Skrevet af
Hanne Pigonska
Adgangen til information anses som et gode, der kan gøre os mere oplyste og vidende. Information kan imidlertid også udnyttes strategisk til manipulation, til at påvirke menneskers overvejelser, beslutninger og handlinger – både individuelt og kollektivt. Dette kan i sidste ende få betydning for de demo- kratiske processer, og her har folkebiblioteket en vigtig opgave.
En af de helt store oplevelser for mig på DBs Årsmøde 2013 som politiker var oplægget af professor i filosofi ved Københavns Universitet Vincent F. Hendricks. Alene hans fremtoning på scenen var en øjenåbner. Sædvanligvis forventer jeg, at en professor er af lidt ældre dato, måske i jakkesæt eller fløjlsjakke/-bukser. Men det var ikke tilfældet. Med det brune lædertøj, smart bælte og moderne sko, var han langt fra den stereotype, støvede professortype. Det samme var hans budskaber.
– Vi lever i en informationsstorm, lød en hovedmelding. Dét er jo ikke nyt, dét vidste vi godt, men Hendricks’ klare forskningsmæssige tilgang til emnet, i en lidt let udgave vel at mærke, gjorde det legende let at lytte til og fatte. Andre meldinger lød: Viden og information er ikke det samme, internetinformation er ikke nødvendigvis sandfærdig og øger dermed langt fra vidensniveauet hos det enkelte individ. Derfor er biblioteker og bibliotekarer så utroligt vigtige i den samtid vi er en del af, mente han. Der er mere end nogensinde brug for at kunne navigere i virvaret af informationer, for at finde frem til den sande information.
Vidensmanipulation og lemminge-effekt
Viden bliver dermed = sand information samt proces, lød formlen. Den bearbejdningsproces, som vi hver især går ind i, når vi læser eller hører noget. Der er naturligvis en høj grad af forsøg på manipulation i de informationer, der er tilgængelige. Information har en afsender og har ofte til hensigt at manipulere med meninger, markeder og mennesker. Det er jo for så vidt i orden, såfremt, og det er det afgørende, at vi – som modtagere – er opmærksomme på manipulationen, som ligger i stort set al information.
En anden pointe i hans oplæg var pluralistisk ignorance. Dette opstår, når en gruppe forventes at handle på én bestemt måde på samme tid, og andre, som ligger under for ‘pluralistisk ignorance’, simpelthen derfor gør ligesådan. Det opstår typisk, når enkeltpersoner i en gruppe selv mangler den nødvendige information for at løse et givet problem og derfor handler ud fra observation af andres handling i håbet om at blive klogere eller blot foretage sig noget. Den såkaldte ”lemming-effekt”.
Ved en informationsstorm/informationskaskader kan misvisende information dertil spredes gennem dominoeffekt, når muligheden for offentlige signaler er fraværende eller også er misvisende. Dermed bliver de første signaler i kaskaden afgørende for, hvilken beslutning resten tager. Kan man derfor styre dette signal, kan man også styre de valg og formodninger, som beslutningstagerne tager til sig. Desuagtet deres personlige formodninger og signaler.
Samfundets modtræk
“Biblioteket er en af de eneste samlende, almene, fysisk tilgængelige institutioner, hvor viden tilgængeliggøres, formidles, udstilles og udveksles og dermed gør os i stand til at tage oplyste beslutninger i vores demokrati,” resonerede Vincent Hendricks. Og dermed er vi tilbage ved bibliotekets afgørende rolle som demokratisk grundpille.
Jeg mener, det var Grundtvig som udtalte: ”Demokrati uden uddannelse – er hykleri uden grænser.” For mig personligt, giver det ingen mening, at vi sørger for at have en god folkeskole, hvis vi så lader det stoppe ved det. Dén infostorm, vi alle mere eller mindre ligger under for, skal vi uanset om vi vil det eller ej, kunne håndtere som menneske og som borger. Og det er dét, vi bl.a. skal bruge vores FOLKEbiblioteker til. Demokrati kræver en oplyst stemme og hertil behøves kvalificeret information.
