Skrevet af
Kathrine Sørensen Bech, Lisbeth Bach Sørensen
Samtalesaloner er det nye sort. En samtalesalon er i bund og grund et uformelt møde mellem mennesker med fokus på den gode samtale. Den kan omfatte få eller flere deltagere. I et hektisk samfund og travle hverdage med sociale medier og mediernes envejskommunikation er der tilsyneladende opstået en trang til at mødes ansigt til ansigt og fordybe sig i nogle af livets væsentlige spørgsmål.
Samtalen er struktureret og styres af en vært, der har til opgave at sammensætte og løbende blande samtalegrupperne, udforme samtalespørgsmål samt styre slagets gang rent praktisk, så alle får en god samtaleoplevelse.
Samtalesaloner – med et twist
I 2015 fik Viborg Bibliotekerne midler fra Udviklingspuljen under Slots- og Kulturstyrelsen til at afprøve samtalekonceptet på nye måder. Det nye var, at vi skulle arbejde med specifikke målgrupper. Målgrupper, som erfaringer og undersøgelser viser, ikke er kernebrugere på biblioteket. Vi eksperimenterede også med at lægge den traditionelle samtalesalon sammen med andre tilbud, f.eks. et foredrag eller oplæg, og flyttede arrangementet langt væk fra bibliotekets institutionelle rammer blandt andet til caféer, iværksættermiljø og kunstnerhjem.
Hvad fik deltagerne med hjem?
Jobsøgende og travle iværksættere var de to udvalgte målgrupper. Hypotesen var, at de jobsøgende fik et frisk pust, bedre livskvalitet og inspiration i hverdagen, mens iværksætterne fik mulighed for at møde andre iværksættere og skabe netværk med et større nærvær.
Resultaterne var gode. De jobsøgende fik følgende med hjem: Gode snakke, hyggelig dag, spændende oplevelse, udvidelse af netværk, input til jobsamtaler, mere åben tilgang til nye mennesker. Udbyttet for iværksætterne var: Gode oplæg, mødet med sjove mennesker, begejstring og engagement, inspiration til nye måder at møde mennesker på, kærligt skub til at tro på (iværksætter)drømmen.
Noget, alle kan arbejde med
Samtalesalonerne har haft en positiv effekt hos de deltagende, men også internt på biblioteket. Der er ingen tvivl om, at samtalesalon-konceptet kan tilpasses og indgå i mange forskellige sammenhænge. Det stiller ikke så mange nye krav til den enkelte biblioteksmedarbejder, der skal facilitere salonerne. Samtalerne klarer jo sig selv. Det hjælper naturligvis på troværdigheden og engagementet hos deltagerne, hvis man som vært selv tror på værdien af gode samtaler. At de beriger og bringer nærvær i menneskers liv. Alle med lyst til at møde mennesker i øjenhøjde og sætte dem sammen på tværs af skel kan kaste sig ud i denne arrangementstype.
Selvom salonerne kan være en udfordring at sælge isoleret set, er arbejdet med samtaler meget meningsfyldte og relevante for folkebibliotekerne. Samtalen er en muskel, der skal trænes, ellers bliver den slap og doven. Det forpligter at møde andre mennesker ansigt til ansigt. Dermed slutter vi af på den helt store klinge: Samtalelystne borgere har altid været en vigtig forudsætning for vort demokrati. Og nå ja folkebibliotekerne har vistnok en forpligtelse i den retning…
Der er mange gode perspektiver i store og små samtaler på tværs fagligheder og kulturforskelle. Mødet mellem mennesker er et hit – og biblioteket er/kan blive omdrejningspunktet for en ny måde at mødes og tale sammen.
LISBETH BACH SØRENSEN og KATHRINE SØRENSEN BECH er begge bibliotekarer ansat ved Viborg Bibliotekerne.
