Corona-situationen har understreget danskernes behov for kunst og adgang til kulturen. Danmarks Biblioteksforening sætter i 2020-2021 fokus på landets politik på området og inviterer politikere, kunstnere, forlæggere, biblioteksfolk og andre til at komme med idéer til en egentlig, ny dansk kulturpolitik til regeringen i starten af 2022, jf. kulturdebat.nu.
I en digitaliseret og stadig mere globaliseret verden skal dansk kulturarv – både den historiske og den levende aktuelle del – styrkes, mener en engageret Niels Lan Doky en tidlig juni-morgen. Der kunne være mange måder at gøre det på. Her peges på tre, som han selv er optaget af, hvoraf realisering af det første aktuelt fylder i hverdagen.
En ny musikplatform, en dansk kontrolleret digital platform med musikvideoer
Det står allerøverst på min liste for en dansk kulturpolitik, der på nye måder og endnu mere målrettet skal støtte musikken som levende kulturarv. Dansk musik er presset af algoritmer og international musik, men med en dansk kontrolleret platform, som jeg betragter som et nyt redskab til sikring og formidling af netop dansk kulturarv, skabes et tilbud, hvor du kan møde alle genrer og sider af musikkens verden. Den skal være et alternativ til youtube ikke en konkurrent.
Vi lever i en digital tid og har i dag en situation, hvor alle de digitale medier og platforme er ejede og kontrollerede af nogle udenlandske techgiganter med kommercielle interesser og ikke noget andet. Og hvor vi som danskere fuldstændig har mistet kontrollen over vores egen kulturarv. Som nation og som mennesker har vi ikke noget valg. Vi så, hvordan YouTube sidste år fra den ene dag til den anden lukkede al dansk musik ned, fordi komponister og sangskriveres rettighedsorganisation, KODA, ikke ville acceptere en 70% reduktion af vederlagene til rettighedshaverne, som i forvejen var mikroskopiske.
Den nye platform og sitet skal tilbyde state-of-the-art og være optimeret til musik i modsætning til Youtube. Et fuldt integreret musikunivers af høj professionel og kunstnerisk kvalitet, der indeholder alle de forskellige elementer, som er integreret i musik fra artwork og kreditering, som man kender fra album-covere, til links til kunstneres hjemmesider, presseomtaler og spillesteder.
Den skal drives efter dansk lovgivning og etik i Public service-regi og betale skat i Danmark. Driften skal kunne hvile i sig selv.
Vi arbejder p.t. med tre forretningsmodeller for finansiering: En med reklamefinansiering, brugerbetaling – med et antal ører hver gang man streamer eller en tredje som abonnement til omkring 79 kroner pr. måned.
Da platformen bygges ovenpå den tidligere PopTube, der var gratis og kun annoncefinansieret, mangler man blot omkring 5. mio. kroner for at kunne realisere den; der regnes med en realiseringsfase på 6 til 8 måneder. Den skal prioritere danske kunstnere og dansk repertoire, men også have hele det udenlandske musikrepertoire.
I regi af foreningen Digital Musik Danmark har vi, Arne Würgler, Jules Wolfson, Henrik Strube og jeg som medstiftere, allerede taget fat på opgaven. Vi har talt med Folketingets Kulturudvalg og andre politikere og skal om kort tid mødes med kulturministeren. Vi har også vendt idéen på tværs af musikbranchen og forventer at kunne samle alle dele af musiklivet – kunstnerne, pladeselskaberne og komponisterne. Herudover har vi også intensive og frugtbare dialoger med folk fra bibliotekssektoren blandt andre Niels Mark, Odense Musikbibliotek en frontløber på musikområdet, Det Kgl. Bibliotek, DBC og skal snart tale med DDF.
Styrket fokus på dansk musik og musikelite internationalt
Hvor mit første forslag handlede om den digitale verden, drejer mit andet forslag sig om den globaliserede verden. Grænserne, både de fysiske og virtuelle, ophæves, hvilket betyder, at vi som nation bliver en spiller i alle mulige lande.
En af udfordringer er, at vi lige pludselig konkurrerer på et meget, meget større marked end nogen sinde før. Det handler helt konkret om dansk musik, der skal ud i verden, men også om dansk musik her i landet, hvor ‘verden’ kommer til Danmark og i høj grad udkonkurrerer dansk musik og lokale kunstnere. Det kan vi ikke tillade.
