Venskab i Norden: Nordisk Biblioteksuge 2015

Skrevet af

30. november, 2015

At få læst en god historie højt bringer nye verdener og oplevelser til den, der lytter. At få læst en god historie højt, når man er flere sammen skaber desuden nyt fællesskab. Men at få læst en god historie højt, når man sammen sidder stille i stearinlysenes skær med al elektrisk lys slukket i, er en fortælleoplevelse for resten af livet.

Venskab i Norden
I år slukkede man derfor det elektriske lys på bibliotekerne mandag den 9. november mange, mange steder i Danmark. Dels i de knap 300 biblioteker, skoler og lokale afdelinger af Foreningen Norden, som havde registreret sig som officielle deltagere til årets fortælledag. Dels de mange steder, som uden at være registreret, bare gjorde det. Nordens største højtlæsningsarrangement samler traditionelt omkring en kvart million mennesker.
Under det fælles tema “Venskab i Norden” læstes på samme tid overalt i Norden i morgengryet op fra forfatteren Maria Parrs Vaffelhjerte for børn, eller af Skriv i sandet for unge af Marjun Syderbø Kjelnæs – og i Skumringstimen af Islændingesagaerne for voksne.

Fælles nordisk fortælleoplevelse for 19. år i træk
Siden 1995 har først biblioteker, siden kulturforeninger, institutioner og skoler med flere i samarbejde med Foreningen Norden på forskellig vis arbejdet med og gennemført en særlig fælles fortælleoplevelse. Udgangspunktet er et ønske om både at fremhæve vores fælles nordiske fortælletradition og nordiske sprog gennem den særlige stemning og oplevelse, som fælles højtlæsning giver for dem, der læser op og for dem, der lytter med. Første gang for voksne i Skumringstimen i november 1997 i rammen en første fælles Nordisk biblioteksuge. I 1999 kom også højtlæsning for børn ind i billedet, og i den sammenhæng blev der derfor også oplæsning i de tidlige morgentimer – i Morgengryet.

Årets temaer og fælles bøger vælges af PR-foreningen for nordiske biblioteker, se mere på bibliotek.org.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget