Lisbet Rosendahl, 2. viceborgmester og formand for Kultur- & Fritidsudvalget, trådte ind i Varde byråd første gang i 2002 for Venstre, hvor hun i dag sidder på sin tredje periode. Hun er oprindelig uddannet sygeplejerske og har efterfølgende læst videre til sundhedsplejerske.
Lisbet Rosendahl er direkte i mælet og ikke bange for at sige tingene, som de er; hun er gennem sine forældre både sønderjyde og vestjyde. Hun er inkarneret kultur- og naturbruger. Hvilket hænger meget godt sammen med, at hun også siden 2008 har været formand for en af de få kulturregioner, Kulturregion Vadehavet, der ikke alene inddrager natur og naturaktiviteter, men også biblioteker i de kulturregionale projekter.
Lisbet Rosendal brænder med egne ord for både sit civile job i Varde Kommune og det politiske arbejde og erkender, at med kun 24 timer i døgnet, så går mange af timerne med jobbet og det politiske arbejde. Hvilket hun dog nøgternt set betegner som noget af et privilegium. Rosendahl trives med at “sætte en orm på krogen og smide snøren ud”. Hvilket i virkeligheden nok skal forstås i både bogstavelig og i mere overført betydning, når der tales politik og biblioteksudvikling. I alle tilfælde er politikeren Lisbet Rosendahl ikke bange for at gå nye veje. Hverken lokalt eller som medlem af Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskab, hvor hun har været medlem siden 2002. Hun mener, at bibliotekerne skal tilpasse sig den samfundsmæssige udvikling, ligesom DB, som forening, skal udvikle sig og bl.a. sikre indflydelse på både den nationale og den internationale dagsorden til fordel for medlemmerne.
Som formand for Kultur- og Fritidsudvalget, hvor ser du så de største udfordringer henholdsvis udviklingsmuligheder for bibliotekerne lige nu?
LR: Digitalisering af materialerne giver forbedrede muligheder i formidlingen. Udfordringen er, at det sker i konkurrence med private, f.eks. TDC, og interessant nok også i konkurrence med de eksisterende fastformsmedier. Der skal findes en balance mellem medier og platforme. Danskernes Digitale Bibliotek vil forhåbentligt skabe nye muligheder for forbedret servicering af borgerne.
De ‘åbne biblioteker’ giver kommunerne mulighed for at fastholde en decentral betjening. Brugt fornuftigt med bibeholdelse af betjeningstider er det en flot udvidelse af biblioteket til reelt at blive lokalsamfundets dagligstue. I sommer kunne jeg klippe snore til det seneste af vores selvbetjente biblioteker, biblioteket i Nr. Nebel.
Bibliotekernes budgetter reduceres igen i år i de fleste kommuner. I sparer også set ift. budget 2011. Hvor meget drejer det sig om reelt, og hvad gør I lokalt for alligevel at give brugerne et tidssvarende bibliotekstilbud?
LR: Besparelsen i Varde er på 5% men den dækker perioden 2010-12. En filial er erstattet af bogbus, betjeningen af private børnehaver er ophørt, arbejdet med børnehavebiblioteker er rationaliseret, og bødetakster er hævet. Basisbetjeningen er bevaret og udlånstallet svagt stigende. Så biblioteket er stadig levende.
Bak op om DB
På Danmarks Biblioteksforenings repræsentantskabsmøde i november var Lisbet Rosendahl en af talsmændene for en skærpet opmærksomhed og nye initiativer omkring Danmarks Biblioteksforenings kommunale medlemmer i lighed med bl. a. Tur-Danmark processen, hvor DB-politikere, besøger de enkelte kommuner og mødes med lokale politikere, forvaltnings- og bibliotekschefer. Rosendahl præciserede ved den lejlighed, at hun fandt det trist, når enkelte kommuner ikke ønsker at bakke op om bibliotekerne og Danmarks Biblioteksforenings indsats.
På spørgsmålet om hvordan Lisbeth Rosendahl ser på Danmark Biblioteksforenings rolle i dag, siger hun: “Danmarks Biblioteksforening er meningsdannende og lokalpolitikernes talerør inden for biblioteksområdet. Samarbejdet mellem politikere og fagfolk er en enestående mulighed for sammen at skabe fremtidens bibliotek”.
Kultur, indsigt, trivsel og demokratiudvikling
Partnerskaber er et af tidens mantra. Afslutningsvis beder jeg Lisbet Rosendahl fortælle om den store palet af partnerskaber, som Varde Bibliotek er aktiv i, og som efter hendes mening ‘gør en forskel’. Hun nævner bl.a. et roadshow, Bibliotekets netmedier, der laves sammen med skolerne med præsentation af bibliotekets digitale medier ved fællessessioner i store forsamlinger. Vardes 10 børnehavebiblioteker, Lektiecaféen på Ølgod Bibliotek, der drives i et samarbejde med Multietnisk Forening og Læseklub for læseuvante oprettet i samarbejde med medarbejderne i Café "Paraplyen", primært et tilbud til personer, der har trivselsproblemer, ensomhed – og/eller misbrugsproblemer.
Biblioteket arrangerer også mere klassiske kunst- og litteraturaftener sammen med Varde Kunstforening. Fra en aften om Kähler keramik og familiekrøniken bag til en aften med fokus på Broderskabet – den eksperimenterende forfatterskole med forfatter og idehistoriker Lars Morell. Ligesom man hvert år holder to forfatteraftener sammen med Danske Bank. Et partnerskab, der betyder, at man kan trække både flere deltagere til arrangementerne og har flere midler til de dyre forfattere. Projektet Natur-kultur-bevægelse er et sundhedsfremmende perspektiv og handler om at tilbyde aktiviteter for f.eks. dagplejen og institutionerne sammen med Varde Museum, Varde Musik- og Billedskole, Center for sundhedsfremme og Natur-Kultur-Varde.
Ét projekt som har Lisbet Rosendahls særlige opmærksomhed: Vardes Kulturelle Rygsæk – oplæring til kulturelt demokrati. “Det giver hvert år alle kommunens børn selvstændige erfaringer med den ypperligste kunst, så de senere kan træffe egne kulturelle valg. 1. klasserne prøver således selv at danse ballet i vores samarbejde med Den Kongelige Balletskoles Kompagni B under ledelse af kompagniets unge dansere. På lignende måde er f.eks. Statens Museum for Kunst, Kunstmuseet Trapholt og Den ny Opera inddraget. Biblioteket er tovholder og deltager sammen med Kultur og fritid, Varde Musikskole, Varde Museum, skole- og folkebiblioteker i styregruppen og de 11 arbejdsgrupper, der sammen sikrer driften af rygsækken”, fortæller Lisbet Rosendahl.
Endelig har Varde Bibliotek et partnerskab med Skat/Borgerservice Varde kommune om kurser i selvbetjening og borger.dk. Det har også skabt samarbejde med lokale datastuer, der har ønsket og fået lokale kurser (f.eks. i Agerbæk, Tistrup og Næsbjerg).
Fakta
Varde Kommune har godt 50.000 indbyggere og bibliotekerne har et årligt udlån på ca. 840.000 bøger mv., dvs. et udlånstal på 16,7 udlån pr borger. Udgifter pr. indbygger pr. år i 2010: 463 kr. I 2009 havde man ca. 282.000 besøgende og samme år et antal downloads på 48.700 (Biblioteksstatistik 2009 og 2010).