Set i forhold til befolkningens størrelse har en Danmark en unik stor talentmasse og kreativ kapacitet. Historisk set synes jeg ikke, Danmark har været så god til at spille sine bedste kort, dvs. til at bruge sin egen elite og understøtte dansk musik ude i verden. Vi har ikke tradition for at tænke i international konkurrence på området. Fokus har været på vækstlaget, og det er fortsat rigtig vigtigt, for det er grundlaget, vi bygger på, men det er bare ikke nok, hvis vi vil have et virkelig stærkt musikliv. Der skal derfor nytænkes, vores musik skal prioriteres gennem bl.a. målrettet kulturpolitik.
Tidligere var vi herhjemme ikke så meget for at tale om ambitioner og elite, men det har bl.a. ballet og sport ændret på. Og vi skal have dansk musik med frem og styrke danske musikeres og komponisters gennemslagskraft i en global sammenhæng i lighed med fokus på f.eks. dansk gastronomi og filmproduktion.
Med inspiration fra kunstneriske organisationer som Den Kongelige danske Ballet, Alvin Ailey American Dance Theatre, Cir-que du Soleil, The Royal Shakespeare Company og Boston Symphony Orchestra har jeg sammen med andre etableret Niels Lan Doky International Jazz Collective. Det er en sammenslutning af musikere fra Europa, Nordamerika og Sydamerika. Formålet er at skabe kendskab til og adgang til at høre og opleve unik og eksklusiv jazz af bedste kvalitet – internationaljazzcollective.com. Der sker tingene på tværs af verdenen. En dansk kulturpolitik skal så bidrage til at sikre, det sker i forhold til dansk musikliv.
Tredje element er bibliotekerne, deres kuratering og udvikling
I en ideel verden kunne jeg godt se bibliotekerne som et primært kulturelt lokalt mødested, stedet hvor du møder bl.a. musikkens forunderlige universer. Biblioteket er baseret på nogle fundamentale værdier, som ligger dybt, dybt nede i vores kollektive bevidsthed og i vores kulturarv. Hvor internettet er som det vilde vesten af informationer og oplevelser og uigennemskuelige guides, er biblioteket et tilbud om højkvalificeret kuratering i samfundet generelt.
Vi talte før om støtten til vækstlaget, som jeg selv har nydt godt af, og som har givet mig et forspring bl.a. i forhold til mine medstuderende, da jeg kom til USA. Det handler også om bibliotekerne. Jeg har selv haft helt specifikke oplevelser med folkebibliotekerne, som har haft betydning for mit liv og for min karriere.
I Hvidovre Biblioteks musikafdeling lige ved siden af Medborgerhuset mødte jeg som 11-årig ting, jeg ikke kendte eller havde hørt om før. Efter have set filmen Sidste stik fandt jeg ragtime-musik, der stod sammen med jazzen, og efterhånden blev jeg opslugt af både plader, bøger og koncerter – kort sagt af musikkens verden. Havde de LP’er, jeg lånte, ikke været der, havde jeg måske aldrig fundet ned ad den vej, som er blevet hele mit liv. Jeg havde og har en ubetinget tillid til, at det man får, når man går ind ad døren i biblioteket, er kvalitet.
Jeg kendte ikke ordet dengang, men det handler jo om bibliotekets kuratering. Bibliotekerne og deres formidling har en afgørende væsentlig rolle at spille i vores mulighed for at møde litteratur, kulturoplevelser og musik – og skal også løftes frem i en kulturpolitik.
■ Vi kan i Danmark meget mere, end vi tillader os selv at tro på – det skal en dansk kulturpolitik understøtte og styrke.
Fortalt til Hellen Niegaard.
Danmarks Biblioteksforening sætter 2020-2021 fokus på landets politik på området og inviterer politikere, kunstnere, forlæggere, biblioteksfolk og mange andre til at komme med idéer til en egentlig ny kulturpolitik. Denne gang i en samtale med Zenia Stampe, Radikale Venstres kulturordfører, mandag den 1. februar. Læs flere andre politiske indspark til en ny kulturpolitik på kulturdebat.nu
