevelser af høj kvalitet med udgangspunkt i etniske musiktraditioner til det brede danske publikum, musik der sjældent når ud via de etablerede kulturinstitutioner. Samtidig giver projektet etniske musikere en scene at optræde fra og mod på at gå videre. Enten som Simona Abdallah, der her fik et afsæt for et professionelt musikliv. Eller som musikeren Baris Citirikkaya, der er begyndt på studier ved Musikkonservatoriet, og som samtidig fungerer som lokal rollemodel og stimulator for unge i Aarhus. De to introducerede samtidig REAL-konceptets elementer, se konferencens oplæg: http://www.bricksite.com/real?id=204508. Projektet støttes af bl.a. Statens Kunstråd, Statens Kunstråds Musikudvalg og Kulturudviklingspuljen, Kultur og Borgerservice, Aarhus kommune – og et team af lokale ambassadører med repræsentanter fra det etablerede lokale kulturliv.
 
Hvert andet år arrangerer Danmarks Biblioteksforenings Kulturudvalg en stor konference om et aktuelt emne. Malene Carmel (C), formand for udvalget og for Helsingørs Kommunes Kulturudvalg, sagde ved åbningen af årets konference: “Der var ingen tvivl i vores hoveder i udvalget, da vi skulle vælge fokus dagens konference selv om mange gode emner var på bordet, da vi startede vores arbejde: Det skulle handle om Kultur & Identitet!  Sammenhængen mellem det enkelte menneskes og det enkelte samfunds identitet beror i høj grad på kulturen og de – lad mig kalde det – store og overordnede værdier, vi som samfund bygger på og hver især har. Spørgsmålet er så blot at få set på værdierne og på kunstens betydning! Og på hvordan sætter vi begge dele i spil lokalt? Vi har valgt dagens bidrag, fordi de alle har noget på hjertet!”.

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...