Som formand for Bibliotekschefforeningen har Mogens Vestergaard oftest været krystalklar i mælet. Indadtil, hvor han flere gange kom med opfordringer om at tage stilling og tale frit fra leveren til egne chefkolleger, men også udadtil i forhold til biblioteksdebatten mere generelt.
Senest således i en kronik Jyllands-Posten i december 2016: “Bibliotekets største kritikere forstår ikke vores dna.” Her fremhævede han bl.a. biblioteket som meget mere end et bogtempel. “Folkebiblioteket er ikke bare et hus, det er en idé. Folkebiblioteket udgør kernen i det velfungerende demokratiske samfund. Selve det at gå på biblioteket hænger tæt sammen med at være dansker. Danskerne ved det, men det er på tide, at forfattere, forlæggere og diverse meningsdannere får øjnene op for, at folkebibliotekerne er mere end et bogtempel for den kreative klasse,” lød det eksempelvis.
Resultater og udfordringer
Til Danmarks Biblioteker fortæller Mogens Vestergaard, at han fra sine år som bibliotekschefernes formand især vil fremhæve tre ting, han glæder sig over og en ny central udvikling, der bekymrer:
“Jeg vil starte med at fastslå, at resultaterne, som jeg vil glæde mig over, ikke er skabt af mig, men af en engageret og inspirerende bestyrelse, af gode samarbejdspartnere og mange menneskers konkrete indsatser. Generelt er der sket en vældig udvikling i sektoren i de sidste otte år. Det startede i 2010 med Folkebibliotekerne i Vidensamfundet som en skelsættende begivenhed, der med sin 4-rumsmodel og sine strategiske spor lagde grunden til ny energi.
Næste trin var etableringen af Danskernes Digitale Bibliotek. Her blev der kæmpet bravt om governance-modellen, da DDB efter en hel del fødselsvanskeligheder blev en realitet. Her må jeg naturligvis mindes den voldsomme ballade, det skabte, da BCF bad bibliotekerne tøve med tilslutningen. Jeg vil dog sige, at samarbejdet efter dette indledende intermezzo er blevet tættere, og jeg tror på, at der opbygges gensidig forståelse for hinandens synspunkter på en frugtbar måde.
Afslutningen på min tid på formandsposten er faldet sammen med fornyet røre om en af de centrale instanser i biblioteksverdenen, Dansk BiblioteksCenter (DBC), hvis fremtid er til debat. Jeg har forfægtet det synspunkt, at vi skal værne om de fælles institutioner. De er grundlaget for det samarbejdende biblioteksvæ-sen og for rationel drift af folkebibliotekerne. Der skal fortsat været et kritisk blik på deres virksomhed, men det skal ske ud fra det synspunkt, at de skal eksistere – også fremover. Om det bliver tilfældet, må fremtiden vise.”
En glædelig udvikling internt i BCF er, som Mogens Vestergaard ser det, at foreningen stadigvæk er livs- og slagkraftig, selvom medlemsbasen svandt betragteligt ind ved kommunesammenlægningen.
“Glædeligt også, at årsmødet er blevet et væsentligt forum for inspiration og udvikling inden for sektoren. Og glædeligt med det tætte samarbejde mellem områdets forskellige foreninger. Det er nødvendigt, hvis sektoren fortsat skal manifestere sig på den offentlige dagsorden.”
Offentlig ledelse og lokale opgaver
Innovationsminister Sophie Løhde (V) har lige for nylig igangsat et større projekt, som vil stille skarpt på ledelse i det offentliges regi. På spørgsmålet om, hvor Mogens Vestergaard ser de største udfordringer for bibliotekernes chefer/ledelser i dag, lyder svaret:
“Bibliotekerne er inde i en transformationsproces. Opgaveporteføljen er blevet udvidet med mange nye ting. De ses i langt højere grad som en del af hele forvaltningen. Opgaven bliver derfor at involvere sig i de lokale dagsordener på basis af de særlige kvaliteter og opgaver, som et bibliotek rummer.
Det er vigtigt, at bibliotekernes bidrag til udviklingen sker med udgangspunkt i, at der er tale om biblioteker med alt, hvad det indebærer og navnlig, hvad det ikke indebærer. Biblioteket skal ikke overtage, men bidrage.
Derfor bliver en af opgaverne også at søge indflydelse og anerkendelse på baggrund af de kvaliteter, det formidlende arbejde og den meget tætte kontakt til borgerne, som er en del af bibliotekernes DNA. Det vil være en af forudsætningerne for fortsat at opfylde formålet. Advocacy vil være et nøgleord. Indadtil er der konstant opgaver i form af at sikre effektiv drift og at sikre de rette kompetencer til løsning af de opgaver, der stilles.”
Hvad nu?
Selvom formandshvervet nu er afviklet, er der masser af andre påtrængende opgave, fortæller Mogens Vestergaard.
“De mange opgaver, hvor biblioteket allerede nu ses som en naturlig del af processen med at udvikle kommunen til gavn for borgerne, fylder mere og mere. Så den frigjorte tid er der allerede sat opgaver på. Der er mange planer i støbeskeen om udvikling af de fysiske biblioteker. Bibliotekernes Rolle i Lokalsamfundet er en politisk vedtaget indsats, der drejer sig om at skabe, fremme og understøtte livet lokalt. Centralt i Roskilde skal Kulturstrøget udvikles, og her spiller biblioteket sammen med museet i det helt særlige BiMus-samarbejde (Bibliotek-Museum, red) en væsentlig rolle. Der er initiativer i gang med ældreområdet, inden for Unge og demokrati, integration osv.”
