Vi skal have en ny kulturpolitik – og alle skal bidrage. Ministeren stiller op til TÆSK

Skrevet af

21. november, 2011

Kulturminister Uffe Elbæk stiller gerne op til debat med borgerne. Han stillede en af de allerførste gange op i serien ‘Tæsk’ – Debat i øjenhøjde på Københavns Hovedbibliotek. Her introduceres og diskuteres vigtige aktuelle problemstillinger; fremlagt af kendte og ukendte vendes de med københavnerne og andre interesserede i åndsfrihedens og demokratiets navn. Med en sal fyldt til bristepunktet med 130 mennesker, lagde den nye kulturminister noget utraditionelt ud med at tilstå, at han allerede efter 1 1/2 måned på posten ‘elsker’ sit ministerium og i øv-rigt er glad for at få 'tæsk'.

Vi inviterede Uffe Elbæk, radikal kulturminister fra 3. oktober i år, for at høre om han, som ambitiøs kulturforkæmper gennem årtier og tidligere kaospilot, i smalkosttider og i en samlingsregering, kan løfte kulturområdet?
“Det er min opfattelse, at jeg har det allervigtigste ministerium. Selvom det rent finansielt paradoksalt nok er det mindste, er det nok også det, der har den aller-største interesse. Vi lever i en tid med overflod af information og sulter samtidig efter mening. Kunst og kultur er vigtigt for vores samfund. Kunsten gør os til mere kritiske og opmærksomme borgere og skal politisk tænkes ind overalt fra byudvikling til erhvervsliv osv.”, mente kulturministeren. Han tilstod også, at han ingen nye penge har men alligevel samtidig vil styrke både udvikling og kvalitet. Her er vejen frem ifølge ministeren: prioritering og nytænkning.

“Det bliver et langt sejt træk. Og”, tilføjede ministeren til stor jubel, “helst over to valgperioder”. Han forklarede dette med, at vi er oppe imod den tredelte krise. Uffe Elbæk definerede krisen som både empatisk (manglende engagement og voksende ligegladhed), strukturel og miljømæssig. Markedet kan tydeligvis ikke klare problemerne, løsninger må ske i en treenighed af markedet (det private), det offentlige og ikke mindst det frivillige område. Uffe Elbæk plæderede nemlig især for iværksætteri og kreativitet under parolen: Gør noget selv!

Spørgelysten var stor. Blandt deltagerne var der mange udøvende kunstnere, sangere, skuespillere, forfattere og filmfolk, der fortalte om deres problemer med bl.a. a-kassen og ikke mindst med iværksætteri, som arbejdsmarkedsregler lægger gift for. I det hele taget er kulturlivet præget af smalkost og bindinger, som den nye kulturminister ønsker at gøre noget ved, bl.a. i samarbejde med beskæftigelsesministeren.

Kulturministeren var både lyttende og forstående. Hans løfter var få, til gengæld var opfordringerne til at skabe noget selv mange. Et konkret og forpligtende ministerløfte var dog at tage i mod ‘Tæsk’ igen om et år. Den udfordring og opfordring vil Hovedbiblioteket tage op!

Demokrati er ikke en tilskuersport

Demokratiet skal bruges og trænes i hverdagen: Når vi lytter til mennesker, vi ikke er enige med og engagerer os i lokalsamfundet

Fra analoge længsler til demokratifitness

Fra Folkemødet på Bornholm til Kulturmødet på Mors har bibliotekerne sat læsning, demokrati og den grønne omstilling på dagsordenen.

Når magten skal udredes – igen!

Et samlet Folketing har sat gang i Magtudredningen 2.0 – en stor opdatering af den analyse af det danske folkestyre, der første gang blev lavet omkring årtusindskiftet.

Meget større potentiale i kulturlivet!

Vi er kun lige begyndt at skrabe i overfladen af kulturlivets potentiale, siger Dansk Kulturlivs afgående direktør, Jakob Sørensen, om kulturlivsalliancen og samarbejdet.

Ny standard for materialevalg med kunstig intelligens

Men det skal fortsat være bibliotekaren, der har det sidste ord. Kunstig intelligens skal ikke erstatte, men understøtte!

I København rykker den smalle litteratur

”Det sædvanlige biblioteksrum er langt mere mystificerende for ikke-brugere, end vi tror.

Litteraturuge for voksne på Aalborg Bibliotekerne

“I kan umuligt lave et bedre program til næste år”. Vi accepterer udfordringen!

Festival forbinder mennesker og lokalsamfund

En varm lørdag i maj slog over 1.000 gæster vejen forbi Roskilde Bibliotek og Kreativt hus for børn til den årlige Roskilde Litteraturfestival