Veje til viden

Skrevet af

Hellen Niegaard

2 december, 2014

Det kan betale sig at gå sammen. For 75 år siden kom Folkebibliotekernes Bibliografiske Kontor til verden og samtidig lagdes grunden for alvor til de fælles løsninger og det samarbejde, der siden har præget de danske folkebiblioteker, og som i dag også omfatter forsknings- og uddannelsesbibliotekerne. Et samarbejde der sammen med fremsynede biblioteksbyggerier og -lovgivning, er årsagen til de danske bibliotekers enestående renommé verden over.

DBC (Dansk BiblioteksCenter), som i 2016 selv runder 25 år, står bag publikationen "Veje til viden" som ikke bare tager et kig tilbage, men også tager temperaturen på samarbejdet i dag. Se omtale side 24 af artiklen “Fællesskab og videndeling – Danbib og bibliotek.dk som afsæt for DDB”, skrevet til bogen af tidligere direktør i Kulturstyrelsen, Jens Thorhauge.

Intet samfund uden bibliotek
Alle artiklerne i "Veje til viden" er læseværdige, her skal blot fremhæves nogle enkelte. Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening står bag artiklen “Intet samfund uden bibliotek”. En introduktion til dansk biblioteksudvikling, som burde være pligtlæsning for ikke bare alle studerende ved Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA – tidligere Biblioteksskolen), men i særdeleshed også for enhver bibliotekschef og dansk politiker. For hvorfor er det nu, at samfundet de sidste mere end 100 år har insisteret på at drive biblioteker som en af demokratiets grundinstitutioner. Og hvad er det nu biblioteket betyder for det enkelte menneske og dets udvikling. Dét er man ikke i tvivl om efter dette essay fra DBs direktør.

“Trædesten” er overskriften på artiklen af Per Mogens Petersen, tidligere divisionschef i DBC. Han skriver om, hvordan man engang måtte nøjes med at låne, hvad det lokale bibliotek havde på hylderne. Nu har man adgang til viden og ressourcer på tværs af kommune- og landegrænser. Udviklingen inden for datakommunikation udgør vigtige skridt på den vej.

“Verdensbibliotekets historie fra år 2025 til 2075” – et finurligt og humoristisk indslag skrevet af Michael Cotta-Schønberg, universitetsbibliotekar ved Det Kgl. Bibliotek/ Københavns Universitet – formuleret som en tale af Verdensbibliotekets præsident i anledning af dette biblioteks 50-års jubilæum!                                                                        

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...